Læsetid: 1 min.

FOLK

6. september 2000


Naomi Campbell
*Den britiske supermodel tager afstand fra dyreværnsorganisationen Peta, som hun tidligere har støttet. Hun vender sig mod, at en talsmand for Peta offentligt har rost mordet på modeskaberen Gianni Versace, som havde formastet sig til at bruge pelsværk i sine kreationer.

Margrethe
*Danmarks dronning vil ud på morgenstunden bevise sin forsvarsvilje ved at stige om bord i en u-båd og deri lade sit kongelige legeme nedsænke i Kattegat.

Ritt Bjerregaard
*Klokken 13.25 deltager fødevareministeren ifølge Ritzau i et ØMU-debatmøde i Odense. Det bliver sikkert et kort møde, for hun skal klokken 13.30 i samråd i fødevareudvalget, og det finder sted på Christianshavn.

Yassir Arafat
*Der spidses ører i Tel Aviv og Jerusalem, når den palæstinensiske leder taler ved FN’s generalforsamling i New York.

Mads Holger
*Redaktøren af landets angiveligt mindste avis, lokalavisen Rendestenen, som tilflyder beboerne i den københavnske Pisserende, kan fejre udgivelsen af nr. 100.

Brian Littrell
*The Backstreet Boys har færre ledige ungkarle i
udbud, efter at den 25-årige sanger Brian Littrell er blevet gift med en af statisterne i en musikvideo med gruppen.

Alexandra
*Den omkringfarende prinsesse deltager ikke i nogen officielle arrangementer i dag, hvorfor det formodes, at fruen befinder sig hjemme, hvor hun vil læse avis, skifte bleer og slå græsset.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her