Læsetid: 3 min.

Dagen derpå blev den sidste

28. september 2000

Dagen efter de voldsomme optøjer, taltes der stadig meget om fattige landes gæld på IMF’s og Verdensbankens årsmøde i Prag. Men ikke meget blev ændret. Og så sluttede mødet en dag før tiden

PRAG - Officielt hed det sig, at det ikke var på grund af tirsdagens voldsomme anti-globaliseringsprotester og gadekampe i Prag, at de delegerede på Verdensbankens og Den Internationale Valutafonds (IMF) i går eftermiddags besluttede at slutte årsmødet en dag før planlagt.
Men Verdensbankens svenske vicepræsident Mats Carlsoon erkendte, at optøjerne måske havde fremskyndet beslutningen, selv om der længe har været enighed blandt de delegerede omkring udviklingsemner.
Udvikling og fattigdom har således været uhørt højt på dagsordenen den sidste tid. Der er blevet talt sjældent meget om gældslettelse til verdens fattigste lande på de to institutioners årsmøde. Blandt andet på grund af at NGO’ere har formået at sætte det på dagsordenen.
Men i forhold til, hvor mange gange ordet »gældslettelse« nævntes i plenarforsamlingen på første etage, er det stadig svært at få øje på tilsvarende konkret handling endsige resultater.

10 lande klar
Det fremgår af opgørelserne over, hvor langt processen med gældslettelse til de fattigste lande er kommet, siden IMF og Verdensbanken i 1996 lancerede det såkaldte HIPC-initiativ, der lovede 40 lande massive afskrivninger på deres gæld, hvis de reformerede deres økonomier og fremlagde planer for fattigdomsbekæmpelse.
Ud af de 40 fattige lande, de fleste fra den sydlige del af Afrika, er kun ti nået til det punkt, hvor man kan begynde at afskrive ’noget’ gæld. Og kun et af landene, Uganda, har nået det såkaldte ’completion point’, hvor landene kan modtage en endelig – og stor – eftergivelse af gælden. De ni andre, som er begyndt at få gældslettelse – Benin, Bolivia, Burkina Faso, Honduras, Mali, Mauretanien, Mozambique, Senegal og Tanzania – har kun oplevet, at deres årlige tilbagebetalinger er faldet med omkring en tredjedel. De kommer til at vente mange år og skal møde en række hårde betingelser, før de får yderligere gældslettelse.

’Bør udvides’
»I det hele taget vil disse ti lande stadig bruge flere penge på gældsbetalinger, end de bruger på sundhed. Vi mener, at gældslettelsen skal udvides for at give u-landene mulighed for at leve op til de internationalt fastsatte udviklingsmål for 2015, blandt andet en halvering af den absolutte fattigdom,« siger Lars Koch fra Nord/Syd-koalitionen, der er et netværk af udviklingsorganisationer.
Han er også i Prag for at demonstrere mod Verdensbankens og IMF’s politik, som de protesterende mener gør mere skidt end godt for den fattige del af befolkningerne i de pågældende lande, fordi tilbagebetalingerne sluger for meget af statsbudgetterne og dermed tager penge fra eksempelvis sundheds- og uddannelsessektoren.
Både Verdensbankens præsident James Wolfensohn og IMF-chefen Horst Köhler hævder imidlertid, at HIPC virker, og at de gjorde alt, hvad de kunne for at få ti nye lande ind i processen ved årets slutning. Det drejer sig om Cameroun, Chad, Gambia, Guinea, Guyana, Guinea-Bissau, Malawi, Nicaragua, Rwanda og Zambia.
Men selv hvis et land som Zambia kommer med, vil gældsafbetalinger sluge 40 procent af statsbudgettet til næste år.
Storbritanniens finansminister, Gordon Brown, sagde i forgårs, at man måtte se på Zambia igen.
Det blev uden for murene tolket som om en indrømmelse af, at HIPC-initiativet ikke var tilstrækkeligt.
Horst Köhler og James Wolfensohn har på årsmødet fremhævet, at det ikke kan lade sig gøre at afskrive mere gæld, uden at der kommer ny kapital til fra G7-landene. En indsprøjtning, der blandt andet blokeres af USA’s republikansk-dominerede kongres, som har ideologiske grunde til ikke at give flere penge til de to institutioner.
Organisationen Jubilee 2000, der kæmper for at fremme gældslettelse, fremlagde imidlertid i sidste uge en rapport, der konkluderede, at især Verdensbanken kunne gøre mere ved at trække på store, ubrugte reserver.

Hård nat og morgen
Tirsdagens store optog med deltagelse af 9.000 anti-globaliseringsdemonstranter fra hele Europa udviklede sig til de værste gadeoptøjer i Tjekkiet siden Murens fald i 1989.
Mellem 50 og 100 mennesker blev såret, selv om det kun var en lille del af demonstranterne, der greb til vold og ødelæggelse. Protetsmarchen sluttede for de fleste deltageres vedkommende først på aftenen.
Men senere på aftenen og om natten foregik der en decideret klapjagt på radikale aktivister i i det centrale Prag. Området omkring Vaclavske Namesti, en hovedgade, lignede en slagmark med smadrede butiksruder.
I går morges kom det til et nyt sammenstød, da aktivister forsøgte at komme tæt på delegerede fra årsmødet, som boede på det lokale Hilton-hotel.
Dette var dog tilsyneladende de sidste krampetrækninger, inden de fleste rejser fra Prag i dag, og fronten i globaliseringsslaget flytter til en ny by.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her