Læsetid: 4 min.

Clinton vækker bekymring i Ecuador

1. september 2000

Den storstilede, overvejende militære amerikanske hjælp til Colombia giver anledning til uro i Ecuador, hvor nogle frygter en økologisk katastrofe

Onsdagens amerikanske præsidentbesøg i Colombia, der markerede starten på den såkaldte Plan Colombia, fulgtes med uro i det mindre, sydlige naboland Ecuador.
Plan Colombia, indebærer 1,3 mia. dollars (ca. 9 mia. kr.) i hovedsagelig militær støtte over to år fra USA til den colombianske regering og dens kamp mod kokain- og heroin-produktion. Det meste af hjælpen vil gå til indkøb af Huey og Black Hawk helikoptorer, der vil blive sat ind jungleprovinsen Putumayo ved grænsen til Ecuador. Officielt mod narkoproducenter, reelt uundgåeligt mod colombianske guerillaer, der lever højt på beskyttelsespenge fra coca- og valmuebønder og deres forhandlere.

Begrundet frygt
Grænsen mellem Colombia og Ecuador er ca. 580 km lang. Den østlige del hører til Amazonas, og der er løbende rapporter i den ecuadorianske presse om, at colombianske guerillasoldater skulle have søgt tilflugt i det tætte regnskovsområde.
For iagttagere er Ecuador allerede en del af den amerikanske krigsførsel, idet amerikanerne har en base i Manta på Ecuadors Stillehavskyst. Officielt har basen ingen operativ funktion, men holder de colombianske styrker orienteret om bevægelser i luftrummet. Basen betyder, at Ecuador er det naboland, som er mest direkte involveret i konflikten. Det er også i Ecuador, at frygten for at blive involveret i den næsten halvt hundrede år gamle colombianske borgerkrig er mest velbegrundet. Ecuador får da også en mindre andel af den såkaldte amerikanske hjælpepakke til regionen, mest i form af penge til uddannelse af hærenheder og politi.
I lighed med de øvrige nabolande frygter Ecuador, at en eskalering af krigen vil sætte yderligere gang i flygtningestrømmen i Colombia.
I løbet af 10 år har den colombianske borgerkrig skabt 1,5 million interne flygtninge. Man forventer, at op mod 25.000 colombianske krigsflygtninge vil søge til Ecuador. Under sit besøg i sidste uge stillede den amerikanske udenrigsminister 30 mio. dollars (ca. 240 mio. kr.) i udsigt til Eucador for at afbøde en eventuel flygtningestrøm til landet.
I en samtale med Information påpeger den anerkendte politolog fra det ecuadorianske forskningsinstitut FLACSO, Adrián Bonilla, at det dybt kriseramte Ecuador ikke vil være i stand til at håndtere en massiv flygtningestrøm for slet ikke at tale om en udvidelse af borgerkrigen i det store naboland ind over sine grænser. Ecuador har haft fire præsidenter på tre år, hvoraf to blev afsat af den ecuadorianske hær under opstande anført af den magtfulde indianske organisation CONAIE.
Ecuador gennemgår for tiden sin værste økonomiske krise i 50 år, og på mandag har CONAIE indkaldt til omfattende demonstrationer, der skal sætte en stopper for den social-kristne præsident Gustavo Noboas neoliberale reformer. CONAIE har gennem de sidste seks måneder samlet over en million underskrifter ind til en folkeafstemning, blandt andet med et forslag om lukning af den amerikanske base i Manta.
Kilder tæt på USAs regering har reageret med en påstand om en forbindelse mellem den fredelige indianske bevægelse i Ecuador og de colombianske guerillaer.
Mange i den indianske bevægelse mener omvendt, at indsatsen mod narkoproduktionen i Sydamerika er et påskud for USA for at bevare en stærk militær og politisk dominans i en region, der som følge af umådelige uligheder er præget af voksende social uro. Allerede i dag er angiveligt mellem 80 og 200 amerikanske militærrådgivere aktive i Putumayo i det sydlige Colombia. USA har også tropper på de hollandske øer Atuba og Curazao ud for Venezuelas kyst.

Økologisk katastrofe
Bonilla peger på de store økologiske problemer, der også for Ecuador er forbundet med den planlagte, forøgede amerikansk støttede indsats mod narkoproduktionen i Colombia. Et centralt middel bliver kemisk sprøjtning fra luften af coca- og valmuemarker. Giften vil uundgåeligt sprede sig på tværs af landegrænser gennem det vidtforgrenede flodsystem i Amazonas. Adrián Bonilla taler om risiko for en økologisk katastrofe, hvis Colombia giver efter for amerikansk pres og anvender den kunstigt opdrættet plantedræbende svamp, Fusarium Oxysporum. Svampen skulle uskadeliggøre coca-planterne, som anvendes til at udvinde kokain. Men konsekvenserne af dens brug er ukendte. Der er tale om en levende organisme, og dens formering i Amazonas komplekse øko-system vil være svær at styre.
Kritikerne frygter, at den også vil angibe andre planter, for eksempel yuca- og kartoffelplanterne, som udgør grundlaget for befolkningens traditionelle kost i Amazon-området.
De drager en parallel til amerikanernes bombning af Vietnam i 1960’erne og 70’erne med orange agent, der efterlod millioner af hektarer ubrugelige i den vietnamesiske regnskov. Den colombianske regering har indtil videre nægtet at anvende svampen, men er under hårdt pres fra USAs side for at indføre den i Amazonas.
Iagttagere i Ecuador mener, at USAs militære, anti-narkotiske indsats, der ensidigt retter s ig mod kilden – og ikke mod det store forbrug af stoffer i amerikanske storbyer – blot flytter et problem fra det ene sted til det andet.
Mens Bolivia og Peru efter amerikansk pres mere end halverede deres coca-produktion på fire år, er produktionen i Colombia mere end fordoblet. Den colombianske præsident Andrés Pastrana udtalte inden Clintons ankomst til Colombia, at ’selv om Colombia standser sin narko-produktion vil nogle andre et andet sted overtager produktionen’. Mange ecuadorianere frygter, at den østlige skovdækkede del af Ecuador vil virke attraktiv for narko-producenter, hvis amerikanerne får held med deres coca- og valmue-bekæmpelse i Colombia.

Niels Boel og Finn Rasmussen arbejder for u-landsorganisationen Ibis i Sydamerika

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her