Jakob Buksti
*Trafikminister Buksti deltager i dag i en konference om »Arbejdsmiljøet i busbranchen«. Rubrikbestyreren har faktisk observeret ministeren i en bus, linie 5 i København.
Martin Østergaard
*Maskulinisten Martin Østergaard taler i aften i Herning om »Vejen til mandens hjerte«. Den går sikkert ikke længere gennem maven, eller hur?
Menighedsrødder
*Der skal snart være afstemning. Ja her tales ikke om ØMU eller bydelsråd, men om de menighedsrådsvalg, som Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer i dag holder pressemøde om på Christiansborg.
Madan Kataria
*Den danske verdenspresse præsenteres denne tirsdag for den indiske læge Madan Kataria. Han er stifter af den globale latterbevægelse. Ha, ha.
Matt Damon
*Golf er ikke nogen helt ufarlig sport filmstjernen Matt Damon har bøjet nogle ribben under forsøg på at lære spillet, som han skal spille i filmen The Legend of Bagger Vance.
Ian Hunter
*Gamle rock-stjerner dør aldrig. Nu er det den 61-årige tidligere forsanger i Mott the Hooples, Ian Hunter, der bereder sig på et come back. Det sker næsten 30 år efter det klassiske hit »All the Young Dudes.«
Evert Taube
*Den svenske skuespiller og visesanger Sven-Bertil Taube synger i aften faderen Everts viser ved et arrangement i Ny Carlsberg Glyptotekets festsal i København.