Danske EU-eksperter er enige: EUs charter for grundlæggende menneskerettigheder er ikke et skridt mod mere politisk union
EUs charter for grundlæggende menneskerettigheder ventes vedtaget med et overvældende flertal i Europa-Parlamentet i dag. EU-charteret bliver dog næppe den bombe under euro-afstemningen, som flere politikere havde frygtet, da datoen for offentliggørelsen blev kendt: Kun to dage før den danske euro-afstemning.
Professor i EU-ret ved Ålborg Universitet og bestyrelsesformand for Det Danske Center for Menneskerettigheder, Claus Haagen Jensen, understreger, at charteret kun rummer forpligtigelser, som landene allerede skal overholde i dag: »EU-charteret formaliserer blot de grundrettigheder, som allerede gælder i den nuværende EU-ret og menneskerettighedskonventionen. I princippet er der kun tale om, at man i charteret har formuleret de uskrevne regler. Det er noget snak at påstå, at charteret i sig selv medfører mere politisk union,« siger Haagen Jensen til Information.
Verdensfjern skepsis
EU-charteret er skrevet af 62 europæiske politikere, som har forhandlet sig frem til en række basale grundrettigheder for EUs borgere. Charteret sikrer de europæiske borgere de samme rettigheder over for EU, som gælder i forhold til nationalstaterne i dag: »Charteret rummer ikke antydningsvist mere union. Charteret er en højtidelig erklæring, der ikke er bundet til andet, end hvad der gælder i dag,« siger professor i EU-ret ved Københavns Universitet, Hjalte Rasmussen.
Han bakkes op af professor, dr. jur., Isi Foighel, som har været dommer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol: »Der er ingen grænser for, hvad nej-sigerne kan få ud af hvad som helst. Nej-siden ser spøgelser i alt.«
