Analyse
Læsetid: 4 min.

Tæt trafik på Thulevej

9. august 2000

International interesse for Thule-radaren kan blive løftestang for en selvstændig regional grønlandsk udenrigspolitik

Grønland har af indlysende årsager altid været let at få øje på, når det drejer sig om geografiske verdenskort. Drejer det sig derimod om politiske kort, fylder Grønland straks mindre - eller forsvinder helt.
Snart bliver det måske helt anderledes.
EU-kommissionens formand, Romano Prodi, placerede med sit sommerbesøg Grønland markant på det politiske verdenskort - og værten, landsstyreformand Jonathan Motzfeldt, udnyttede situationen optimalt, både realpolitisk og mediemæssigt.
Med en amerikansk og dansk ekspertdelegation på højeste plan fra de to landes uderigs- og forsvarsministerier på besøg i Grønland 21.-24. august kommer Grønland også i formel henseende ind som mulig selvstændig aktør på det sikkerhedspolitiske verdenskort.
Hertil kommer så besøg af den franske udenrigsminister den 18. august og den russiske ambassadør i Danmark 4.-8. september.
Ikke underligt, at Udenrigskontoret i Nuuk denne sommer summer af optimisme, aktiviteter og idéer, der må kunne få et mere konventionelt arbejdende udenrigsministerium til at blegne af misundelse over engagementet.

Fra Frankrig henter Grønland inspiration til en af Jonathan Motzfeldt stærkt efterstræbt niche for en selvstændig regional grønlandsk udenrigspolitik. Den sag skal det danske udenrigsministerium nok komme til at erfare mere om!
For når Paris kan give Fransk Polynesien et regionalt udenrigspolitisk råderum, kan København vel give Grønland det samme, lyder den besnærende tankegang i Nuuk.
Et regionalt råderum er akkurat, hvad Grønland mest af alt behøver for at håndtere sagen om Thule-radaren på en måde, der muligvis kan vinde bred accept i Grønland. For at det skal ske tegner der sig syv krav, som skal opfyldes.
nFor det første skal Grønland sidde direkte med ved forhandlingsbordet, hørligt og synligt - og som mere end en symbolhandling.
nFor det andet skal en russisk accept af missil-skjoldet være på plads, så Grønland ikke risikerer endnu engang at blive en brik i et koldtkrigs-spil mellem arktiske stormagter. Den russiske ambassadørs besøg i Nuuk må i denne forbindelse betragtes som mere end et høflighedsbesøg.
nFor det tredje må der kompenseres for gammel uret i tidligere Thule-sager. Amerikanerne bruger i dag maksimalt halvdelen af Thule-basens areal. Den resterende del kan gives tilbage til Grønland. Det vil give Thule-fangerne forbedrede jagt- og fangstmuligheder og være en vigtig symbolhandling.
nFor det fjerde må en tilbagegivelse af land ske under former, der er mere værdige, end USA hidtil har vist forståelse for. En tidligere amerikansk ambassadør i København har sat diplomatisk kluntetheds-rekord ved under et besøg i Nuuk at foreslå, at Grønland selv bærer de ekstra udgifter til sikkerhedsforanstaltninger, som USA bliver påført, hvis basearealerne indskrænkes, og civile dermed kan komme tættere på basens militære installationer.
Hertil har Jonathan Motzfeldt kortfattet repliceret, at man ikke plejer at betale for at bruge sit eget land!
nFor det femte må USA generelt forestå - eller betale sig fra - en miljømæssig genopretning af alle tidligere baseområder.
nFor det sjette må USA betale en part af anlægsudgifterne til den civile lufthavn, der nu er under bygning i det Qaanaaq, hvortil Thule-eskimoerne blev tvangsforflyttet i 1953. Det vil være et passende plaster på Thule-såret - og USA må betale en pris, så hele såret læges.
nFor det syvende må USA frigive de datamængder, dets forskningsubåde har indsamlet i de nordgrønlandske farvande og i havområderne mellem Grønland og Nordpolen. De kan blive af stor betydning for Grønlands muligheder for at argumentere for en udvidet økonomisk zone ud over de nu gældende 200 sømil.

Dette katalog af krav og ønsker kan regeringskoalitionen af det socialdemokratiske Siumut og venstrefløjspartiet IA så nogenlunde enes om - omend tonen i IA er betydelig mere anti-amerikansk end i Siumut.
Oppositionspartiet, det borgerligt-liberale Atassut, er derimod som et erklæret NATO-positivt parti mere indstillet på at lade holdningen til Thule-radarens opgradering blive bestemt af, hvad NATO udtaler: Bliver missil-skjoldet accepteret af NATO, kan det også godtages af Atassut.
Den folkelige modstand mod Thule-radaren er dog stor og går til dels på tværs af partigrænserne.
Når alt vedrørende Thule og Thule-basen er så følsomt i Grønland, hænger det sammen med grønlændernes historiske erfaringer med andre folks destruktive omgang med Thule-landet.
Thulevej er i overført betydning blevet betegnelsen for den vej, politikere og embedsmænd bruger, når de skal forklare noget med en bortforklaring: Altså en udvej eller en flugtvej.
Thulevej som begreb er især skabt af de officielle fremstillinger af Thule-fangernes tvangsflytning i 1953 og det amerikanske bombeflys styrt ved Thule i 1968.
Den orientering, der i denne måned er stillet i udsigt fra amerikansk og dansk side om planerne med Thule-radaren, må derfor have en sådan karakter, at den i Grønland denne gang kan opfattes som sand, troværdig og begribelig information - ellers til konspirationsteorier og mytedannelser straks tage over.

Den danske regering har været tavs så længe, at den har haft god tid til at få sin informationsstrategi og sit informationsmateriale på plads - tilbage står nu formidlingsarbejdet!
Det vil være i hele rigsfællesskabets interesse, at den aktuelle tætte trafik på Thulevej ikke endnu engang får en sådan karakter, at den senere demaskeres som statsligt iscenesatte undvigemanøvrer.
Hvor galt det kan gå, allerede når der blot er tale om almindelig sjusk, er det senest udkomne flådeatlas fra USA et eksempel på. Her forekommer to amerikanske ubådsbaser i Nordgrønland!
Det må overraske alle, især de stedkendte. I virkelighedens verden drejer det sig om Danmarkshavn og Station Nord. Lokaliteterne kan anvendes som nødhavne, ikke som baser. Grønlandskortet har helt enkelt fået forkerte signaturer...
På den baggrund forekommer det betryggende, at den amerikanske ekspertdelegation har besluttet sig for en besigtigelsesrejse til Thule i denne måned.
Det er altid godt at have et selvoplevet forhold til de lokaliteter, hvis anvendelse man skal forklare andre, herunder den oprindelige befolkning.
Den nye Thule-sag bliver under alle omstændigheder et interessant lærestykke for den grønlandske
Selvstyrekommission, der om mindre end to år skal afgive betænkning om de formelle og reelle muligheder for at udvidet grønlandsk selvstyre inden for rigsfællesskabet - angiveligt især med henblik på et udvidet udenrigspolitisk råderum.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her