Læsetid: 1 min.

FOLK

13. september 2000


E. Gerner Nielsen
*Vor kulturminister er denne dag i Herning for at deltage i en paneldiskussion om ’Magt og mode i nyere dansk arkitektur.’ Hun ved åbenbart noget om lidt af hvert.

Møller og Sohn
*Blandt dagens Ømu-møder skal vi fremhæve en duel i Næstved mellem den gamle DKP-formand Ole Sohn (SF) og major Helge Adam Møller (Kons.)

H.A. Brendekilde
*Kunsthallen i København har auktion i dag. Man kan bl.a. byde på H.A. Brendekildes værk Gensynsglæde fra 1903. Vurdering: 125.000 kroner.

Poul Norup
*Fhv. direktør Poul Norup, Jyske Bank, fylder i dag 75 år. Han blev betragtet som havkatten i bankernes hyttefad – hvilket bekom ham ganske vel.

Musashirmaru
*Den hawaiiansk-fødte yokuzuna (stormester) Musashimaru fører pt. den 15 dage lange Grand
Sumo-turnering i Tokyo. Han er ubesejret efter ni runder.

José Bove
*Den franske landmand og anti-globaliseringsaktivist José Bove får i dag sin dom for at have stået bag omfattende hærværk mod en af burgerkæden McDonald’s ’restauranter’.

Frederik
*Kronprinsen og broder Joachim indfinder sig i dag i Sydney, hvor de skal overvære De Olympiske Lege. Har HKH Frederik så allerede fået lært at flyve?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu