Læsetid: 4 min.

Elev på eliteskole nr. 1

1. september 2000

Christian Fich blev sidst år optaget på det, der i Frankrig er mange studerendes drømmeuddannelse. Eliteskolen ENA er nemlig den direkte vej mod tinderne for morgendagens topledere og politikere

STUDIESTART

Christian Fich er 33 år og den eneste danske elev på Frankrigs prestigeombruste skole ENA. Forkortelsen står for Frankrigs Nationale Administrationshøjskole. Men nogen højskole i dansk forstand er der langt fra tale om. ENA er derimod en målrettet eliteskole, der plukker blomsten af fransk ungdom og former den til at blive morgendagens beslutningstagere.
Stort set alle franske ministre og topembedsmænd er passeret gennem nåleøjet til ENA og er to år senere kommet ud i den anden ende sammen med kammerater, der som det selvfølgeligste i verden har indtaget topposter inden for den offentlige administration og i statsejede og private virksomheder.
Men hvad får en dansker til at søge om optagelse på en skole, der i den grad er gearet til at uddanne embedsmænd til den franske stat?
»Det, der især tiltrækker ved ENA, er, at man her lærer en masse praksis, i modsætning til på universitetet i Danmark, hvor undervisningen er meget teoritung,« siger Christian Fich.
»På ENA lærer jeg således teknikker, som jeg aldrig kunne lære i Danmark, medmindre jeg blev sendt på nogle meget dyre kurser.«
Som et eksempel nævner Christian et forløb, der havde informationskrig som tema. Eleverne blev præsenteret for en række cases. En af dem var en aktuel sag, hvor Coca Cola ville overtage den franske læskedrikgigant Orangina. Pludselig begyndte der at dukke destabiliserende informationer op i pressen. Informationer, der fik Oranginas aktiekurser til at falde, hvilket var i en eventuel købers interesse.
»Vi deltog i et lignede spil på skolen: Under en tænkt situation forud for en vigtig forhandlingsrunde i verdenshandelsorganisationen WTO blev Internettet oversvømmet med fjendtlige informationer vendt mod europæiske interesser. Vores opgave var at forsøge at styre og få kontrol med situationen,« siger Christian Fich.
»Vi måtte finde ud af, hvem der udsendte informationerne, om de var rigtige samt vurdere, hvem der kunne have interesse i at udsende dem.«
Enarquerne trænes på den måde i at kunne håndtere enhver tænkelig type situation, og teoribøger har man ganske enkelt ingen af på ENA. I stedet arbejder eleverne direkte med eksempelvis franske lovtekster.
»Bl.a. lærer vi at skrive retsakter. Og kan man først skrive lovtekster og direktiver, så kan man også forstå dem og se de muligheder, der er i en given retsakt,« siger Christian Fich.

Netværket betyder alt
Denne træning gør også enarquerne fremragende til at navigere i EU, fordi EU-juraen, lovgivningen og måden, EU administreres på, er skabt efter fransk forbillede.
ENA har både pengene og faciliteterne til at give de 140 heldige en undervisning, der er helt i top. Dertil kommer et aktivt netværk af gamle ENA-studerende, de såkaldte enarquer.
Det er derfor ikke usædvanligt at have tidligere premierministre eller EU-kommissærer som lærere på skolen.
Netop netværket er vigtigt for enarquerne. Selvfølgelig er det, eleverne tilegner sig i løbet af de to år på ENA, vigtigt, men endnu vigtigere er de kontakter, de knytter.
»Adressebogen er enarquernes mest guldrandede papir,« siger Christian Fich. »For det netværk, man opbygger på skolen, er helt uvurderligt senere hen.«
Enarquens franske klassekammerater vil nemlig alle ende som ledere af magtfulde strukturer i det franske samfund: Banker, ministerier, præfekturer (amter) m.m., og enarquer finder også vej til diplomatiet og toppen af EU-bureaukratiet.
Det siges måske ikke højt, men siger sig selv, at alting glider nemmere, når man kan ringe til en gammel klassekammerat og få denne til at sørge for, at en given sag opnår særlig opmærksomhed - sådan for gammel venskabs skyld.

Højt niveau
Niveauet er meget højt på ENA. De fleste elever har gået på Sciences-po, som er en fransk eliteuddannelse i statsvidenskab. Også Christian Fich har læst et år på Sciences-po som led i statskundskabsstudierne på Københavns Universitet.
I dag er han ansat i Udenrigsministeriet og får derfor løn herfra under opholdet. De franske elever modtager 8.000 franc lige ned i foret på habitjakken hver måned, og det er i princippet gratis at gå på skolen.
Men eleverne binder sig til at tjene staten i en tiårig periode. Fristes de inden da af et bedre tilbud fra det private erhvervsliv, skal skolepengene betales tilbage. Den kvarte million franc er der dog mange arbejdsgivere, der gladeligt giver ud for at få fat i en enarque og ikke mindst sikre sig enarquens attraktive telefonbog.
Men trods de lukrative tilbud udefra, så vælger mange enarquer at forblive statens tro tjenere.
»I modsætning til i Danmark, så er det i Frankrig omgærdet af prestige og samtidig godt lønnet at arbejde for centraladministrationen,« siger Christian Fich.
»Derfor er det ikke svært for den franske stat at tiltrække og fastholde dygtige akademikere. Noget, man derimod kan frygte vil blive et problem i Danmark, hvor der allerede nu er mangel på eksempelvis politstuderende, samtidig med at vi oplever små ungdomsårgange,« siger Christian Fich.

FAKTA
De Gaulles skole
*ENA blev dannet af Charles de Gaulle i 1945.

*Skolen uddanner hvert år ca. 140 elever, heraf 40 udlændinge.

*Uddannelsen varer lidt over to år. Første år er eleverne i praktik, som kan forgå i et fransk ministerium, en ambassade i udlandet, eller lignende. Det andet år undervises eleverne først på ENA’s skole i Strasbourg, derefter i den gamle ENA-skole i Paris.

*Den ene årlige plads til en dansk kandidat bliver kun opslået inden for statsadministrationen. Men også Studerende og personer, der har varetaget administrativt ansvar på højt niveau, har mulighed for at søge. Det kræver dog usædvanligt gode franskkundskaber at gå på ENA. Ansøgningsskema fås på Frankrigs Ambassade i København.

*ENA har uddannet en række berømte franskmænd bl.a. to præsidenter (Valéry Giscard d’Estaing og den nuværende, Jacques Chirac), og seks premierministre herunder den nuværende (Lionel Jospin) og hans to forgængere.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her