Læsetid: 7 min.

Vejen mod sandhed

26. august 2000

Martin Amis - den engelsksprogede litteraturs nærmeste svar på en rockstjerne - har skrevet kontroversielle midtvejs-memoirer om vejen fra uskyld til erfaring

Ny bog
Hvem er denne Amis, og hvad skal det egentlig til med memoirer, når man kun er halvtreds og en stadig produktiv og velskrivende fiktionsforfatter? Relevante spørgsmål, som hans bog selv er det bedste svar på. Experience er ikke kronologisk erindringslitteratur, men et kunstnerisk ambitiøst forsøg på at finde tematiske mønstre i eget liv og værk.
Martin Amis er en af sin generations mest anerkendte engelske forfattere - for sin stilistiske kunnen og sit kompromisløse valg af emner. Han har skrevet anmeldelser, artikler og fiktion siden begyndelsen af 70'erne. På dansk foreligger kun hans romaner fra 90'erne: Tidens pil, Budskabet, Nattog og novellesamlingen Tungt vand, der udkom tidligere på året.
Hans produktion fra 80'erne vandt ikke genklang herhjemme, men slog hans navn fast, også i USA.
I romanerne Success fra 1978 og Money fra 1984 tog han sig af tidens materielle grådighed og stigende ulighed, ofte vrængende, men altid i et sprog, der holder læseren i ånde.
Martin Amis har skrevet om mange af sin samtids vanskelige emner; a-våben i novellesamlingen Einstein's Monsters, identitetskrise og selvmord i Nattog og mænd, konkurrence og midtvejskrise i Budskabet.
Martin Amis er desuden søn af Kingsley Amis og dermed noget så usædvanligt som en succesforfatter, der er søn af en - succesforfatter. Experience handler en hel del om Kingsley - og Martins forhold til ham, aktualiseret af faderens død i 1995.
Den beskæftiger sig med noget så usædvanligt som en far og en søn, der blev kolleger (måske også i egen selvforståelse en slags konkurrenter) ud i rollen anerkendt samtidsforfatter.
Selvom de selvfølgelig tilhørte hver sin generation, udgav de begge to bøger i en periode på tyve år, fra 1974, hvor Martin debuterede, til 1994 hvor Kingsleys sidste roman udkom.
I 50'erne og 60'erne optrådte Kingsley Amis nærmest som en engelsk krydsning mellem Leif Panduro og Klaus Rifbjerg, en forfatter der repræsenterede tidens anti-autoritære humor, seksuelle løssluppenhed og opbrud fra klassesamfundet. Hans roman Lykkelige Jim fra 1954 var med til at forme begrebet de vrede unge mænd, der blev en faktor i den kulturelle modernisering, som prægede England i de år. Kingsley slog dermed sit navn fast som sin generations største humoristiske forfatter.

Skilsmissebarn
I 1963 forlod han kone og tre børn (hvoraf Martin er nr. to) til fordel for forfatteren Elizabeth Jane Howard. En kvinde, han meget passende havde mødt på et forfatterkursus med titlen Sex i litteraturen, som Martin tørt bemærker. Skilsmissen blev abrupt og moderen så ulykkelig, at hun ikke magtede at hjælpe Martin og hans ældre bror.
De to oplevede mange skoleskift, pjækkede og eksperimenterede med stoffer.
En af moderens venner så Martin som typen på et ulykkeligt skilsmissebarn og gav ham en rolle i en film, der skulle indspilles i Vestindien; så kunne moderen følge med ham og få en nødvendig rekreation, mens Martin tjente til opholdet som ung rebel i filmatiseringen af A High Wind in Jamaica. Da han vendte tilbage til skolen flere måneder senere, blev han prompte smidt ud på grund af for meget fravær.
Senere fik de to store drenge lov til at bo hos faderen og hans nye kone Jane, som Martin er dybt taknemmelig overfor. Hun sørgede for, at han gjorde sin skoleuddannelse færdig på et privat kursus og fik mulighed for at studere litteratur i Oxford.

Den halve verden
I 70'erne og 80'erne blev Kingsley Amis, der havde været venstreorienteret som ung, i stigende grad præget af idiosynkratiske højrestandpunkter ("hæng terroristen Mandela"). Han udviklede et vredladent kvindesyn, der toppede i et par ujævne romaner fra tiden efter, at "Jane var stukket af" i 1980, og han var blevet "forladt af halvdelen af verden". En bevidst provokerende flirt med antisemitisme og en ægte forgabelse i Vestens a-våben førte til mange sammenstød med sønnen.
Men Martin fortæller også med forståelse om en mand, der reagerede voldsomt på den dobbelt ydmygelse af svigtende potens og en kone, der insisterede på parterapi og den tids Viagra som tematiseret i Kingsleys roman Jake's Thing fra 1978.
Da Kingsley var længst nede - han led livet igennem af angst for at være alene om natten - skiftedes børnene til at være dadsitters. Det var også på deres initiativ, at der blev etableret en praktisk ménage à trois, idet deres mor og hendes tredje mand flyttede ind til London for at dele hus med Kingsley. Et bemærkelsesværdigt generøst arrangement, der varede til Kingsleys død femten år senere.
Da han døde var han en litterær institution med egne memoirer (1990) og officiel biografi (1995). Godt hjulpet af sin familie, var det lykkedes ham at skrive sig ud af et vrængende sortsyn og delvist genvinde sin tidligere sans for kærlighedens og humorens centrale plads i tilværelsen. Anerkendelsen kom også igen, bl.a. med en Booker-pris for romanen The Old Devils fra 1986.

Noget falder på plads
Martins portræt af faderen går tæt på, men han virker ikke som et forurettet skilsmissebarn, der skal hævne sig. Han er en søn, der nok er blevet såret som barn, og senere flere gange har tænkt på at bryde med faderen, fordi han kunne være helt utålelig, men som alligevel har holdt ved. Deres forhold synes at have været en kompliceret blanding af litterær konkurrence og fællesskab, savn og kærlighed.
I introduktionen til Experience skriver Martin Amis, at han altid har vidst, at han på et eller andet tidspunkt måtte skrive et minde om sin far - nærmest som en forpligtelse, fordi de to er interessante i deres egenskab af forfattere og samtidig far og søn. At det blev så hurtigt efter hans død, skyldes andre forhold.
Da Kingsley døde i 1995, var Martin Amis sidst i fyrrerne. Han stod netop midt i et støt voksende antal kriser og omvæltninger i forholdet til sine nærmeste: skilsmisse fra moderen til sine to drenge, kærlighed til en anden kvinde, vished om en forsvunden kusines grufulde død i hænderne på massemorderen Frederic West, smertefulde og langstrakte behandlinger for en tandsygdom (i pressen udlagt som kosmetisk kirurgi), konfrontation med denne fjerde statsmagt og det litterære establishment om forlagshistoriens største forskud (ca. fem mil. kr.), deraf følgende brud på årelange venskaber med sin hidtidige agent og hendes mand ungdomsvennen Julian Barnes, kontakt med en ukendt voksen datter, et nyt barn undervejs osv.

Endevendt privatliv
Med bogen giver han sin version af alt dét i hans liv, som pressen allerede har gjort offentligt tilgængeligt i mere eller mindre forvrænget form. Han følte, at han blev tvunget til at konfrontere sig med alle disse opbrud:
"Jeg har skrevet bogen af tvang. Jeg har set, hvad måske ingen forfatter nogen sinde bør se: det sted i det ubevidste, hvorfra mine romaner stammer. Jeg kunne ikke have klaret det uden hjælp. Det gjorde jeg heller ikke. Jeg læste om det i avisen...," skriver han med bitter ironi og tanke på sensationspressen, der har endevendt hans privatliv.
Det er et bevis på Martin Amis' stilistiske force, at han, der som enhver normal forfatter, bruger sine erfaringer og prøver at omskabe dem til kunst, har magtet at gå den anden vej og bruge sine kunstneriske evner og teknikker til at finde og blotlægge kernen i sine erfaringer.
I de opbrud, der overvældede ham i 90'erne, anede han mønstre og spejlinger mellem før og nu, tab og fylde, der fik ham til at bearbejde historien om sit liv med litterære midler.
I Experience gør hans udstrakte brug af fodnoter, at han kan skrive med endnu større perspektiv og kompleksitet end vanligt.

Værd at læse
Martin Amis' beretning om sin eksistentielle krise og minderne om sin tabte og genfundne far er sært bevægende læsning.
Temaerne i Martins egne værker får ny dybde og enheden i Kingsleys dobbelthed, hans tiltrækkende og frastødende sider, hans frihedselskende individualisme og vrængende selvtilfredshed er næppe skildret bedre. Bekendelseslitteratur er ellers et af Martin Amis' hadeobjekter.
I et interview her i bladet i 1997 talte han med både foragt og fascination om vores "terapeutiske tidsalder" med alle dens livsstilsanvisninger. Derfor er det måske ikke så underligt, at han har set det som en udfordring at skrive et stykke bekendelseslitteratur uden en eneste bekendelse i traditionel, bodbefængt forstand. Kingsley må holde for, men han har selv givet Martin tørt på i sine breve, så det er vel fair nok. Martin Amis har prøvet at sætte en ny standard for genren, der ikke søger den lumre detalje eller løftede pegefingre, men mønstre og strukturer. Måske kommer han sandheden nærmere på den måde.

*Martin Amis: Experience, 401 s., 18 pund. Cape.
*The Letters of Kingsley Amis, ed. Zachary Leader, 12o8 s., 24.99 pund. Harper Collins

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her