Læsetid: 5 min.

Farvel til bureaukratiet

1. september 2000

Danmark bliver en indvandrer fattigere, når kulturdynamoen Trevor Davies forlader Danmark til fordel for et job som festivalarrangør i hjemlandet England

I morgen forlader Trevor Davies, Kulturby 96’s chef, lederen af KIT, Københavns Internationale Teater, skaberen af utallige internationale festivals, af Kanonhallen og af meget mere Danmark.
Trevor Davies har sagt ja til at blive leder af The Salisbury Festival, en af de mest estimerede musik- og kulturfestivaler i Storbritannien, som i denne sæson især vakte opsigt med en rost udgave af Carl Orffs Carmina Burana.
Men selv om samarbejdet mellem det britiske kuglelyn og de bevilgende danske myndigheder ikke altid har været lige optimalt, så er der ikke tale om at smække med dørene, understreger Trevor Davies overfor Information.
Der er snarere tale om, at Davies, som i tidens løb har afslået tilbud fra adskillige af verdens storbyer, omsider har modtaget ét, han af personlige grunde ikke kunne sige nej til.
Om sit arbejde i Danmark mener Davies, at myndighederne aldrig rigtig har fattet KIT’s måde at arbejde på.

Fastlåst form
»Det er ikke blevet påskønnet, at vi ikke ville opbygge et imperium, men hellere søsætte projekter og så starte nye,« siger han. »Men hvis opgaven er defineret af teater, producent og kulturformidlere bliver formen fastlåst, indfanget af arkitektur, organisation, opbygning, publikum og bureaukrati.«
»Desuden var internationalisme et beskidt ord for 20 år siden,« tilføjer Davies. »Det var ikke på mode som nu; ingen følte, det var nødvendigt eller ønskeligt med en åben port til verden. Men KIT var fortrop i en udvikling, der nu er nået dertil, at de opgaver, vi har varetaget, også varetages af andre.«
Trevor Davies har aldrig prøvet at arbejde i sit fædreland som voksen. Og han ser det som en udfordring at tage temperaturen »både på England og på mig selv.« »Det er faktisk en art kulturel akupunktur, jeg skal i gang med. Noget, der gør lidt ondt, men som samtidig løser op for fastlåste spændinger og holdninger,« mener han.
Flyttevognen står pakket, og lørdag morgen sætter han sammen med sin kone og mangeårige samarbejdspartner og deres ti-årige datter kurs mod tunnelen under Den engelske Kanal.
Det er ikke, fordi det var nødvendigt for ham at forlade Danmark, understreger Davies, og han vil da også stadig sørge for, at KIT, hjertet i Davies’ mangfoldige aktiviteter i årenes løb, kan fortsætte og udvikle sig.
Planen er at fortsætte KIT med en kollektiv ledelse, bestående af KIT’s pr-mand
H. C. Gimbel samt Helle Ladd og Katrin Verwielt, henholdsvis programmedarbejder og forretningsfører i KIT – med besøg af Davies.

Tilbage til start
Trevor Davies har mange grunde til at skifte job: »Jeg er blevet 50 år, og de sidste 25 år har jeg tilbragt i Danmark ... Jeg har også trængt til luftforandring ... Nu kender jeg det danske miljø, og jeg har altid prøvet at sætte mig selv i nye situationer hvert femte år. Nu kunne jeg tænke mig at hjælpe et andet sted i verden ...«
Det bliver så Salisbury, en sydengelsk by på 35.000 indbyggere, kendt for sin enorme katedral fra det 16. århundrede og sit naboskab til Stonehenge. Salisbury er desuden den kreds, hvor Edward Heath er valgt, det sted hvor store engelske kor synger klassisk engelsk sang i katedralen med dens 2.100 pladser, hvor biskoppen har det store ord, og hvor 92 procent af befolkningen er hvide og bor i små nydelige cottages omgivet af velpassede rosenhaver. Sådan én har Davies såmænd også lejet til sig selv – med udsigt til katedralen til den ene side og markedet til den anden. I en landlig engelsk torneroseidyl, som enhver internationalisme er gået sporløst hen over.
Hvad skal han der?
»De store beslutninger er ikke noget, man planlægger,« siger den uddannede byplanlægger med uvant tøven. Men han skal »lave det samme som nu,« hvilket vil sige »opbygge en festival, blot i en by på størrelse med Helsingør.«
»Det er som at rejse 50 år tilbage i tiden,« indrømmer han. – Og så tilføjer han henkastet: »Jeg er vokset op dér.«
Men er det kun en sentimental journey?
– Hvis du virkelig befandt dig godt i Danmark, havde du så sagt ja?
»Tiden efter Kulturbyen har været en mærkelige tid. Det er ligesom at være minister uden portefølje, eller at være afsat og tilbage på bageste række. Men jeg har bestemt ikke haft noget imod at være tilbage på KIT. Jeg har aldrig været ude efter en stor stilling, jeg har hellere selv villet præge udviklingen. Jeg har ikke været interesseret i karrieren, derimod har jeg gerne villet bidrage med noget.«
Det er imidlertid ingen hemmelighed, at KIT blev opbygget på umulige vilkår, og at Trevor Davies i årevis arbejdede gratis blot for at få sine projekter gennemført.
»For os har det været vigtigt at holde KIT autonom og ikke binde os til, hvad vi ville lave om fem år. Vi har villet være frie til at lave det, vi synes er væsentligt på et givet tidspunkt, og det er en anderledes måde at tænke på, end myndighedernes.«
»Spørgsmålet er, hvad skal man tage afsæt i? Det, man ikke ved noget om, eller det 19. århundredes former?« spørger Davies.
»Den festival, jeg nu skal til at lave, er ikke særligt stor, men med et stort potentiale. Indenfor en halv times afstand fra Salisbury bor der mellem ca. 1,4 millioner.«
– Hvilken slags festival skal du lave?
»Udgangspunktet er den klassiske musik, som jeg vil tilføre teater, verdensmusik og avantgardekunst. Jeg kan godt lide at sætte ting på spidsen, og det tiltrækker mig at forsøge at sammenstille Salisburys forsigtige middelalderkultur med avantgarde.«
»Ånden i Salisbury er relativt fastlåst, det er et selvsikkert, beskyttet miljø – faktisk en total illusion! Folk er så ordentlige og venlige – sådan er verden ikke længere!«
»Men det er også et miljø, jeg har et had-kærlighedsforhold til, og som det derfor interesserer mig at arbejde i, skønt jeg samtidig er ved at brække mig! Jeg må arbejde både med og mod konteksten.«
– Er det landsbylæge, du skal være, eller er det den fortabte søn, der vender hjem?
Trevor Davies smiler: »Det er mere et projekt for mig selv, end for dem.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her