ETA stærkt amputeret

Fransk og spansk politi har rettet et hårdt slag imod ETA, den baskiske terrororganisation. Masseanholdelser er dog ingen garanti for fred i Baskerlandet

Som ved et mirakel overlevede den 68-årige José Ramón Recalde torsdag aften, at et medlem af den baskiske terrororganisation ETA forsøgte at myrde ham uden for hans hjem med et pistolskud på nært hold.
En refleksagtig bevægelse i det sidste tusindedel af et sekund gjorde, at kuglen af kaliber 22 strøg igennem hans mund, og den aldrende universitetsprofessor og tidligere socialistiske justitsminister i Baskerlandet undgik dermed samme skæbne som de over 800 personer, ETA har myrdet siden 1968.
Det overrasker mange, at ETA har forsøgt at myrde en mand som Recalde, der i 60’erne og 70’erne var med i forreste linie i den militante kamp mod general Francos diktatur. Men Recalde var et potentielt let mål og havde ingen livvagt – selv om hans hustrus boghandel, Lagun, har været udsat for en stribe angreb fra ETA-sympatisører.
Mordforsøget på Recalde fandt sted som et intermezzo i en bølge af politianholdelser, som har svækket ETA’s militære og politiske apparat.

Forspillet fandt sted allerede i onsdags, hvor den spanske undersøgelsesdommer Baltasar Garzón fik anholdt tyve personer fra den baskiske venstrefløjsorganisation, EKIN, som – han mener at kunne dokumentere – udgør den politiske ledelse af ETA, finansierer terroraktiviteterne og har kontrol med gadevoldskampagnen, den såkaldte Kale Borroka. Blandt de anholdte er flere medlemmer af det baskiske separatistparti, Euskal Herritarok, folk fra det militante ungdomsmiljø, samt advokaten José Maria Matanzas, der har været forsvarer i flere ETA-sager. Sidstnævnte har i en telefonsamtale sagt til sin hustru, at han vil ud og tage et par drinks »for at fejre mordet på José Maria Carpena« – det konservative byrådsmedlem fra Malaga, der blev myrdet af ETA i juli. Matanzas har også i avisen Gara forsvaret »nødvendigheden af ETA’s væbnede kamp«, anfører Garzón i sit anklageskrift.
De tiltalte afviser anklagerne, og Euskal Herritaroks leder Arnaldo Otegi er rasende og siger, at politiaktionen er »et forsøg på at gøre hele den baskiske uafhængighedsbevægelse illegal.« »Der findes ikke en retsstat« og »heller ikke en deling af magten« i Spanien.
Det er en påstand med modifikationer. Ingen kan på forhånd sige, om domstolene og retsmaskineriet vil finde belæg for Garzóns påstande eller vil frifinde de tiltalte.
Men mange flere mistænkte ETA-medlemmer stilles for domstolene i den kommende tid. Fredag kl. 19.30 gjorde politiet et kup, der bragte de helt store overskrifter frem i medierne. Den formodede førstemand i ETA’s militære struktur, den 44-årige Iñaki de Renteria, blev anholdt i den sydfranske by Bidart i en større fælles operation mellem det franske politi og den spanske civilgarde. Iñaki de Renteria menes bl.a. at stå bag mordforsøget på den spanske konge i august 1995, og han skal have været leder af ETA’s kommandostruktur siden 1992, hvor den daværende leder Francisco Mujica Garmendia blev fanget.
Under aktionen i Bidart konfiskerede politiet en computer, og det satte skred i en stribe nye anholdelser lørdag og søndag. 15 personer, der er mistænkt for at være med i ETA, blev anholdt i det sydlige Frankrig: Bl.a. den 42-årige Rosario Delgado Iriondo, der skal have medvirket til 18 mord og to bortførelser. Og man anholdt fire specialister i at montere bomber. Man fandt også dynamit, våben, tændsatser og udstyr til at forfalske dokumenter.

Anholdelserne kan føre til en kraftig svækkelse af ETA’s militære apparat, og meget tyder på, at terroristerne nu er mindst lige så afkræftede som i sommeren 1998, før end ETA erklærede våbenhvile – og derefter begyndte at rekruttere nye folk til sin cellestruktur, genetablere kommandogrupper og stjæle sprængstof i Frankrig.
I lørdags havde ETA otte granater klar til affyring mod den nye skulpturpark Chillida Leku uden for San Sebastian, som den spanske kong Juan Carlos deltog i åbningen af lørdag. Men granaterne blev opdaget af civilgarden, der måtte konstatere, at de ikke teknisk set var i stand til at nå deres mål. Den spanske indenrigsminister Jaime Mayor Oreja har kaldt det ’en propagandaaktion’ fra ETA.
Samtidig jubler han over, at ETA’s logistiske apparat efter weekendens anholdelser er »praktisk talt afmonteret«. Det er »stort set uopretteligt«.
Også den baskiske socialistleder Nicolás Redondo er glad: »Med hinandens hjælp opnår vi, at ETA er blevet svagere. (...) Uden politimæssig effektivitet opnår vi ingen løsning. Derefter kan der være relationer og forhandlinger mellem partierne,« sagde han søndag.
Den baskiske nationalistleder Xabier Arzalluz har advaret om, at anholdelserne ikke vil være ’gratis’.
Den franske regering »foretager anholdelser, når det behager dem, og de har brug for at give en gave og muligvis brug for at få noget af den spanske regering,« siger han.
Alle demokratiske partier i Spanien har skarpt fordømt Arzalluz’ udtalelser, og den rød-grønne talsmand, Francisco Frutos, kalder dem ’en røst fra sidste århundrede’.

Det er for tidligt at juble over anholdelserne. For det første vil det vise sig ved domstolene, om der er hold i mistanken og bevismaterialet mod de anholdte.
For det andet vil anholdelserne i den kommende tid kunne føre til voldelige gengældelsesaktioner fra ETA og deres sympatisører. I weekenden blev et konservativt byrådsmedlem, en socialist og et medlem af nationalistpartiet Eusko Alkartasuna udsat for voldelige overfald og sabotage.
For det tredje er fronterne skærpet i det baskiske civilsamfund. I fredags blev en fredelig Basta Ya demonstration anført af filosoffen Fernando Savater, der protesterede imod attentatforsøget imod Recalde, udsat for mordtrusler fra en gruppe demonstranter, der råbte ’ETA dræb dem!’
Det baskiske politi Ertzaintza skred ikke ind overfor ETA-sympatisørerne – de havde en ’administrativ tilladelse’ til at demonstrere – men i stedet gik Ertzaintza i gang med at sprede Basta Ya-demonstranterne og forfølge dem i gaderne. De pacifistiske borgerbevægelser kræver nu, at den baskiske regeringschef Juan José Ibarretxe og hans indenrigsminister træder tilbage. Bastas Ya skriver, at »en demokratisk regering aldrig bør splitte dem, der forsvarer fredeligt samkvem, friheden, retfærdigheden og demokratiet.«
På lørdag arrangerer Basta Ya en større demonstration i San Sebastian til forsvar for den spanske forfatning og den baskiske selvstyremodel. »Vi ønsker at være borgere, hverken stamme eller horde, ...i den antitotalitære kamp,« skrev Fernando Savater i søndags i dagbladet El Pais.
Det vil den separatistiske venstrefløj sikkert opfatte som en provokation, fordi de betragter den slags som en upatriotisk handling og et forræderi imod den baskiske nation. Der er derfor udsigt til flere konfrontationer i det baskiske civilsamfund i den kommende tid.