Læsetid: 2 min.

Fædre og sønner

1. september 2000

’Frequency’ er en poetisk film om fædre og deres sønner tilsat et stænk thriller

Ny film
Lad dem endelig ikke afskrække af den danske titel: Livsfarlig frekvens. For selvom den mere end antyder en thriller af den hårdkogte, let platte slags, så gemmer der sig bag den amerikanske titel Frequency en poetisk historie om fædre og sønner tilsat ikke meget mere end et stænk thriller.
Historien er svær at udrede, men den har at gøre med tidslommer og solpletter, som på det teoretiske plan – det påstår filmen i hvert fald – gør det muligt at tale med folk i andre dimensioner, f.eks. fortiden eller fremtiden, via kortbølgeradio.
Vi befinder os i Queens New York, 1969 og 1999. 30 år imellem, samme uge, i det samme kvarter og på himlen over samme hus oplever beboerne det samme elektromagnetiske fænomen, som pludselig ophæver tid og rum og sætter politimanden John Sullivan i stand til at tale med sin nu afdøde far Frank Sullivan. Således i stand til at advare faren, der er brandmand, om sin egen død et par dage senere i en storbrand, sætter John gang i en uoverskuelig række begivenheder, som ender med at ændre tidens gang og hans og familiens liv for evigt.

Logisk
Med til historien hører også en seriemorder, som efter 30 års uvirksomhed vågner op til dåd, og som far og søn i hvert sit årti og af meget personlige grunde sætter alt ind på at fange.
Det lyder måske meget indviklet og som det rene vås, men det egentlig ikke.
Tværtimod forekommer Frequency ganske ligefrem og logisk, og man køber uden brok præmissen om, at der er mere mellem... ja, De ved nok. Den tager sig selv alvorligt, men ikke højtideligt, og forventer det samme af publikum.
Faktisk kunne filmen godt have fået endnu et nøk henimod det fantastiske, uden
at det ville have væltet vognen.

Troværdig
Og som sagt, selvom thrillerelementet er til stede i filmen og fungerer ganske glimrende, så er det absolut ikke hovedsagen, snarere er det forholdet mellem den unge John og den far, han mistede som dreng, filmen centrerer om.
Scenerne, hvor de to gennem radioen og på tværs af tiden taler om deres liv med og uden hinanden, antager en næsten poetisk stemning. Pudsigt er det selvfølgelig for dem at konstatere, at de selv og de andre og fædre og sønner i omgangskredsen i den grad har slægtet hinanden på. Det er den slags deltaljer, som giver filmen en høj grad af troværdighed.
Godt hjulpet på vej, selvfølgelig, af Jim Caviezel som sønnen og Dennis Quaid som faren. To skuespillere, der passer godt sammen, og som formår meget med et minimum af mimik og gestik.
Frequency er afdæmpet og sikkert instrueret af Gregory Hoblit, der bl.a. også stod bag den opfindsomme seriemorderfilm Fallen, der kun var at se på video herhjemme. Hans varemærke synes at være at finde det fantastiske i det almindelige, således at både eventyret og karaktererne kommer til live på en overbevisende facon.

*Frequency. Instruktion: Gregory Hoblit. Manuskript: Toby Emmerich. Amerikansk (Palads, København og biografer i resten af landet)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu