Læsetid: 2 min.

Andet

1. september 2000

Danmark satser på det snus fornuftige
i forbindelse med salget af de nye mobil-licenser. Det skader IT-udvikling, mener branchefolk.

Finansminister Mogens Lykketoft (S) vil endnu ikke afsløre, om pengene fra salget af det nye såkaldte UMTS-mobiltelefonnet skal bruges til IT-investeringer, forskning og de videregående uddannelsesinstitutioner. Regeringen planlægger at udbyde mobil-licenserne i offentlig auktion til næste år. Ingen ved dog præcist, hvor mange penge salget af de eftertragtede mobillicenser vil indbringe.
Erfaringerne fra udlandet viser dog, at den danske statskasse kan forvente en saltvandsindsprøjtning på et tocifret milliardbeløb – vurderingen lyder mellem alt fra omkring 10 mia. kr. til godt over 20 mia. kr. Den tyske stat indkasserede 390 mia. kr., mens den britiske regering fik 275 mia. kr.:
»Det er meget usikkert, hvor meget auktionen vil indbringe. Det vil derfor være letsindigt at fordele pengene allerede nu. Partierne bag forliget på teleområdet vil dog kunne bruge nogen af dem, hvis de kan blive enige. Resten havner i statskassen til at betale af på statsgælden,« siger finansminister Mogens Lykketoft (S) til Information.

Helt anden strategi

Sverige har imidlertid valgt en helt anden strategi. Den svenske regering vil således ikke udbyde licenserne i offentlig auktion, fordi man mener, at forbrugerne hermed kommer til at betale en markant højere pris til skade for hele det svenske samfund.
I stedet vil den svenske regering give mobil-licenserne til de firmaer, der kan love de laveste priser til forbrugerne. Ifølge Dansk Industris branchefællesskab for IT, Tele, Elektronik og Kommunikation bør Danmark gøre som Sverige:
»Hvis regeringen ønsker vækst og udvikling, bør den tage den engelske auktionsmodel af bordet. Det er det, som man har besluttet i andre mindre lande som Finland, Sverige, Norge, Irland og Portugal. Selv Spanien har afholdt sig fra at afholde auktioner om UMTS,« siger branchedirektør Tom Togsverd fra ITEK.

Krav til udbudet

Den politiske baggrund for den danske løsning er en aftale, som regeringen i april indgik med Venstre, Konservative, SF og CD. De aftalte at nedsætte en arbejdsgruppe med repræsentanter for Forskningsministeriet, Telestyrelsen, Konkurrencestyrelsen og Finansministeriet. Gruppen skal lave en konkret auktionsmodel, der skal udformes, så den indeholder minimumskrav med henblik på at tilgodese de generelle telepolitiske målsætninger, der bærer den danske teleliberalisering.
Her kan der blive stillet krav til udbudet af produkter, kvalitet og udbredelse af nettet og priser.
Fast står det, at de fire ledige frekvenser skal gå til de højstbydende, og at et enkelt selskab ikke vil kunne købe flere frekvenser og opnå monopolfordele. Det vil heller ikke blive muligt at hamstre frekvenser, der ikke udnyttes. Når arbejdsgruppen er klar, skal regeringen og teleordførerne bag aftalen enes om et lovforslag, der skal gennemføres inden jul, så auktionen kan gennemføres næste år.
Det sker formentlig sidst på året, og først når auktionen er overstået, begynder slagsmålet om pengene. Arbejdsgruppen er ikke færdig med sit arbejde.
På baggrund af en foreløbig rapport er forskningsminister Birte Weiss (S) i færd med at finde to eksterne rådgivere, der skal bistå med at udforme auktionsbetingelserne.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her