Læsetid: 3 min.

Tre kvinder i tiden

31. august 2000

Michael Cunninghams ’Timerne’ forener arkitektonisk strenghed med psykologisk indlevelsesevne

Roman
Det er en af den slags ideer, der så nemt kan ende galt. Michael Cunningham måtte efter eget udsagn også forsøge sig adskillige gange, før det lykkedes. Ingen tvivl om, at det var umagen værd.
Timerne er en roman skrevet ’på’ Virginia Woolfs Mrs. Dalloway (1925). Men den bruger kun det ene af sine tre fortællespor på at genskrive historien om Clarissa Dalloway i nutidige omgivelser. De andre udfyldes af fortællinger, der også kredser om Woolfs roman, men som samtidig krydser igennem den og dermed overskrider den rene gentagelse af forbilledet.
Mrs. Dalloway følger en kvinde af det bedre borgerskab i én dag. Det samme gør Timerne – blot gør den det tre gange, med tre forskellige kvinder. Den ene er Virginia Woolf selv, og dagen er en sommerdag i 1923, hvor hun skriver på Mrs. Dalloway. Den anden er en ung, californisk husmor, der en dag i 1949 er så optaget af at læse Mrs. Dalloway, at hun er på nippet til at forsømme sin mand og sit barn. Den tredje er Clarissa Vaughan, der lyder kælenavnet Mrs. Dalloway, og som i nutiden gennemgår en parallel til den dag, Mrs. Dalloway gennemgår i Woolfs roman. Ingen grund til forvirring: Tre kvinder – den ene er forfatteren til bogen, den anden dens læser, og den tredje dens hovedperson.

Intet er tilfældigt
De tre spor er forbundet i en meget stram struktur. Temaer og genstande – selvmordets fristelse, gule roser – klinger i dem alle tre. To af dem flettes sammen til sidst, og læseren opdager, at det egentlig lå i kortene hele vejen igennem. Nutidssporet forløber i meget tæt dialog med den originale Mrs. Dalloway. London er blevet til New York; højborgerskabet er blevet til kunstnermiljøet; chokket efter første verdenskrig er blevet til chokket over aids-epidemien i den overvejende homoseksuelle omgangskreds, den nu lesbiske Clarissa færdes i.
Handlingen i dette spor er i store træk den samme som i Mrs. Dalloway: Clarissa forbereder et selskab samme aften; en mand, hun ikke har set i flere år, vender tilbage. Der er et selvmord, og der er i det hele taget flere episoder, der er løftet mere eller mindre direkte fra forlægget over i den nye sammenhæng. Selv personernes navne spejles på indviklede måder.
Hver brik er lagt med omtanke. Rigtige woolfianere vil kunne udgrave et mylder referencer og forbindelser til Woolfs liv og værk.

De små ting
Inden for rammerne af denne meget gennemtænkte plan er det lykkedes Cunningham at give romanen en umiskendelig duft af Virginia Woolfs letgenkendelige stil, men uden – og det er det virkeligt imponerende – at forfalde til pastichen. Der er den samme smagfulde skrøbelighed over sætningerne, den samme dvælen ved de små ting, tvivlen, spørgsmålene, de pludselige indsigter. Det er en indadvendt stil, der især interesserer sig for at sætte præcise ord på flygtige følelser, tanker og sindstilstande.
I prologen, som genskaber Virginia Woolfs selvmord i 1941, anslås det dominerende psykologiske tema: følelsen af menneskelig mislykkethed og den bestandige tiltrækning fra selvmordet.
Dette udfoldes klarest i det midterste spor, hvor husmoderen Laura Brown tvinger sig ud af sengen for at udføre sine pligter som mor for en besværlig, gådefuld dreng, mens hun i virkeligheden ville foretrække at hengive sig til sin lystlæsning. Hendes angst for ikke at slå til som hustru og mor spejler Virginia Woolfs angst for ikke at slå til som forfatter. Denne kvindelige præstationsangst er skildret med troværdig indlevelse og nuanceret psykologisk sans. Den stramme, skulpturelle form rummer således et blødt og lyrisk indre, og det er ikke mindst denne kombination, der gør Timerne til en vellykket og meget læseværdig roman – også for dem, der endnu har Virginia Woolf til gode.

*Michael Cunningham: Timerne. På dansk ved Pia Juul. 180 s. 250 kr. Gyldendal. Udkommer i morgen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her