Hverken FDB eller Dansk Supermarked vil ændre politik efter tørklædedom
Østre Landsret fastslog i går, at det var indirekte diskrimination, da Magasin du Nord i Odense bortviste en erhvervspraktikant, fordi hun insisterede på at bære tørklæde.
Dommen er principiel og definerer for første gang, hvad indirekte diskrimination e, mener jurist i Nævnet for Etnisk Ligestilling Niels Erik Hansen.
"Den er udtryk for, at selvom det ikke er ond vilje, der ligger bag et forbud mod at bære tørklæde, så er det alligevel indirekte diskrimination, når man afviser folk med henvisning til bestemte beklædningsregler. Der skal altså meget saglige argumenter til at kunne afvise folk, der bærer tørklæde eller anden religiøs hovedbeklædning," siger han.
Østre Landsrets dom får dog ikke hverken FDB eller Dansk Supermarked til at ændre praksis og ophæve det omdiskuterede tørklædeforbud blandt de ansatte.
Står fast
"Vi vil se dommen igennem og vurdere, hvor langt den rækker i forhold til os. Modsat Magasin har vi et regulært uniformskrav," siger personaledirektør Hans Havsager.
FDB's personalechef hentyder til, at Magasin 'kun' har en generel vejledning for medarbejdernes beklædning, som er mere rummelig for fortolkning end et regulært uniformskrav.
Samme holdning har Dansk Supermarked med kæderne Føtex, Bilka og Netto:
"Vi har en meget klar beklædningspolitik. Vi er en politisk og religiøst neutral virksomhed. Det indebærer ikke, at man som medarbejder også skal være det. Vi har ansat Jehovas Vidner, hinduer, muslimer, katolikker og indre-missionske. Det samme gælder inden for det politiske spektrum. Det blander vi os ikke i, så længe man undlader at signalere det gennem sit tøjvalg eller agiterer for det på arbejdspladsen. Forholdet mellem kunde og sælger skal ikke forstyrres af andre faktorer," siger informationschef Poul Guldborg.
Skvattet
Uniformskrav eller ej, så mener formanden for Nævnet for Etnisk Ligestilling, biskop Kjeld Holm, at supermarkedskæderne med det samme burde ændre praksis.
"Det burde være en saglig konsekvens af dommen, især når både arbejdsminister Ove Hygum (S) og en lang række organisationer mener, at det er udtryk for diskrimination. Det er skvattet af FDB, at man vil prøve at undslippe og finde smuthuller i dommen. Uniformstvang udelukker ikke, at et tørklæde kan indgå i uniformen," siger Kjeld Holm.
Adskillige virksomheder såsom IKEA, ISS, DSB, McDonalds og Post Danmark, der har uniformskrav, har kreeret mactende tørklæder for at løse problemet.
Magasin har endnu ikke taget stilling til, om man vil anke dommen. Men administrerende direktør Henrik Smith fastholder, at der er ræsons i at afvise folk, der bærer tørklæde - ligesom stormagasinet heller ikke vil tillade ansatte at fremvise politiske symboler eller gå klædt i tøj, der dishamonerer med Magasins image.
"Vi skal leve op til kundernes forventninger. Vi har aldrig haft til hensigt at diskriminere nogen, vi har masser af nydanskere ansat, og det har aldrig givet problemer," siger Henrik Smith.
Hos Dokumentations- og rådgivningscenteret om racediskrimination, der har ført sagen mod Magasin, tror man, at dommen vil have en positiv effekt.
"Den kan motivere virksomheder til at ændre deres ansættelsespolitik - uden at tabe ansigt og uden at skulle forklare sig over for deres kunder. De kan henvise til domstolene," siger lederen, Eric Tinor-Centi. "Men jeg er ikke blåøjet, og jeg tror desværre, at vi vil se en lang række sager prøvet ved domstolene."
Det er man også overbevist om i arbejdsgiverorganisationen Dansk Handel & Service. Her siger direktør Søren B. Henriksen, at "der må ske en fortolkning fra sag til sag."
