Læsetid: 3 min.

USA sviner miljøet til i Grønland

15. august 2000

Stinkende olietønder fra gamle amerikanske baser skæmmer Grønlands natur - ingen vil påtage sig ansvaret for oprydningen

Medens debatten - igen - raser om arten og omfanget af USA's mulige nukleare forurening i Grønland, viser det sig, at Grønlands sårbare arktiske miljø har fået endnu en alvorlig forureningskilde.
En dansk undersøgelse af efterladte amerikanske oliedepoter på Marraq-halvøen i Vestgrønland, omtrent 100 km syd for hovedstaden
Nuuk, godtgør, at nedbrydningen af olieforurening i arktiske regioner tager væsentlig længere tid, end forskerne hidtil har formodet.
"Alle har tænkt, at det, amerikanerne efterlod for 40-50 år siden, det er nok nedbrudt nu. Men der ligger store miljøbomber rundt omkring, man ved bare ikke ret meget om det," siger geolog Morten Hundahl, der som den første har dokumenteret den alvorlige forurening.

Al vegetation fjernet
Tusindvis af olietønder ligger spredt omkring den nu opgivne amerikanske nødlandingsbane Teaque Airfield på Marraq. De skæmmer naturen og afgiver en kraftig oliestank.
Sådan skulle det slet ikke forholde sig ifølge forskernes antagelser om, at selv en alvorlig arktisk olieforurening kan nedbrydes på en snes år.
Den naturlige nedbrydning i Arktis vil altid ske langsomt på grund af de lave temperaturer, men der er nu forløbet mere end et halvt århundrede, siden amerikanerne rømmede Marraq i 1948.
Forureningen stammer fra depoter med olietønder, som amerikanerne efterlod. Ifølge forskningsmagasinet Polarfronten, der udgives af Dansk Polarcenter, vurderer forskerne, at 120.000 liter dieselolie er lækket ud og har fjernet al vegetation i det omgivende miljø.

Stop for undersøgelser
Morten Hundahls analyser godtgør ikke blot, at forureningen nedbrydes væsentligt langsommere end hidtil antaget, men også, at der er tale om endog meget store forskelle fra depot til depot.
Ved nogle depoter er halvdelen af det oprindelige udslip endnu ikke nedbrudt. Ved andre depoter har nedbrydningen derimod været så effektiv, at kun er 10 procent af udslippet tilbage.
For at kende til forureningens reelle omfang i Grønland kan det derfor blive nødvendigt at foretage en undersøgelse af samtlige de arealer, der har været i amerikansk besiddelse.
Den hidtidige kortlægning af forureningen er finansieret af midler fra Miljøstyrelsen gennem DANCEA-programmet (Danish Cooperation for Environment in the Arctic).
Morten Hundahl har imidlertid fået afslag på sin ansøgning om at fortsætte undersøgelserne.
Kontorchef i Miljøstyrelsen, Lars Moseholm, forklarer afslaget med, at der er mange vigtige miljøproblemer i Grønland og ikke penge nok til dem alle. Hvad angår en eventuel oprydning af
olieforureningen, melder han hus forbi.
"Det er ikke Miljøstyrelsens ansvar. Hjemmestyret overtog ansvaret for miljøet ved en lov fra 1989," siger han.
I Grønlands direktorat for miljø og natur er Anette Engraf uenig.
"Forureningen fra de amerikanske baser ligger ifølge loven forud for Hjemmestyrets forpligtelser. Vi prøver i første omgang at få styr på de ting, der er inden for vores ansvarsområde," siger hun med henvisning til en igangværende undersøgelse af forurening i Grønlands byer.
"Man kan altid diskutere juridisk og politisk, hvem der har ansvaret for en krigs efterladenskaber, vi mener ikke, det er os, og vi har heller ikke fået nogen henvendelser fra Hjemmestyret," siger Lars Moseholm
Forureningssagerne er aktuelle netop nu, fordi et af de punkter, der kan komme op under drøftelser i Nuuk fra den 21. til 24. august med en amerikansk ekspertdelegation, der skal informere om en opgradering af Thule-radaren, er et grønlandsk ønske om, at USA betaler for en miljømæssig genopretning af samtlige de baseområder, der under Anden Verdenskrig og Den kolde Krig har været i amerikansk besiddelse.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu