Jon Bang Carlsen
*Hans kortfilm er sære, men lader sjældent beskueren upåvirket. Og skrive kan han også, filminstruktøren og forfatteren Jon Bang Carlsen, som i dag fylder 50 år.
Romano Prodi
*EU-Kommissionen holder Euro-aften, og formanden, italieneren Romano Prodi, har bebudet en udtalelse, når resultatet af den dan-
ske folkeafstemning foreligger.
Anders Fogh Rasmussen
*Det meddeles, at oppositionsleder Rasmussen vil afgive sin stemme på Nærum Skole kl. 9.00 her til morgen. Det formodes, at han stemmer ja.
Dyrevenner
*I en tid, hvor dyrevenner strides voldsomt om, hvem der er de rigtige dyrevenner, holder Vildtforvaltningsrådet denne torsdag møde om bl.a. ægrøveri, halekupering af hunde og anskydninger af vildt.
Roger Penrose
*Også matematikken har sine guruer i dag besøger Sir Roger Penrose DTU, hvor han skal tale om sorte huller, kvantemekanik og slige sager.
Nudister
*Fra i morgen holdes en festival for rock-spillende nudister og deres fans i Cedar Creek, South Carolina. Arrangementets navn? Selvfølgelig Nudestock 2000.
John Adamsen
*Fredag ventes der at falde dom i sagen mod advokat John Adamsen, som spillede en lidet flatterende birolle i sæbeoperaen om Trads, Thorsen og PFA.
Stephen King
*Den 43-årige mand, som påkørte og kvæstede gyserforfatteren Stephen King, er fundet død, uden at der er ydre tegn på kvæstelser. En obduktion har været resultatløs. Scary!