Læsetid: 5 min.

Akrobat eller fyrig førsteelsker

19. september 2000

Hvad er forskellen på den alternative og den etablerede danske teaterskole?

Skuespillerne
Solen falder skævt ind ad ruderne på en lille café i hjertet af Vesterbro. Indenfor sidder to mennesker og drikker kaffe til de bløde brasilianske rytmer, der flyder ud af cafeens højtalere.
Thomas Bentin og Christine Exner.
De har noget tilfælles. De er begge nyuddannede skuespillere, men kommer fra hver sin skole.
Thomas fra School of Stage Art, Cantabile 2 i Vordingborg. Christine fra Statens Teaterskole i København.
De to teaterskoler er på hver sin måde et udtryk for den aktuelle danske teaterånd – den første som grobund for eksperimenterende teater og performance, og den anden som hjemsted for traditionsrig ’klassisk’ teater.
Spørgsmålet er, om den slags definitioner på teaterkunst er dækkende for det, man i dag laver på de danske teaterskoler. For hvad er den egentlige forskel på skuespillere, der er uddannet på henholdsvis Cantabile 2 og Statens Teaterskole?

Processen
»Først og fremmest er de metoder, vi brugte på Cantabile 2, forskellige fra dem, der bliver brugt på Statens Teaterskole,« siger Thomas.
»Det giver en lidt anderledes arbejdsproces. Den grundlæggende forskel er, at der ikke er noget manuskript. Mange af de forestillinger, der bliver lavet inden for eksperimenterende teater og performance, tager udgangspunkt i en abstrakt idé frem for i et manuskript. Man improviserer forestillingen frem. Man laver improvisationer ud fra et tema, og fra improvisationerne samler man materialet til forestillingen.«
Christine nikker.
»Vi lavede altid forestillinger med en eller anden form for tekst. Men vi arbejdede også meget med improvisationer, det var bare ikke dem, vi viste for folk. De er mere et redskab end et produkt. Og så kommer det også meget an på læreren eller instruktøren. Nogle bruger improvisation mere end andre. Nogle vil bede dig om at prøve mange forskellige ting af, før de vælger et udtryk, mens andre ved præcist, hvad de vil have,« siger hun.

Krop eller ord
»Det er svært at trække en skarp grænse imellem skolerne, for noget af det, vi lavede, var jo også baseret på tekst. Og I lavede også noget, der er mere eksperimenterende og grænsesøgende,« siger Thomas og forklarer, at det nærmere er i formen at lave teater på, man skal finde en forskel mellem Cantabile 2 og Statens Teaterskole.
»På Cantabile 2 er det fysiske udtryk et utroligt vigtigt element. Mens der på Statens Teaterskole er meget fokus på talen, er der på Cantabile 2 mere fokus på kroppen. Netop derfor valgte jeg at gå på skolen. Der bliver f.eks. lagt vægt på, at man er rimelig akrobatisk, og at man kan være fri i sin krop, så man kan arbejde på andre måder med den.«
»På Statens Teaterskole handler det fysiske arbejde mere om kropsbevidsthed,« siger Christine.
»At man kan bruge sin krop betyder ikke at kunne stå i spagat eller lave en 20 minutters dansesekvens. Det betyder f.eks. at kunne skabe forskellige skikkelser med kroppen.«
»Men Statens Teaterskole skal vel også holde traditionen i hævd og uddanne skuespillere, der kan spille på talen?« spørger Thomas hende.
»Selvfølgelig, det skal man jo have. Det kan jo ikke nytte, når man spiller Holberg på det Kongelige Teater, at folk på bageste række ikke kan forstå, hvad der bliver sagt på scenen. Derfor fik vi meget taleundervisning på skolen – vi lærte at bruge sproget dramatisk,« siger Christine.

Ikke kun en sanserus
Drivkraften i Cantabile 2’s forestillinger skal findes i det visuelle, mener Thomas.
»I traditionelt teater er den røde tråd en lineær historie. Man starter et sted og kommer til andet. Den røde tråd er en anden hos os. Vi arbejder mere med billeder, mere visuelt, og vi bruger meget musik og stemninger til at underbygge billederne. De kan være naturalistiske men også abstrakte,« siger han.
Men selv om formen og det kunstneriske udtryk er forskelligt i skolernes forestillinger, er Thomas og Christine enige om, at både skuespillerens kunnen og publikums oplevelse er den samme, uanset om det er kroppen, stemmen eller billederne, der står i centrum.
»For Brecht handlede det om at få alt med,« fortæller Christine.
»Både maven, hjertet og hjernen. Teater er ikke kun en sanserus. Det er også en refleksion over budskabet. Og budskabet er det samme, uanset om du fortæller det med din stemme eller med din krop.«
Christine indskyder, at man også på Statens Teaterskole arbejder visuelt. F.eks. bliver der uddannet scenografer, hvilket præger stedet.

Cirkus eller Holberg
At bryde de traditionelle rammer er netop én af styrkerne ved det eksperimenterende teater, mener Thomas.
»Derfor er det så vigtigt med skoler som Cantabile 2. De arbejder inden for nogle helt andre rammer, end man gør i traditionelt teater. De redskaber, eleverne får, hænger sammen med de rammer, man arbejder indenfor. Og derfor laver man det, man har lært at lave. Mange af jer arbejder f.eks. i tv, nogle laver f.eks. stand-up comedy,« siger han til Christine.
»Ja, vi går jo ikke lige pludselig ud og laver en cirkusforestilling,« svarer Christine prompte, »men vi sprænger da også formerne – det ser bare anderledes ud. Det duer ikke at lave totalt anarki, man skal ikke bare bryde for at bryde.«
»På den måde er der også forskel på skolerne,« siger Thomas, »for de har forskellige interesser. I laver ikke pludselig en cirkusforestilling, og vi laver ikke Holberg. På den måde holder vi os også inden for vores rammer. Og laver det vi har lyst til.«
»Og det vi er blevet gode til,« tilføjer Christine og fortsætter: »Jeg ville da elske at lave noget helt andet, hvor jeg f.eks. kun skulle udtrykke mig fysisk, men sandsynligheden for, at jeg får sådan et tilbud, er ikke særligt stor. Er man instruktør ansætter man jo den, der kan lave det, man gerne vil have. Ofte er det nogen, man kender fra miljøet.«
De unge skuespillere har tømt kaffekopperne, mens formiddagen er gledet forbi cafeens blanke vinduer. Udenfor venter teaterfremtiden. Og selv om de to har taget forskellige veje ind i skuespillerfaget, er de enige om, at det er vigtigt, at der findes mere en én vej. Det giver inspiration. »Jeg kunne godt tænke mig at arbejde mere med tekst,« siger Thomas.
»Hvis jeg skulle have ønsket mig noget i min uddannelse,« siger Christine, »ville det være at have fået mere plads til at lave noget, der er helt anderledes.«

*Thomas Bentin spiller i øjeblikket i Cantabile 2’s forestilling Rottesken – en operaperformance baseret på Günther Grass Roman.

*Christine Exner spiller på Caféteatret i teaterstykket Siska, der er skrevet af Naja Marie Aidt.

FAKTA
De alternative
*Ingen har tal på, hvor mange alternative teateruddannelser, der er i Danmark. Der findes nemlig både private skoler, enkeltpersoner, der underviser, og uddannelser, der af eleven skræddersyes via flere forskellige kurser.
De meste kendte alternative teateruddannelser er:
School of Stage Art, Cantabile 2
Odin teatret
The Commedia School

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her