Læsetid: 4 min.

Våben går som varmt brød i Guatemala City

21. august 2000

Fire år efter fredsaftalen er Guatemala hærget af vold og kriminalitet. Præsidenten har sendt militæret på gaden, mens menneskerettigheds-organisationer og FN frygter for fredsprocessen

Flere millioner guatemalanere sad for nyligt klistret til tv-skærmen under morgenmaden. Tilløbsstykket var henrettelsen af den 35-årige Amilcar Cetino Perez og den 39-årige Tomas Cerrate Hernandez, begge dødsdømte for at have kidnappet og dræbt en 80-årig kvinde, der kom fra en af landets rigeste familier.
Fem minutter over seks blev den første, Amilcar Cetion Perez, ført ind i henrettelsesrummet, hvor han fik en dødelig indsprøjtning. Tv-billederne viste kurven på kardiogrammet, som begyndte at flade ud. Så skiftede billedet til hans ene hånd, der først sitrede og derefter lå stille. 11 minutter tog det.
En time senere kom turen til en synligt rystet Tomas Cerrate Hernandez - ifølge lægerne havde han haft en nervesammenbrud.

Til skræk og advarsel
De makabre tv-billeder, der blev gengivet i timevis, skulle tjene til skræk og advarsel i Guatemala, som har oplevet en uendelig bølge af røverier, kidnapninger, voldelige overfald og lynchninger, siden den 36 år lange, blodige borgerkrig i 1996 blev afsluttet med en fredsaftale mellem regeringen og landets venstreorienterede guerillabevægelse.
Der findes ingen pålidelige tal for stigningen i kriminaliteten. Blandt andet fordi man ofte ikke kontakter politiet i forbindelse med overfald, røverier og kidnapninger - politiet vil bare løbe med det, forbryderne ikke tog, lyder argumentet ofte. Men våbensalget giver en billedet af, hvor udbredt frygten for kriminalitet er: Inden for det sidste halve år er salget af våben og sikkerhedsudstyr steget med 50 procent i Guatemala, som i forvejen var et af de mest bevæbnede samfund i Mellemamerika. Alene i Guatemala City, som har mellem 1-2 million indbyggere, er der i dag 1,5 millioner våben i omløb.
"Våbnene bliver revet ned fra hylderne," siger Richardo Umana, der ejer en våbenforretning i en de rige forstæder til Guatemala City.
I mange byer har man dannet veludrustede sikkerhedsværn for at skræmme forbryderne væk.

Morder som præsident
Guatemalas præsident Alfonso Portillo, som i december vandt præsidentvalget på et program, der lovede at bekæmpe den stigende kriminalitet, indrømmede for nyligt, at regeringens kamp mod kriminaliteten har slået fejl.
"Der er ingen fremskridt. Alle er bange," sagde Portillo, der talte ud fra egne erfaringer. I forbindelse med henrettelsen af Amilcar Cetino Perez og Tomas Cerrate Hernandez så Portillo sig nødsaget til at sende en del af sin familie til Canada, fordi han frygtede for deres sikkerhed. Portillo, som under valgkampen indrømmede, at han før 17 år siden skød og dræbte to unge mænd i Mexico og siden flygtede til Guatemala for at undgå en retssag - en indrømmelse der blot hjalp til at styrke hans popularitet i valgkampen - modtog dødstrusler, efter han havde nægtet at benåde de to dødsdømte.
Det blev opfattet som en åbenlys falliterklæring for Portillos lov-og-orden politik, at ikke engang præsidentens egen familie kunne føle sig sikker i landet. Portillo havde ellers i slutningen af juli beordret flere tusinder soldater på gaderne for at hjælpe den overbelastede politistyrke med at forbedre sikkerheden .

FN bekymret
Denne udvikling bekymrer flere menneskerretighedsorganisationer og FN's særlige overvågningsmission i Guatemala, MINUGUA. De frygter, at det kan virke som et tilbageslag i fredsprocessens bestræbelser på at opbygge et civilt retssamfund efter de mange års militærstyre.
"Vi er ikke trygge ved dette initiativ. Det er et tilbageskridt for fredsprocessen," siger Carmen Ibarra, der er advokat for Myrna Mack Foundation, til Reuters Bureau, mens MINUGUA har krævet garantier for, at foranstaltningen med hæren kun er midlertidig.
En sandhedsrapport, som blev offentliggjort i 1998, konkluderer, at militæret stod bag de fleste overgreb under borgerkrigen. Siden er Guatemalas hær blevet reduceret med en tredjedel.
Allerede i 1998 advarede journalisten Mario Rivero over for Information om, at den voksende angst og ytryghed, som er fulgt i kølvandet på volds- og kriminalitetsbølgen er den største trussel mod fredsprocessen.
"Det har fået store dele af befolkningen til at kræve militæret genindsat, men det er en farlig proces, der kan spænde ben for fredsprocessen, fordi det vil skrue tiden tilbage til dengang militæret havde magten," sagde Mario Rivero, der arbejdede som politisk journalist på det guatemalanske dagblad El Grafico.

Lov er lov
Det er da også en udbredt opfattelse i befolkningen, at den tidligere diktator Efraín Ríos Montt er manden, der kan rydde op.
"Alle siger, at hvis Ríos Montt får magten igen ville alle kriminelle flygte ud af landet," siger den 41-årige maler Enrique Lucero til Reuters Bureau. "Generalen tolererer ikke kriminalitet, og det ved alle.".
Efraín Ríos Montt stod i spidsen for landet under en af borgerkrigens mest blodige perioder fra 1982-1983
Men trods den åbenlyse popularitet i befolkningen er Ríos Montts vej til præsidentposten bremset af forfatningen, der forbyder tidligere kupledere at stille op til præsidentvalg. En forhindring, som Ríos Montt, der i dag er formand for kongressen og partistifter af Frente Republicano Guatemalteco (FRG) som Portillo stillede op for ved præsidentvalget, arbejder på at få ændret.
Imens han venter på forfatningsændringen, pudser han sit image som manden, der kan skabe lov og orden i Guatemala.
"Lov er lov. Hvis du dræber, må du dø," sagde Ríos Montt i radioen efter henrettelsen af Amilcar Cetino Perez og Tomas Cerrate Hernandez.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu