Læsetid: 5 min.

De få, det hele drejer sig om

13. september 2000

En arbejdsgruppe under Indenrigsministeriet overvejer i øjeblikket forskellige »mulige tiltag« – og her finder man baggrunden for Karen Jespersens interesse for ubeboede områder og øer

I ndenrigsminister Karen Jespersen skal i dag mødes med retsordførerne fra Socialdemokratiet og de radikale. Her skal ministeren fremlægge en samlet plan og klar strategi for, hvordan problemerne med de kriminelle asylansøgere kan løses.
Information har fået aktindsigt i en række dokumenter, som ministerens om samme emne nedsatte arbejdsgruppe har haft mellem hænderne. I de mange dokumentsider er der ikke en eneste henvisning til øde øer. Til gengæld er der så meget andet, så myndighedernes overvejelser kan i en vis grad genskabes skridt for skridt. Ikke mindst formuleringen af, hvilke asylansøgere, det hele egentlig drejer sig om, undergår visse ændringer i løbet af arbejdsgruppens virke.
Den 25. august udsender indenrigsministeren en pressemeddelelse, hvor offentligheden kan erfare, at Karen Jespersens tålmodighed med kriminelle aylansø-gere – specielt fra Rusland og andre lande i det tidligere Sovjetunionen – er slut:
Nu skal der gribes ind, og derfor er en arbejdsgruppe under ministeriet blevet nedsat. Den skal finde frem til egnede metoder til bekæmpelse af, hvad ministeren i pressemeddelelsen kalder for »denne lille, men kedelige gruppe«.
Mere opmærksomhed vækker ministerens samtidige bramfri udtalelser om at isolere kriminelle asylansøgere »i et ubeboet område eller på en ø«, som blandt andet Politiken dagen efter citerer Karen Jespersen for.

Det fremgår såvel af dokumenterne som af medieomtalen de seneste uger, at der overordnet set ikke er grund til at undervurdere, når Dansk Røde Kors, som står for driften af over 40 asylcentre over hele landet, flere gange i løbet af foråret har måtte slå på alarmklokken: Kriminaliteten på nogle af centrene vokser, narkotikamisbrug og prostitution florerer, og på nogle centre dominerer såkaldt »stærke« asylansøgere over andre.
Også uden for nogle af centrene er kriminaliteten mærkbart voksende, og flere steder har lokale handlende reageret voldsomt mod omfattende butikstyverier.
Af hensyn til ikke-kriminelle asylansøgere og ikke mindst deres børn, der i halve og hele år kan være tvunget til at leve på beskeden plads på et asylcenter, indtil udlændingemyndighedernes tommelfinger vender enten op eller ned, er der grund til at være særdeles opmærksom på udviklingen. Men der er på den anden side heller ikke grund til at overvurdere problemerne:
For næsten lige så mange gange viser meldinger fra asylcentre, at problemerne kan bedres – hvis ikke helt løses – f. eks. ved at øge politiets tilstedeværelse på centrene, eller ved at sprede en klike af forhærdede asylansøgere rundt på forskellige centre.

At der – også inden for de eksisterende regler – vitterligt er mange muligheder for at reagere mod kriminaliteten, bliver da også en af konklusionerne, da Udlændingestyrelsen midt i maj – altså flere måneder før Karen Jespersens udmelding – afholder seminar. Her mødes borgmestre, politi, flygtningemyndigheder og handelsstandsforeninger og andre med interesser i området.
Seminarets emne er, som det formuleres, de »asylansøgere, der volder problemer på og omkring de danske asylcentre«.
Ikke mindre end 17 mulige indsatsområder bliver diskuteret, overvejet og beskrevet.Og det er interessant, at en af konklusionerne fra seminaret lyder: »Det bør overvejes, om der skal oprettes særcentre for kriminelle asylansøgere, eller om der skal ske en spredning af de pågældende.«
Kun en eneste deltager – nemlig Roskildes politimester Uffe Kornerup – præciserer efterfølgende, at han mener, at samling frem for spredning af de kriminelle er det rigtige.
Resten tilslutter sig øjensynligt konklusionen. Med andre ord – i maj er det endnu ikke afgjort, om en spredning eller samling af de kriminelle asylansøgere er den rette vej at gå. Det er udtrykkeligt formuleret som noget, der først skal overvejes.
Det fremgår ikke af Informations aktindsigt, hvor og hvornår i det ministerielle system eller regeringen denne overvejelse har fundet sted – end sige hvilke faktorer, der har indgået.
Uden at Udlændingestyrelsens direktør Grethe Løgstrup har lyst til at konkretisere overvejelserne nærmere, har styrelsen ifølge hende »løbende drøftet det med ministeriet« blandt andet på et møde i departementet den 30. juni.
Og det ligger fast, at da Udlændingestyrelsen den 25. juli – altså præcist en måned før Karen Jespersens pressemeddelelse og de bramfri udtalelser – fremsender et notat til ministeriet med »mulige tiltag«, er overvejelsen endelig afsluttet. Det fremgår af notatet, der retter sig mod de asylansøgere, »der skaber ustabilitet på indkvarteringsstederne«, som det nu formuleres.
Hvor beslutningen end er truffet, er resultatet, at de kriminelle asylansøgere »skal indkvarteres så afsondret som muligt« i et særcenter med plads til 100-150 personer. Det skal ikke være Dansk Røde Kors, men derimod Beredskabsstyrelsen, der står for centret, som skal have en høj bemanding.

I det hele taget smøges ærmerne op: Der skal således være adgangskontrol til centret, muligvis permanent tilstedeværelse af nærpoliti, daglig udbetaling (i stedet for hver anden uge) af lommepenge og daglig meldepligt for beboerne.
De kommende beboere på særcentret, der planlægges åbnet pr. 1. januar næste år, visiteres dertil enten på baggrund af indberetning fra politiet, eller fordi indberetninger fra de øvrige centre viser, at en beboer der udviser uacceptabel adfærd, dvs. overtræder ordensbestemmelser mv.
En indberetning fra politiet behøver ikke, fremgår det af overvejelserne, at basere sig på en anklage endsige en fældet dom – det er fuldt tilstrækkeligt, hvis en asylansøger er sigtet for væsentlig eller gentaget kriminalitet.
Først flere uger senere, i endnu et udkast fra Udlændingestyrelsen til en handlingsplan, får man tilføjet, at familier med børn og mindre-årige ikke må indlogeres på centret.
Emnegruppen er nu udvidet til at være asylansøgere, »der gør sig skyldig i kriminalitet eller anden adfærd, der ikke accepteres i det danske samfund«.
I udkastet vurderes udgifterne til etablering af særcentret at blive otte millioner kroner og ni millioner kroner i årlige driftsudgifter. Et ikke helt ubetydeligt beløb.
Få dage efter, den 4. september, sender Indenrigsministeriet – med Arbejdsgruppen om lovgivning og anden indsats over for kriminelle asylansøgere som afsender – en hastefax til Udlændingestyrelsen. Ministeriet mangler, fremgår det, næsten enhver form for tal og data – eller som et af spørgsmålene lyder:
»Hvilke nationaliteter er der (i sær) problemer med?«
Et andet, nok så rart spørgsmål at have afklaret, har følgende formulering:
»Ved man, hvilke former for kriminalitet/adfærd de pågældende er indberettet for?«
Mere end en uge efter Karen Jespersens opmærksomhedsskabende udmeldinger tvangsplacering i ubeboede områder eller øer forsøger hendes system kort sagt at få styr på, hvem det er, hvor mange det er – og hvad de gør...

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu