Læsetid: 2 min.

Forheksede børnefødder

23. september 2000

I Skægspires nye søskende-forestilling findes bananernes befriende børneverden, der er ligeglad med de voksne

Børneteater
Det umulige skete: Min halvandet-årige søn sad ubevægelig i en halv time. Tilsyneladende forhekset, med ligeud-blik og ikke-løbende fødder.
Det underlige var, at det gjorde min to ethalvt-årige datter faktisk også – ligesom gruppen af fire-årige, der lige forinden havde befolket Skægspires lille foyer på livligste klatre-på-bordene-vis.
Det er ellers sjældent, at én forestilling kan magnetisere tilskuere i så forskellig alder. Men det er altså lykkedes for dramatikeren og instruktøren Anne Josephsen, der har skabt en forestilling om søskende med titlen Brorman og Bella.
Umiddelbart virker forestillingen som en miniature, fordi der næsten ingenting sker.
Søster Bella har været i cirkus og tegner cirkustegninger, men det ved Brorman jo ikke hvad er, for han er bare en baby. Eller hvad? For Brorman ved faktisk glimrende, hvad han vil. Bella skal bare forstå at tyde hans lyde. Sutten gider han i hvert fald ikke have, men hvad så med yndlingsdyret Gurli Gysegris?

IKEA-hygge
Josephsen holder forældre og andre voksne ude af historien, og måske netop derfor bliver forestillingen så relevant for ungerne.
Det handler om dem selv – og kun dem selv. Der er ikke nogen, man lige kan kalde på; man må finde harmonien selv – sammen. Og der er ingen smarte voksenkommentarer strøet rundt omkring som trøstereplikker til voksentilskuerne. Det er bananernes befriende børneverden, dette her.
Dermed bliver børneværelsesscenografien af Henny Filbert og Poul Plejdrup også endnu mere realistisk – en pink-gul-rød legeteltverden med IKEA–hygge og polyestermatch til en skriggrøn baby i overproportioneret sparkedragt og flæsekyse.

Ligeglad, ligeglad
Pia Plesner spiller Bella med struttende rottehaler og energiske linedanserben – storesøsterbestemt på grænsen til det diktatoriske og samtidig omsorgsfuldt bekymret.
Hendes dynamik er afgørende for forestillingens ubesværede drive, som hun endda formår at tilføre et par poetiske pauser med to sange (omend sangstemmen ikke helt når de stjerner, hun synger om).
Ole Olsen er hendes Brorman – kolossal og uformelig i skrædderstilling med str. 45-ombuk, men netop med dén babyhidsige insisteren, som kan virke så provokerende på voksne, men som børnetilskuerne åbenbart fandt uhyre relevant. ’Mam-mam’, sagde han bare, men undgik på ubegribelig vis den ulidelige mand-spiller-baby-kliché.
Børnene var vilde med ham. Måske fordi han ikke bare spillede en eller anden baby, men lige akkurat Bellas lillebror. Og fordi han kun var optaget af børnenes respons, og ligeglad med de voksnes.
Forheksende ligeglad.

*’Brorman & Bella’. Tekst og instruktion: Anne Josephsen. Scenografi: Henny Filbert og Poul Plejdrup. Koreografi: Esa Alanne. Skægspire, Teaterhuset i Odense. Til 6. okt. samt 8.-30. marts og turné. www.skaegspire.dk. For de 1 1/2-4-årige.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her