Læsetid: 2 min.

Ubåden er ladet med... tavshed

31. august 2000

I venten på, at arkiverne bliver åbnet, må man gætte sig til, hvad der skete med to franske ubåde, som forsvandt for 30 år siden. Frankrig holder ligesom Rusland tæt i ubådssager

Lukketheden, fortielserne, løgnene om ubåden Kursks forlis har været massive. Men den russiske flåde er ikke alene om at gå stille med lugerne, når det, som skulle være faretruende over for en udefra kommende fjende, pludselig vender sig til dødelig alvor for hjemlandets soldater.
Eksempelvis har Frankrig fortsat to ubådsvrag med 109 lig om bord liggende på bunden af Middelhavet. Ubåde, der sank under mystiske omstændigheder for mere end 30 år siden.
Men den dag i dag er der intet kommet op til overfladen om årsagen til de to forlis. Alle oplysninger er forseglet i arkivskabe med påskriften »Secret Défense«.
De oplysninger, der er sluppet ud, er sparsomme. Stort set ved man blot, at ubåden Minerve sank den 27. januar 1968 på 1.000 meter dybt vand.
Forliset skete i Middelhavet ud for Toulon, og efter al sandsynlighed imploderede ubåden i en dybde af 500 meter, som er langt under denne ubådtypes maxdybde. Vraget af Minerve er tilsyneladende aldrig blevet præcist lokaliseret.
Naturligvis blev der foretaget en undersøgelse efter ulykken, men de franske myndigheder har aldrig villet offentliggøre ulykkesrapporten eller dele deraf.

109 søfolk døde
Blot to år efter Minerves forlis gik det igen galt for den franske marine. Der var tale om en identisk ubåd med navnet Eurydice. Også Eurydice gik til bunds i Middelhavet. Ironisk nok havde netop Eurydice efter ulykken med søsterubåden i 1968 foretaget en 40 minutter lang sejltur med Frankrigs præsident Charles de Gaulle om bord – for at mindes det halvthundrede ubådsfolk, som omkom ved Minerves forlis.
Minerve og Eurydice kostede i alt 109 ubådsfolk livet, og deres pårørende lever reelt i større uvidenhed end de russiske fædre, mødre, søskende og andre pårørende, som i dagene efter Kursks forlis i Barentshavet den 12. august kunne følge den mislykkede redningsaktion i radio, fjernsyn og aviser.
Medmindre den franske regering skulle beslutte at åbne arkivskabene før tid, så må familierne til de 109 ubådsfolk vente helt frem til henholdsvis 2018 og 2020, inden sandheden kan komme for en dag – 50 år efter ulykkerne.
Motiverne til, at den franske marine mørklagde sagen om dobbeltforliset, kendes ikke. Men et muligt motiv, som ganske vist ikke er erkendt fra officiel side, kunne være, at de franske angrebsubåde i Daphné-klassen, som de to uheldsramte ubåde tilhørte, var blevet lidt af en fransk eksportsucces i 1960’erne og 1970’erne.
I perioden 1965-75 købte Portugal, Spanien og Pakistan således fire Daphné-ubåde hver, mens Sydafrika afgav bestilling på tre.
Det franske forsvar og landets indflydelsesrige militærindustri har derfor haft en åbenlys interesse i, at der ikke blev sået tvivl om ubådstypens driftssikkerhed.
Skulle der have ligget sådanne gustne overlæg bag mørkelægningen af de franske ubådsforlis, så må kommunikationsstrategien siges at være lykkedes. Og det til trods for at Daphné-ubådstypen ud over forlisene af Minerve og Eurydice blev ramt af flere andre alvorlige uheld, der førte til en række næsten-ulykker.
Men marinen holdt tæt om uheldene. Og nye ordrer om ubådssalg blev underskrevet.
Således valgte både Spanien og Pakistan fortsat at fæstne lid til fransk ubådsteknologi, da de op gennem 1980’erne bestilte yderligere fire franske ubåde.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her