Per Kirkeby har skabt en identitetsbærende arkitektur, og udstillings-mageren Thorkild Funder har gjort en lokalhistorisk samling betydningsbærende. Begge dele i Aars, der således har fået et museumskompleks med rig resonans i det lokale. Det er en moderne himmerlandshistorie
Museum
Det begynder med Johannes V. Jensen. Tanken om et himmerlandsk museum luftede han første gang i 1919 i et brev til bankdirektør Th. Thomsen i Aars. Samleren og naturforskeren W. Dreyer, der senere kom til Zoologisk Have, havde lagt sin hånd på en mængde udgravede oldsager fra Himmerland, og digteren håbede, at man kunne rejse et "arkitektonisk Mønsterhus," hvor "det hele gav et historisk Overblik over Himmerland i Fortiden."
Beklageligvis var den daværende distriktslæge
Dreyer, der fik æren for opdagelsen af køkkenmøddingen ved Ertebølle, ikke voldsomt nationalt sindet, så da han ikke fik den svimlende sum af 10.000 kr. for samlingen, lod han den gå til U.S.A. Men Johannes V. Jensens idé om et Samlingssted for Himmerland blev langsomt til virkelighed, og mønsterhuset blev også bygget, pø om pø.
Stolt beskedenhed
Med det første, vesthimmerlandske museum, kendetegnet af en stolt beskedenhed ifølge Per Kirkeby, i den driftige by Aars, der holder
skruen i vandet trods industriernes økonomiske bølgeskvulp, har maleren sammen med arkitekterne Jens Bertelsen og Jens Anton Pedersen bygget et museumskompleks, af form som en Thorshammer.
En udstillingsbygning til Himmerlands Kunstmuseum med plads til et par rytterstatuer er det også blevet til inden for de kirkebyske rødstensmure. Gulvene er svære planker af langsomtvokset laplandsk gran: Ingen regnskovsfældninger til det museum, tak!
Danmarks museer plages svært af udstillingskravet fra de bevilgende myndigheder: Uden aktiviteter ingen tilskud! Forjasket bliver meget af det, og billedværker og kulturhistoriske genstande slides ned i den kulturelle fast food-overhalingsbane.
På en egn, der har inspireret til Johs. V. Jensens sindige himmerlandshistorier, trækker museumsudstillingen lange, tusindårige linjer. Tilbage til Gundestrupkarret, der er fundet lige i nærheden, og tilbage til den næsten lige så fjerne fortid, da baby-Johannes lå i - nej, ikke vuggen, men den udtrukne skuffe i kommoden i barndomshjemmet i Farsø. Så pauvert, eller så rigt, var der engang, i Himmerland.
Nu står Gundestrupkarret som bekendt ikke på museet i Aars, men de har en grumme flot sølvkopi, skabt engang i 1890'erne, dengang danske sølvsmede kunne udrette håndværkermirakler af nøjagtighed og detaljerigdom. Omkring dette sølvvidunder belyses en meget stor historie om cimbrere og mytiske folkeslag i Europas randområder, der vor den romerske civilisation kun var et åndepust.
Fastholdt undren
Den jensen'ske kommode, derimod, står der, i den lokalhistoriske samlings første rum, hvor den dobbelthed af fastholden og undren, som Per Kirkeby skriver om, melder sig. For denne del af museet har udstillings-mageren, i mange betydninger af ordet, Thorkild Funder i 1998-99 sammenstillet det lokale, det til en enkelt person, en enkelt familie hørende beskedne, renfærdige eller fanden-i-voldske tøj, husgeråd, indbo, alt det, der giver slægternes gang et fysisk udtryk.
Teksterne er små prosadigte, der meddeler de enestående - og almene, omstændigheder ved nederdele, porcelæn med jordbær på og nedtrådte sko, der kan sætte tidsmaskinen isving i beskuerens hoved.
Giverne har engang i tiden fortalt en snip af deres historie, bevaret på kartotekskortene, som en sonde til en anden tid. Når det gælder de
nyeste fortidsminder, den tidligste Eva-pålægsmaskine, kaffemaskinen og den broderede pude til bagsædet i familiens første bil, er en del erhvervet af Thorkild Funder i Aars' to genbrugsforretninger. Dog kun ting, der har relation til stedet.
Skal tingenes fortælling frigives, må betragteren aktiveres, skriver Funder og peger på museets pædagogiske paradoks, udfordringen til på én gang at formidle og at lade være.
I samlingerne i museet i Aars er det lykkedes at få gæsterne til at digte videre på genstandenes forstenede evighedsliv, som eksponater. Helt reelt er der også liv i museet, når fine håndværkere, heriblandt museets leder Bo Madsen, genskaber oldtidens håndværk. Det er elementært fascinerende at se en flinteøkse blive til, så hurtigt, at man ikke tror det - eller opleve keramikeren Lisa Lahmy pølse keramik frem, som de første bønder gjorde det for snart 6000 år siden.
Fakta - Udstillinger
Levende håndværk i Museumscenter Aars: 'Dyssefolkets kar' ved Lisa Lahmy, til 27. august.
'Indiansk keramik' fra Amazonas ved jungleindianeren Rebeca Gualinga, 20.-27. august.
'Ornamenter i stål, jernalderens pragtsværd' ved rekonstruktionstekniker Ejvind Nørgård, til 20. august.
'Stenalderens flintteknologi - længst og størst' ved arkæolog Bo Madsen. Til 17. august.
*Museumscenter Aars, Søndergade 44, 9600 Aars. Tlf. 98623577. E-mail: vesthimmerlands.mus@post.tele.dk
*Tekster om museet i Aars af museumslederen Bo Madsen, Per Kirkeby og Thorkild Funder kan læses i Fremtidens Formidling af Fortiden, Moesgårdseminaret 1998, Dansk Tidsskrift for Museumsformidling nr. 18, 1998. ISBN 87-90814-01-0
