Læsetid: 5 min.

Venstrefløj flår i Gore

15. august 2000

Konventet i Det Demokratiske Parti viser, at en fløj i partiet ønsker erhvervsvenlig kurs fortsat, mens en anden fløj vil styrke indsatsen for de fattigste. Demonstrationer mod hotelejer viser ulmende frustration blandt partiets venstreorienterede

SANTA MONICA - "Hvorfor har det taget demokraterne så lang tid at komme ud af busken og støtte os? Hvor er Al Gore?"
Sammen med 1.000 andre demonstranter sidder en kvinde af sydamerikansk udseende på hug på gaden foran Loews Hotel i feriebyen Santa Monica, 25 km. vest fra downtown Los Angeles. Forsamlingen kræver organisationsret for hotelarbejderne denne søndag aften, mens de lytter til taler af borgerretsforkæmperen Jesse Jackson og LO-formand John Swee-ney.
I denne uge skal byen være vært for demokraternes partikongres, men Michelle Reyna er gal og skuffet.
"Bystyret vil gøre alt for at give et godt indtryk. Folk skal tro, at Los Angeles er et sted, hvor private virksomheder og lønmodtagere lever i harmoni. Men det er ikke sandt. Så snart arbejdere vil melde sig ind i en fagforening, stritter arbejdsgiverne imod og samtidig indkasserer det demokratiske parti millioner af dollar fra selvsamme virksomheder," siger Michelle Reyna, koordinator for en gruppe, der bistår mellemamerikanske indvandrere.

Pinligt for bidragyder
Feriehotellet Loews ejes ironisk nok af forretningsmagnaten Jonathan Tisch, én af det demokratiske partis mest generøse bidragsydere og tilfældigvis Al Gores personlige ven. Tisch er god for 21 mia. dollar og har i de seneste par år foræret partiledelsen og dets præsidentkandidat 125.000 dollar (ca. en mio. kr.)
300 rengøringsdamer, kokke og anden hjælp arbejder på Loews Hotel. De er dårligt lønnet, betaler selv sygesikring for familien og tør sjældent protestere mod ledernes beslutninger. Næsten alle stammer fra Mellemamerika, kun de færreste taler engelsk. For at forbedre deres løn og opnå mere jobsikkerhed er-klærede et flertal af dem i maj, at de ønsker at blive optaget i Hotel og Restaurationsforbundets regionale afdeling i det sydlige Californien.
Organiseringskampagnen blev hurtigt imødegået af arbejdsgiveren, der hyrede konsulenter med speciale i at 'overtale' ansatte til at holde sig væk fra fagforeningen. Hotellet forsøgte samtidig at indsmigre sig hos de 300 ufaglærte mænd og kvinder med mindre lønstigninger og nedsættelse af præmien på sygesikring. Men det var for sent.
"Pludselig blev de så venlige, men det er ikke troværdigt. Nu vil vi have en fagforening," forklarer Francisco Vasquez, kok og indvandrer fra Mexico.

Demokrater siger fra
En række progressive lokalpolitikere i Los Angeles-området erklærede i løbet af foråret deres støtte til hotel-arbejderne. Fagforeningen har siden søgt at mobilisere den offentlige opinion. Ét sted har det hidtil knebet med at få opbakning - fra Bill Clintons og Al Gores moderate partiledelse, hvis erhvervsvenlige politik gennem 1990'erne har skaffet demokraterne store kampagnebidrag fra virksomhederne.
Men der er grænser for, hvor meget fagbevægelsen og venstrefløjen i partiet vil acceptere. Arrangørerne reserverede værelser til en håndfuld kongresdelegerede på Loews luksushotel i Santa Monica. Da det gik op for de delegerede, at de skulle indlogeres på et hotel, som nægter ansatte fri organisationsret, bad de om at blive flyttet et andet sted.
Et par hundrede af de 5.000 delegerede på partikongressen deltog søndag med begejstring i demonstrationen foran hotellet. Alle var til lejligheden klædt i blå t-shirt fra Hotel Employees and Restaurant Employees International Union. Nogle af dem forsvarede Al Gore.
"Vi er her for at demonstrere vores solidaritet. Okay, det er måske pinligt, at Jonathan Tisch er en af partiets bidragsydere. Jeg ved ikke, om Gore har sagt noget, men han har jo travlt med at blive præsident," siger Paul Strauss, en delegeret fra Wa-shington D.C.

Jesse Jackson går foran
Jesse Jackson føler sig endnu mere klemt. Han er minsandten blevet indlogeret på Loews Hotel uden på forhånd at vide, hvad der foregår.
"Jesse tilbød med det samme at rykke ud," siger David Koff, talsmand for hotelarbejdernes fagforening. "Men vi bad ham om at blive. Han skal gå rundt på hotellet med vores solidaritetsmærke. Måske taler han med ledelsen."
I en tale til demonstranterne undlader Jackson at kritisere Al Gore direkte, men han tager afstand fra den erhvervsvenlige politik, som Bill Clintons New Democrats har ført.
"Nu skal de nye demokrater ud og kæmpe for det arbejdende folks rettigheder. Ansatte på Loews Hotel fortjener at blive medlem af en fagforening," indprenter Jackson.
"Denne kamp vil blive styrket under partikongressen - både udenfor på gaden og indenfor i hallen," bebuder han. Jackson undlader dog ikke at fremhæve, hvor slemme republikanerne er.
"Bush' makker Richard Cheney har offentligt sagt, at lønmodtagere ikke har ret til at blive forhåndsunderrettet om en fabrikslukning. De skal blot sendes på porten."
Det er netop her, at problemet for mange progressive demokrater ligger. De er ikke glade for Clintons og Gores erhvervsvenlige linie, men hvad skal de gøre? De kan ikke stemme på George W. Bush.
Hvad man skal stille op med Clintons og Gores erhvervsvenlige linie blev diskuteret heftigt på en konference arrangeret søndag af landets førende venstreorienterede ugeblad The Nation Magazine.
Nogle i panelet var klart tændt på at støtte forbrugeradvokaten Ralph Nader, Det Grønne partis præsidentkandidat, der i øjeblikket står til at vinde fem-syv pct. i meningsmålingerne. Andre indvendte, at i et valgsystem med enmandskredse vil en pro-gressiv stemme på Nader være spildt og endda udgøre en hjælpende hånd til Bush.
Forfatteren Barbara Ehrenreich udtrykte bedst, hvad de 500 deltagere i salen instinktivt mener om Clinton og Gores centrumsøgende linie.
"Lønningerne for den nederste tredjedel af indkomsterne er ikke steget siden 1970'erne. Flere børn lever i fattigdom. Flere amerikanere lever uden sygesikring," konstaterede hun.
"Den går simpelthen ikke. Det er på tide, at vi er mindre frygtsomme og tager modet til os. Lad os skræmme demokraterne og stemme på Nader. Forskellen mellem Bush og Gore er alligevel minimal."
I et interview med Los Angeles Times i går indrømmede præsident Bill Clinton, at ikke alt i amerikanske økonomi er en dans på roser.
"Al Gore ved, hvordan man skal holde denne magiske velstand kørende, og hvordan vi kan sprede den til de amerikanere, der desværre - og det siger jeg med beklagelse - endnu ikke har fået et stykke af kagen," sagde Clinton.

Midte savner definition
Det er ikke nok at beklage den store indkomstkløft mellem rige og fattige i USA. Den progressive fløj i det demokratiske parti forstår, at præsidentvalg traditionelt vindes på midten af det politiske spektrum, men kan man ikke skubbe midten mod venstre ved at optræde mere dristigt, blev der spurgt på konferencen arrangeret af The Nation Magazine.
"Ændringer kommer kun, hvis vi arbejder inden for institutionerne og fremlægger en ny definition af den politiske midte."
"I 1992 forstod vi alle, hvor vigtigt det var at vælge Clinton, men bagefter forsømte vi at definere den moralske midte - uddannelse og sundhedsforsorg," sagde Antonio Villaraigosa, en fremtrædende demokrat i Californiens parlament.
"Det er ikke nok at have nogle få kritiske røster i partiet. Vi skal alle løfte vores stemme."
Journalisten Robert Scheer fra Los Angeles Times kunne ikke lægge skjul på sin utålmodighed.
"For nogle dage siden ringede Gore til et demokratisk kongresmedlem her fra Californien og bad hende om at aflyse en pengeindsamling planlagt i Hugh Heffners Playboy-villa. Det ville skade hans anseelse hos moderate vælgere. Hvorfor ringer Gore ikke til Jonathan Tisch og beder ham om at give de ansatte på Loews Hotel ret til at være medlem af en fagforening?"

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her