Læsetid: 2 min.

Bagud med togsikkerhed under Øresund

11. september 2000

Jernbanetilsynets krav om automatisk togstyring er endnu ikke opfyldt af Øresundsbro Konsortiet. Tog
med farligt gods styres manuelt

To måneder efter åbningen af Øresundsforbindelsen lever Øresundsbro Konsortiet endnu ikke op til forudsætningen for de krav til transport af farligt gods, som Jernbanetilsynet har stillet.
Det bekræfter Jernbanetilsynets direktør Flemming Lund over for Information.
Konsortiet har haft store vanskeligheder med at få en computerstyret automatisk sikringsordning til at fungere. En sådan automatisk sikringsordning er ellers en afgørende forudsætning i den tilladelse, som Jernbanetilsynet i maj gav Øresundsbro Konsortiet.
Indtil videre styres hvert enkelt tog på den faste forbindelse derfor manuelt fra fjernstyringscentralen på dansk eller svensk side. Det sker efter en midlertidig trafiksikkerhedsforskrift, som er godkendt af Jernbanetilsynet og dets svenske modpart.
Da Jernbanetilsynet i starten af maj fastlagde restriktionerne for transport af farligt gods, var den vigtigste begrænsning, at der ikke må være andre tog på samme spor, når et godstog kører gennem Drogdentunnelen mellem Kastrup og Peberholmen.
Samtidig opstillede Jernbanetilsynet det som en forudsætning, at overholdelsen af denne restriktion blev sikret automatisk. Konkret skulle et computersystem sikre, at der altid vil være mindst fire kilometer – nemlig tunnelens længde – mellem godstog og alle andre tog.

80 pct. menneskelige fejl
Flemming Lund understreger, at den nuværende situation med manuel styring af godstogene ikke er »egentlig usikker«, men at den manuelle styring udgør en større belastning af personalet.
Og det kan godt spille en rolle for sikkerheden. Den automatiske sikring udelukker nemlig muligheden for menneskelige fejl, der i følge Flemming Lund er årsag til cirka 80 procent af alle uheld inden for jernbaneområdet.
»Hvis der opstår uregelmæssigheder i driften, så er der større sandsynlighed for, at der sker en fejl ved manuel styring – end når systemet fungerer automatisk,« forklarer Flemming Lund.
Forud for åbningen af den faste forbindelse fik Jernbanetilsynet ifølge Flemming Lund det indtryk, at Øresundsbro Konsortiet allerede havde løst en række tekniske vanskeligheder med at få den automatiske sikring til at fungere. Men det har altså vist sig ikke at holde stik. Flemming Lund håber på, at den automatiske sikring kan komme til at fungere måske allerede inden årets udgang.
– Og hvis det ikke nås?
»Hvis Øresundsbro Konsortiet ikke kan få den automatiske sikring til at fungere, så foreligger der en helt ny situation, som vi så må tage stilling til,« svarer Flemming Lund.
Banechef Johnny Restrup-Sørensen fra Øresundsbro Konsortiet oplyser som »et groft gæt«, at først til februar næste år vil den automatiske sikring være gennemført. Han tilføjer, at det er konsortiets »klare opfattelse, at den nuværende manuelle løsning er sikkerhedsmæssigt tilfredsstillende.« Johnny Restrup-Sørensen ønsker ikke at fortælle, hvad det kommer til at koste at få den automatiske sikring på plads.
Hos DSB Gods oplyser kommunikationsleder Erik Willumsgaard, at antallet af godsvogne med farligt gods svinger fra et til 20 pr. dag i hver retning.
Frem til den 5. september er der i alt kørt 497 togvogne med farligt gods fra Malmø til København og 215 vogne med farligt gods den modsatte vej, viser tal fra DSB Gods.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu