Læsetid: 3 min.

Ufaglærte job forsvinder

24. august 2000

Globalisering koster 65.000 ufaglærte jobs, viser ny undersøgelse

Udstødningen fra arbejdsmarkedet stopper ikke. Tværtimod. Op mod 65.000 ufaglærte job risikerer at forsvinde inden for ganske få år som resultat af globaliseringen, viser en ny analyse fra Det Danske Handelskammer.
"Globaliseringen betyder, at virksomheder med lavtuddannet arbejdskraft flytter deres produktion til udlandet, hvor de kan få produceret deres varer langt billigere," siger cheføkonom i Det Danske Handelskammer, Jens Brendstrup.
Til gengæld vil der opstå nye job inden for andre områder i takt med, at virksomhederne ved billigere produktion, får forbedret konkurrenceevne og får nye og større markeder.

Nye job
Jens Bredstrup forudser, at en stor del af de 65.000 ufaglærte, der kommer til at stå uden job, vil blive opslugt i andre sektorer, hvor deres arbejdskraft mangler.
"Men omplacering i andre job kræver opkvalificering via uddannelse og der bliver derfor stillet væsentlig højere krav til medarbejdere fremover" siger Jens Brendstrup.
Flemming Ibsen, lektor i arbejdsmarkedsforhold ved Aalborg Universitet, peger på, at unge i dag uddanner sig mere end tidligere.
"Det betyder, at de ufaglærte gradvist forsvinder og en del af problemet med de manglende ufaglærte job vil løse sig selv. Det er hovedsageligt ældre ufaglærte, der kommer til at skulle skifte branche," siger Flemming Ibsen.
"Men det kan være en vanskelig opgave at opkvalificere de ældre, og det kan være svært inden for det samme geografiske område at finde et arbejde til dem," siger han.
"Det er desuden vigtigt at tænke på, at arbejdsmarkedet skal være fleksibelt og rummeligt. Det er jo ikke sikkert, at det er ordinære job på normale vilkår, " siger han.
Og det stiller også krav til arbejdsgiverne. Ifølge Flemming Ibsen er det ikke nok at opkvalificere arbejdskraften. Virksomhederne bør også påtage sig den opgave at opkvalificere de ansatte.
"Uddannelse- og personaleplanlægning internt i virksomheden kan løse mange problemer. Det er ikke kun det offentlige og arbejdsmarkedspolitikken, der skal løse det," siger han.

To veje til mere rum
Flemming Ibsen er ikke optimistisk med hensyn til fremtidsudsigterne for det rummelige arbejdsmarked.
"Det er ikke frivilligt at påtage sig et miljømæssigt ansvar, men når det handler om at få de svage ind på arbejdsmarkedet, så er det et frivillighedsprojekt. Det bør være en fælles samfundsopgave," siger han.
Flemming Ibsen siger, at regeringen i højere grad bør presse virksomhederne til at tage deres del af det sociale ansvar. Han ser dog ikke det centrale problem ligge hos virksomhedsledelsen, men blandt de ansatte, der mangler solidaritet til at ville tage de personer ind, som måske kræver en særlig indsats på arbejdspladsen.

Samarbejde på tværs
Det synspunkt er Jacob Torfing, lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi på Roskilde Universitetscenter, enig i. Til gengæld er Jacob Torfing mere optimistisk i forhold til udsigterne for det rummelige arbejdsmarked. Men efter hans mening er vejen frem lokalt samarbejde - ikke pres.
"I forbindelse med Lov om aktiv socialpolitik fra 1998 blev der nedsat koordinationsudvalg i de enkelte kommuner," siger han.
I koordinationsudvalgene sidder repræsentanter fra kommunen, arbejdsformidlingen, de Praktiserende Lægers Organisation, De Samvirkende Indvalideorganisationer og arbejdsmarkedets parter, DA og LO.
"Hidtil har kommunen og den sociale arbejdsmarkedspolitik været afskærmet fra arbejdsmarkedspolitikken med LO og DA, men nu skal de pludelig til at arbejde sammen om at forebygge udstødning og integrere folk på arbejdsmarkedet. Det samarbejde går bedre og bedre" siger Jacob Torfing.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her