Læsetid: 4 min.

Thule kan give grønlandsk udenrigspolitik et gennembrud

21. august 2000

Hvis Danmark overhører grønlandske krav i Thule-sagen, er både Landsstyret og Rigsfællesskabet i fare

Analyse
Forud for ugens drøftelser med en amerikansk og dansk ekspertdelegation om en opgradering af Thule-radaren som led i skabelsen af et amerikansk missil-skjold udsender landsstyreformand Jonathan Motzfeldt og vicelandsstyreformand Josef Motzfeldt forskelligartede signaler om arten og rækkevidden af de samtaler, der skal føres i Nuuk.
Faktisk må afstanden mellem de to koalitionsledere opfattes som så stor, at den på længere sigt kan indebære en risiko for regeringskoalitionen. For der er nu som før gået indenrigspolitik i sikkerhedspolitikken, selv om begge parter aktuelt forsøger at nedtone uenigheden.
Partiformand Jonathan Motzfeldt fra det største af koalitionspartierne, det socialdemokratiske Siumut, signalerer en skeptisk-pragmatisk, men på givne vilkår endog positiv holdning til USA's planer.
Partiformand Josef Motzfeldt fra det mindre af regeringspartierne, venstrefløjspartiet IA, signalerer derimod en utvetydig principiel afstandtagen fra USA's forsøg på at gøre Thule-radaren til mere, end den allerede er.
For Jonathan Motzfeldt kan radaren blive den optimale anledning til at skaffe Grønland et de facto større udenrigspolitisk råderum.
For Josef Motzfeldt kan modstand mod den samme radar blive anledning til at skaffe IA større vælgertilslutning. IA er gået frem, hver gang partiet har vendt sig mod USA's aktiviteter i Grønland. I en situation, hvor partiet af mange indenrigspolitisk betragtes som for moderat, kan nye og gamle Thule-sager være en fristende anledning til at skærpe den udenrigspolitiske profil.

Skarpe udtalelser
Partiformand Josef Motzfeldt lod sig da også næsten friste over evne i forhold til, hvad vicelandsstyreformanden af samme navn kan være tjent med. Til avisen AG udtaler han, at såfremt delegationen fra USA kommer for at forhandle Thule-radar, skal den kastes ud af Grønland i samme øjeblik, den sætter foden på grønlandsk jord.
Den slags kan en vice-regeringschef vanskeligt stå ved. Over for Grønlands Radioavis bekræfter han udtalelsens rigtighed, men tilføjer dog efter at have besindet sig, at han da godt først lige vil høre, hvad delegationen har at sige!
Det er sikkert klogt - om ikke andet så af hensyn til sammenholdet i koalitionen. Desuden er drøftelserne, der ikke må benævnes forhandlinger, givetvis en gunstig anledning til at diskutere formål og grundlag for USA's tilstedeværelse i Grønland anno 2000.
USA's ambassade i København, der har to repræsentanter med i ekspertdelegationen, er nøje blevet informeret om det af USA ofte oversete forhold, at der ved Højesteret i Danmark verserer en sag om retten til Thule-landet.
Så længe Højesteret ikke har talt, er der ikke sat punktum i den sag. USA kan i et propaganda-fremstød tænkes at komme Højesteret i forkøbet og tilbagegive Thule-fangerne den halvdel af Thule-basen, som ikke længere benyttes.
Hvad der vil ske, hvis Højesteret senere tilkender Thule-fangerne retten til hele Thule-landet, er en sag, det danske udenrigsministerium ikke gerne tænker på.
Man skal i den forbindelse være opmærksom på, at der i beslægtede sager i andre lande spores en stigende tendens til, at den højeste domstol tilkender oprindelige folk større rettigheder, end tilfældet er ved lavere instanser. Intet kan derfor tages for givet angående Thule-landet.

Kostede sammenholdet
Thule-spørgsmål har i 1987 kostet en tidligere koalition mellem Siumut og IA livet og udløst et ekstraordinært landstingsvalg. Politiske iagttagere med AG's tidligere chefredaktør Jørgen Fleischer i spidsen udelukker ikke, at det kan ske igen.
Derfor må regeringschefen Jonathan Motzfeldt træde varsomt. Det var da også, hvad han gjorde på rigsmødet på Fyn mellem regeringscheferne i rigsfællesskabet. På et efterfølgende pressemøde formulerede han sig diplomatisk ved at sige, at Grønland er en brik, der skal fremme verdensfreden - ikke det modsatte.
Mindre diplomatisk er naturligvis pressen. Begge de landsdækkende aviser, Sermitsiaq og AG, formulerer sig i skarpe ledere.
Forklaringen på den danske regerings tavshed, at der ikke er kommet en officiel amerikansk henvendelse, finder Sermitsiaq er en utrolig dårlig forklaring:
"Danmark spiller igen med i et storpolitisk spil, hvor Grønland tages som gidsel. Hvis radaren havde stået i Nordjylland, skulle statsministeren nok have svaret, og der ville have været et folkeligt krav om at afvise det amerikanske ønske."
Sermitsiaq har i Grønland bred folkelig opbakning til en appel om, at Danmark og Grønland i fællesskab må stå fast og fortælle USA, hvem der er herre i det grønlandske hus.
"Hvis Danmark overhører de grønlandske krav, ved vi, at rigsfællesskabet ikke er en døjt værd, og at det i virkeligheden kun handler om dansk sikkerhed," konkluderer Sermitsiaq.

Dumpekarakter
Avisen AG giver dumpekarakter til landsstyrets sikkerhedspolitik med den interne slingrekurs og kræver, at landsstyret bliver i stand til at formulere en fælles sikkerhedspolitik.
Det skulle ikke være svært på det overordnede plan. For næsten alle grønlændere finder det uacceptabelt, at USA suverænt kan bestemme over en del af Grønland. Der skal mere til end en tilbagegivelse af Dundas-halvøen for at skabe grønlandsk accept af aftaler indgået mellem USA og Danmark tilbage i kolonitiden. Helst ser Landsstyret en helt ny aftale til afløsning af
Forsvarsaftalen af 1951.
Kan en ny aftale ikke forhandles på plads, er det et grønlandsk mindstekrav, at der i hvert fald forhandles en tillægsaftale, som fjerner den ydmygende følelse af afmagt i udenrigspolitikken. Dette fremstod som et tværpolitisk løfte til vælgerne under valgkampen i 1999.
Thule kan som intet andet spørgsmål symbolisere politik i Grønland. De aktuelle drøftelser kan blive gennembruddet for visionerne om en selvstændig regional grønlandsk udenrigspolitik - eller de kan mentalitetsmæssigt bombe Grønland tilbage til kolonitiden.
Trepartsdrøftelserne USA-Danmark-Grønland er derfor - trods den danske statsministers sproglige nedgradering af dem til ekspert-drøftelser - de mest politiske drøftelser, der længe er blevet ført i og om Grønland.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her