City Lights Bookstore, beatgenerationens højborg i San Francisco, har fået officiel status som lokalhistorisk mindesmærke. Vi har mødt stifteren, den nu 81-årige digter Lawrence Ferlinghetti
Interview
Havde man i 1957 fortalt Lawrence Ferlinghetti, at hans hjertebarn, boghandlen og forlaget City Lights, en dag skulle få status som lokalhistorisk mindesmærke, ville han formodentlig have rystet på hovedet.
Netop i 57 stod Ferlinghetti anklaget i to sager om Allen Ginsbergs digtsamling Howl and other Poems, som City Lights havde udgivet samme år. Først blev oplaget beslaglagt af myndighederne på mistanker om obskønt indhold, og derefter blev Ferlinghetti arresteret for at sælge smuds fra sin boghandel.
Mens sagen stod på, forsvarede Ferlinghetti den kunstneriske frihed i et indlæg i San Francisco Chronicle: »Det er ikke digteren, men det, han iagttager, der er obskønt,« skrev han. Dommeren endte med at frifinde Ferlinghetti, og berømmelsen var dermed sikret for både Ginsberg og City Lights.
Tre år senere var beatfænomenet en så belastende sten i skoen på systemet, at FBI-chefen J. Edgar Hoover ved republikanernes konvent i 1960 i ramme alvor advarede om, at USAs tre farligste fjender var: Kommunister, Æggehoveder og Beatniks.
Howl gav fodfæstet
»Da jeg kom til San Francisco i 1950,« fortæller Ferlinghetti, »begyndte jeg at gå til de ugentlige litteraturaftener hos kritikeren Kenneth Rexroth. Jeg var bare en ung digterspire, så jeg turde ikke selv at sige noget. Jeg nøjedes med at lytte til Rexroth, der kaldte sig filosofisk anarkist. Han var en meget vigtig skikkelse på den litterære scene, og det var ikke mindst fra ham, jeg fik mine idéer om sammenhængene mellem æstetik og politik.«
I 1953 grundlagde Ferlinghetti sammen med Peter D. Martin City Lights Bookstore, den eneste boghandel i USA, der udelukkende solgte paperbacks. To år efter udgav Ferlinghetti sin første digtsamling, og i 57 kom forlagets gennembrud med Ginsbergs Howl.
Den megen omtale førte ikke i første omgang store penge med sig. Men den gav fodfæste, og og med tiden voksede City Lights fra det lille rum, der i dag fungerer som entré, til en veludrustet boghandel i tre etager. Selv om det omgivende North Beach kvarter for længst er blevet mondænt, emmer reolerne stadig af modkultur bl.a. med sektionsoverskrifter som Anarchism, Class War eller Stolen Continents.
I dag er Ferlinghetti en af de mest læste digtere i USA og tilmed ærespoet i San Francisco. I 1988 fik han gennemført, at et antal gader i byen blev opkaldt efter forfattere gyden bag City Lights hedder Jack Kerouac Street og nu er hele den gamle antiautoritære højborg på Columbus Avenue blevet fredet.
Cassady var analfabet
Hvad tænkte du, da du i midten af 50erne kom i forbindelse med forfattere som Jack Kerouac og Neal Cassady?
»Neal Cassady var stort set analfabet. Han var ikke forfatter, og havde Kerouac ikke gjort ham til hovedperson i Vejene (1957), var han aldrig blevet kendt. Men fordi han hele tiden var omgivet af forfattere, fik han den tanke, at han også selv kunne skrive.«
»Kerouac var optaget af Cassady, fordi han var fascineret af hans maskuline machomanerer. Han så ham som en slags westernhelt. 100 år tidligere ville Cassady være redet ude på prærien som en outlaw. Han var prototypen på det 20. århundredes frontier-helt, der rydder op i snavset og sparker alle de stygge fyre ud af byen, smider sherifstjernen på bordet og rider ud mod solnedgangen. Cassady var desværre født for sent til at udleve denne romantiske forestilling, og derfor blev bilen hans hest.«
Men du udgav hans erindringer, The First Third i 71?
»Ja. Efter hans død havde vi en masse stumper liggende, som kærester og andre i tidens løb havde reddet fra hans hektiske liv og renskrevet. Og da vi begyndte at samle manuskriptet, dukkede hele tiden nye fragmenter op, så det efterhånden blev ret omfattende. Men jeg opfordrede ham aldrig til at skrive, for jeg opfattede ham ikke som forfatter.«
Du har en hytte nede ved Big Sur, hvor Henry Miller også boede. Havde du nogen kontakt med ham?
»Jeg blev ved med at skrive til ham for at få en bog til City Lights, men han ville ikke. Jeg tror, at han betragtede beatforfatterne som konkurrenter. Han skrev ganske vist et forord til Kerouacs De underjordiske (1958) og indvilgede også i at møde ham. Der var arrangeret et møde, men Kerouac var som sædvanlig fuld og dukkede ikke op.«
Jagten på rødderne
Du har aldrig selv kendt din far og har både i dit forfatterskab og privat været optaget af betydningen af at kende sine rødder. Kunne du identificere dig med Kerouac og Cassady, som netop søgte efter faderfigurer?
»Egentlig ikke. Jeg fandt, at Kerouacs vision om Amerika, specielt i Vejene, var gammeldags og knyttede sig til tiden inden Anden Verdenskrig. Kerouac var meget optaget af Thomas Wolfe, og i virkeligheden minder hans verdensbillede om det, man finder i Wolfes Look Homeward, Angel (1929). Og i øvrigt mener jeg slet ikke, at Vejene er Kerouacs bedste bog. Hans første, The Town and the City (1950), er langt bedre.«
På et tidspunkt opsporede du en del af din familie på St. Thomas. Har det givet dig ro?
»Bestemt. Alt hvad man kan finde af oplysninger om sin familie, er med til at tegne et billede. Jeg mangler dog endnu nogle brikker, og måske er de gået tabt for evigt. Min far kom fra det nordlige Italien, men jeg har end ikke været i stand til at finde ud, hvilken by han blev født i. Til gengæld har jeg været meget optaget af italiensk kultur i de senere år. Det er en anden måde at knytte bånd til fortiden på. I de sidste ti år har jeg været i Italien hvert år, jeg taler flydende italiensk, jeg har oversat Pasolinis digte til amerikansk, og jeg har også udstillet en del af mine malerier derovre. Til oktober skal jeg udstille i Verona. Og så har nogle af mine italienske venner åbnet en City Lights boghandel i Firenze. Der er ingen formel forbindelse mellem os, men vi udveksler en del forfattere.«
Ikke se tilbage
I din seneste digtsamling, »A Far Rockaway of the Heart«, skriver du om at søge efter en ny frontier, måske en indre frontier?
»Ja, men er det ikke en kliché,« udbryder Ferlinghetti og griner genert. »Jeg ved ikke, om denne frontier-tematik er så specielt amerikansk. Der er vel også nogen i Finland, der søger efter en indre frontier, er der ikke?«
»I det hele taget føler jeg, at hele denne frontier-snak er noget, der knytter sig til fortiden. Nu om stunder har Internettet og anden teknologi gjort det geografiske aspekt fuldstændig irrelevant. Nationale grænser har ikke længere nogen betydning, og idéen om nationalstater er et koncept fra det 19. århundrede, som i dag virker antikveret. I det kommende århundrede vil der ikke længere være noget, der hedder nationer. Tag bare de store multinationale selskaber. De har ingen respekt for nationale grænser. Det samme gælder faxmaskiner, e-mails og mobiltelefoner. Og forurening. Jeg tror ikke, at fremtidens litteratur vil have noget som helst at gøre med nogen former for frontiers eller grænser, som vi kendte dem i det 20. århundrede.«
Lawrence Ferlinghetti når lige at fortælle, at han har lige så mange digte liggende klar til udgivelse, som der var i hans omfangsrige comeback fra 1997, A Far Rockaway of the Heart. Så begynder han at skæve nervøst til uret. Interviewet foregår i City Lights kontor samme dag, hvor nyheden om fredningen er i aviserne, og nede i butikker venter i hvert fald tre tv-hold på at komme til at tale med den lavmælte mand.
»Kan du ikke tage dig af dem?« siger han til en yngre medejer. Kort efter er vi på vej ned ad bagtrappen. Da vi skilles, spørger jeg, om han er begyndt på den selvbiografi, som han i nogle år har talt om.
»Jeg er slet ikke kommet i gang,« svarer han. »Jeg har ikke tid til at se tilbage.«
FAKTA
Lawrence Ferlinghetti
Forfatter og billedkunstner. Født i New York, 1919. Opvækst hos plejefamilier i Frankrig og New York, første sprog fransk. Efter Anden Verdenskrig studier ved Sorbonne. Til San Francisco i 1950. Medstifter af City Lights Bookstore, 1953. Debut i 1955, gennembrud med A Coney Island of the Mind, 1958. I 50erne allieret med beatgenerationen og jazznpoetry-pionér. Over 20 bøger: lyrik, prosa, skuespil, oversættelser. Comeback i 1997 med A Far Rockaway of the Heart. Ærespoet i San Francisco. I Danmark havde Ferlinghetti en loyal formidler i Erik Thygesen, der fordanskede romanen Hun (Arena, 1965) og stod for to digtudvalg, Bekendelser for sjov for alvor (Husets Forlag, 1984) og Iført Apollinaires filthat (Roskilde Bogcafé, 1998)
