Læsetid: 1 min.

FOLK

12. september 2000


Madonna
*The material Girl siger i et interview i bladet Rolling Stone, at hun føler sig usikker ca. hvert femte minut. Hun siger også, at det var endnu værre under hendes svangerskab.

Pernille Frahm
*SF’eren Pernille Frahm møder udenrigsminister
Niels Helveg Petersen til en ØMU-debat på Falkonergårdens Gymnasium til formiddag.

Dylan Douglas
*Det britiske celebrity-magasin OK! har betalt 600.000 pund for eneretten til en billedserie med skuespillerparret Catherine Zeta-Jones og Michael Douglas’ en måned gamle søn Dylan, skriver frokostavisen The Sun.

Jørgen de Mylius
*Vi har modtaget et ’Opråb til det danske folk’ fra en grup-pe, som forlanger pophistorikeren og mediepersonligheden Jørgen de Mylius som konferencier ved næste års Internationale Melodi Grand Prix. Gruppen har vor fulde moralske støtte og opbakning i denne vigtige sag.

Margrethe og Henrik
*Dronningen og Prinsen modtager denne tirsdag ambassadørerne for Chile, Sydkorea, Argentina, Australien og Sverige i tiltrædelsesaudiens på Fredensborg Slot.

Løbere
*I dag afvikles Sct. Hans Løbene ved Sct. Hans Hospital, Roskilde. 1.500 psykiatriske patienter, pårørende og personale deltager. Her gælder devisen »en sund sjæl i et sundt legeme«.

Erik Hoffmeyer
*Tidligere nationalbankdirektør Erik Hofmeyer optræder fra kl. 17 som gæstebartender på Toga Vinstue i det indre København. Måske man skulle kigge forbi og hilse på denne hædersmand.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu