Læsetid: 4 min.

Og fanden tager resten...

1. september 2000

Eliten omkring Internettet er en flok socialdarwinister, der lader de svageste i stikken, hævder Paulina Borsook i ’Cyberselfish’

STUDIESTART

Sociologi
De computernørder, der skaber og udvikler fremtidens teknologiske samfund, er præget af en dyb liberal holdning. Det betyder, at de grundlæggende er modstandere af statsapparatet og mere hælder til en form for socialdarwinisme, hvor de frie markedskræfter råder, og de stærkeste overlever. Der er i den hurtige teknologiske verden hverken tid eller plads til, at staten skal lege barnepige for os alle.
Sådan har det ikke altid været, påpeger journalisten og forfatteren Paulina Borsook. De ingeniører og videnskabsfolk, der blev uddannet i 50’erne, var præget af Roosevelts New Deal projekt. De havde på deres egen krop oplevet, hvordan hele samfundsklasser kunne glide ned i fornedrelse, hvis ikke statsmagten greb ind. De havde set, hvordan staten med New Deal-projektet kunne påvirke samfundet i en positiv retning. Derfor havde den forhenværende generation af videnskabsmænd og ingeniører grundlæggende en positiv indstilling til staten. Den kunne sætte ting i gang og omfordele samfundets ressourcer.
Men den nye generation af ingeniører, nørder og videnskabsfolk har ikke samme indstilling. Tværtimod. En del af dem udspringer af ungdomsoprøret i 1960’erne, der netop vendte sig mod en række offentlige institutioner med det amerikanske forsvarsministerium Pentagon i spidsen. Ungdomsoprøret var primært et opgør med den amerikanske regerings krig i Vietnam og i mindre grad vendt mod private virksomheder, hævder Borsook. Og da en del af de førende Internet-guruer var unge med ungdomsoprøret, så har den anti-statslige holdning smittet af på deres nuværende samfundssyn.

Spørgsmål om livsstil
Det betyder dog ikke, at den toneangivende kreds omkring Internettet er reaktionær. De bryder sig for eksempel ikke om Det republikanske Parti og dets higen efter den tid, da Ronald Reagan var præsident. Internet-folket hader hele tankegangen om at søge tilbage til fortiden. De er dybt fikseret på fremtiden – dér findes nemlig landet med mælk og honning og Internet-forbindelser til alle.
Fremtiden står for computernørder og andet high-tech godtfolk som lys og lovende. Det vil blive en tid, hvor vi alle er fritaget fra industrisamfundets menneskefjendske samlebåndsproduktion og monotone lønarbejde. I stedet vil træde et informationssamfund, hvor alle vil have kreative jobs.
De cyber-liberale bryder sig på den anden side heller ikke om Det demokratiske Parti, fordi man her i for høj grad tilbeder staten og desuden har et alt for bekymret syn på fremtiden. I det hele taget er nørd-kulturen ikke synderlig optaget af politik – det hele er mere et spørgsmål om livsstil. Herved minder scenen omkring Internettet i høj grad om ungdomsoprøret i 60’erne.
Neo-hippiernes foretrukne idol er den tidligere Grateful Dead-sangskriver og nuværende kvægopdrætter John Perry Barlow, der på Nettet har offentliggjort Declaration of Independence of Cyberspace. Sprogbrugen i denne uafhængighedserklæring bringer minderne om Jefferson Airplane-nummeret Volunteers of America frem, skriver Borsook og minder også om, at super-hippien Timothy Leary netop erklærede nettet sin store kærlighed, inden han døde.

Darwins lære
At de tekno-liberales holdninger mere er et spørgsmål om livsstil end om traditionel politik ses også af deres store forkærlighed for vilde fester – såkaldte raves – der hvert år kulminerer i Nevadas ørken, hvor den store cyber-festival Burning Man finder sted. Det er den ultimative festival, hvor det ikke blot gælder om musik og fællesskabsfølelse, men om simpel overlevelse under de barske betingelser i ørkenen.
De tekno-liberale overfører Darwins lære om naturens orden til hele samfundsøkonomien. Herved opstår begrebet ’bionomics’, hvor man på forunderlig vis blander natur og økonomi sammen.
Samfundets økonomi er mere kompleks, end man kan forestille sig. Derved ligner den øko-systemer som for eksempel regnskoven eller andre biosfærer. Disse har deres eget liv, og kun hvis man lader dem være i fred, trives de. Det samme gælder økonomien. Hvis den overlades til sig selv, blomstrer den. Iværksætterånd og kreativitet opstår af sig selv. Men blander staten sig, visner alt.

Hyklerisk indstilling
Men darwinismen virker ikke engang indenfor high-tech industrien, påpeger Borsook. Enhver skoleelev ved, at Macintosh-baserede computere er Microsofts langt overlegne, men alligevel var det Windows, der vandt. Unix – og senere det frie Linux – er mere pålideligt end Microsofts Windows NT, men alligevel vinder Microsoft igen. De frie markedskræfter kan således ikke sikre, at det bedste produkt vinder. Men dette nægter tekno-liberalisterne at indse. I dens hykleriske indstilling efterspørger high-tech-industrien veluddannet arbejdskraft fra det offentlige universitetssystem, men vil alligevel ikke støtte offentlige institutioner – hverken moralsk eller økonomisk.
Paulina Borsook bruger hele sit ’boglange essay’ til at overbevise læseren om, at Internet-eliten i sin grundholdning er liberal og mangler social ansvarlighed. Forsøget på at overbevise sker med en sådan energi, at det uvilkårligt får én til at udbryde: Jamen, hvem har egentlig postuleret det modsatte...

*Paulina Borsook: Cyberselfish. 267 s. 24 dollar. Public Affairs

Denne bog blev første gang anmeldt som Mandagsbogen, Information ugentlige præsentation af væsentlige bøger på enten den internationale scene.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her