Læsetid: 4 min.

Fanget mellem ånder og Oprah Winfrey

2. september 2000

Unge i Afrikas storbyer er klemt mellem den afrikanske og vestlige kultur. Konsekvenserne
er vold og identitetskriser

»Vi er forvirrede. Tag f.eks. synet på kvinders påklædning. Da briterne kom for at kolonisere os, havde kvinderne meget korte nederdele på, hvilket er meget fornuftigt, når man tager varmen i betragtning. Men hvis en ung pige i dag tager en lårkort nederdel på, risikerer hun at blive gennembanket af unge mænd, som mener, at lårkort ikke er i overensstemmelse med afrikansk kultur.«
Det fortæller den unge sanger og skuespiller Busi Mhlanga fra Zimbabwe. Hun bruger det som et eksempel på, at unge i Zimbabwe og for den sags skyld det meste af Afrika har meget svært ved at navigere i et værdiunivers, som er blevet en blanding af afrikanske skikke og vestlig kultur.
Busi Mhlanga er for tiden i Danmark sammen med landsmændene, musikeren og skuespilleren Jimmy Mhukayesanso og professor og klummeskribent Tafataona P. Mahoso. De er her for at præsentere filmen On-line med forfædrene – en rejse i afrikansk erindring, som bliver vist i dag på DR2.
De fleste afrikanere bor stadig på landet, hvor man står man uden for globaliseringen inden for massekommunikation og dermed den massive kulturpåvirkning fra især USA. Men i storbyerne har mange adgang til tv.
»Vi bliver mest påvirket af vestlig kultur via tv, hvor vi får rigtig meget fra USA f.eks. tv-showet med Oprah Winfrey, siger Busi Mhalanga fra hovedstaden Harare.
Jimmy Mhukayesanso går endnu længere:
»Vi bliver påvirket af vestlig kultur på alle måder. Det sker via mad, lægebehandling, litteratur og uddannelse.«

Identitetskrise
Den vestlige påvirkning gør, at hovedparten af afrikanske bymennesker befinder sig i en kulturel identitetskrise. På den ene side vil de fleste – især unge – afrikanere gerne vise respekt over for familien, forfædrene, der optræder som ånder, og det traditionelle, afrikanske kønsrollemønster. På den anden side vil de gerne efter vestlig model have frihed til selv at bestemme over eget liv. Den omfattende identitetskrise giver sig bl.a. udslag i, at flere og flere unge overfalder folk og begår kriminalitet. I dag er det således med livet som indsats at begiver sig ud i nogle afrikanske storbyer især i Sydafrika.
Busi Mhlanga leverer et personligt eksempel på mange unges forvirring. Hun er enlig mor og vil gerne giftes med sin kæreste. Men kæresten vil ikke have, at Busi tager sin fem-årige søn Pritchard med sig ind i ægteskabet. Kæresten henholder sig til, at det ifølge afrikansk skik ikke er acceptabelt, at Busi tager et ’uægte’ barn med sig ind i ægteskabet.

Lobola
Den reaktion er meget typisk for, hvordan afrikanske mænd henviser til traditionerne for at bevare et mandsdomineret samfund. For det er faktisk ikke afrikansk tradition, at enlige mødres børn ikke kan bringes med ind i et ægteskab. Professor Mahoso giver baggrunden:
»Efter at briterne i 1896 i Zimbabwe havde vundet et meget afgørende slag mod sorte mænd, udformede de britiske koloniherrer i samarbejde med nogle afrikanske mænd, hvad der i dag er blevet til afrikansk sædvaneret, som bliver praktiseret hos domstolene.«
»De slagne afrikanske mænd havde meget lidt at skulle have sagt i forhold til koloniherrene. Men under nedskrivningen af sædvaneretten kunne mændene få den lille sejr, at de kunne sikre sig solid magt over de ellers så stærke afrikanske kvinder. Derfor er sædvaneretten en forvrængning af afrikansk kultur.«
Busis protest mod sin kærestes forvrængede opfattelse af afrikansk kultur, gør sig dog ikke gældende på et andet felt.
Selv om hun er moderne storbykvinde vil hun have, at kæresten skal betale en brudepris (lobola) for hende. Lobola, som er penge eller naturalier til svigerfamilien, bliver ellers meget kritiseret af vestlige feminister for at gøre kvinden til en vare. Men Busi mener, at lobola er en smuk del af afrikansk kultur, fordi lobola kæder familierne sammen, og at det er en måde at vise respekt for kvinden på.
»Når jeg bliver gift, kommer jeg til at tilhøre hans familie. Jeg skal gennemstå ni måneders graviditet, og jeg skal føde hans børn. Så kan han i det mindste vise mig respekt ved at betale lobola.«

Modbølge
Professor Mahoso er meget optaget af forvrængningen af afrikansk kultur. Han kommer med et eksempel inden for arveretten. I dag er det sådan, at hvis en gift mand dør, så har afdødes brødre ifølge sædvaneretten lov til at sparke enken og børnene ud af deres eget hjem og tage deres ting.
»Ifølge den oprindelige afrikanske kultur så arver en afdød mands brødre ansvaret for de efterladte. Men under den forvrængede afrikanske sædvaneret er det blevet til, at brødrene ikke behøver at overtage ansvaret, men kan rage de materielle værdier til sig. Sådan er det også med lobola, der er blevet tingsliggjort fra oprindeligt at være mere en symbolsk gave. Den vestlige kapitalisme og individualisme har sat sig igennem og på mange måder fortrængt afrikanske symbolhandlinger og fællesskabsfølelse.«
Mahoso er en varm fortaler for »de ægte afrikanske værdier«. Han ser en voksende bølge mod vestlige værdier.
»Inden for uddannelse og medicin foregår der i disse år en meget afgørende kulturkamp. Inden for medicinen glæder jeg mig over, at afrikanerne i stigende grad udfordrer den vestlige lægevidenskab. I modsætning til vestlige læger, der er meget optaget af at behandle den enkelte og enkelte sygdomme, så ser afrikanske healere meget på helheden. I Zimbabwe er der stigende opbakning til organisationen for healere, som nu er ved at komme sig ovenpå 100 års undertrykkelse af afrikansk lægekunst.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her