Læsetid: 4 min.

Frie studerende har eget firma

1. september 2000

Glem alt om dårligt betalte studiejobs – flere og flere studerende forsøger sig i IT- og servicebranchen som free agents og scorer skattefordele

STUDIESTART

Flemming Wendelboe tager imod i en Gentoftevilla og snupper på vejen den bløde computermappe, han har glemt på trappen. Sammen med tre andre unge ejer han konsulentvirksomheden Radar, der laver analyser for private og offentlige organisationer samt erhvervslivet.
Godt nok tilhører villaen i Gentofte familiemedlemmer, og Flemming Wendelboe er stadig studerende ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet. Men det har ikke forhindret ham og tre andre sociologistuderende – hvoraf den ene er fortsat på IT-højskolen – i at starte egen virksomhed for et halvt år siden. I stedet for at smide deres sociologiopgaver i skraldespanden, tjener de nu penge på dem.
Og de fire unge studerende er ikke alene.
Ifølge Erhvervsfremmestyrelsen, der yder gratis rådgivning ved opstart af nye virksomheder, er det i stigende grad unge, der møder op med en god idé, som de ønsker at realisere inden for IT, kommunikation eller servicebranchen.
Hos Erhvervsfremmestyrelsen fik Radar lagt en virksomhedsplan og vurderet bæredygtigheden af deres idé.
»Planen er at skabe en virksomhed, mens vi er studerende. Lade pengene stå i den, så det forhåbentlig er et godt og bæredygtigt firma, når vi er færdige på studiet,« siger Flemming Wendelboe.
Radar har netop afleveret den første opgave til en stor miljøorganisation. Næste kunde er Beredskabsstyrelsen.
»En anden grund, til at vi startede egen virksomhed, er den frustration, man oplever på studiet, fordi man taler om virkeligheden, men aldrig rigtigt rører ved den. På Sociologi lærer vi at beskrive og analysere virkeligheden. Og i stedet for at tage udgangspunkt i en tænkt problemformulering, henvender vi os til organisationer og virksomheder og laver opgaver om problemstillinger, de ønsker at få belyst – og tjener penge på det,« siger Flemming Wendelboe.

SU-styrelsen bagefter
Som studerende, der modtager statens uddannelsesstøtte (SU), må man kun tjene et vist beløb om måneden. Men med en virksomhed er det muligt at lade indkomsten blive i firmaet.
Selvom man egentlig har tjent mere end de 60.000 kroner, man må om året som studerende på SU, figurerer det ikke som personlig indkomst.
Pengene kan man investere i f.eks. computere eller nyt software. Men de kan ikke gå til personligt forbrug.
Efter endte studier kan man også vælge at trække alle pengene ud. Hvis firmaet vel og mærke giver overskud.
»Det er rigtigt, at vi på længere sigt får en ekstra gevinst i forhold til SU’en. Men SU-systemet er ikke gearet til, at studerende opretter virksomheder,« siger Flemming.
Han har skrevet til SU-styrelsen og spurgt, hvordan han skal forholde sig som virksomhedsejer.
Styrelsen svarede efter tre måneder, at de henholder sig til gældende skattelovgivning. Der er altså ingen specielle SU-regler, der tager højde for, at studerende ernærer sig som selvstændige erhvervsdrivende.
Flemming Wendelboe synes, skattesystemet er indrettet en smule hyklerisk.
»I Danmark betragter vi ikke det at studere som et arbejde. Men opretter jeg en virksomhed og tager penge for mine opgaver, kan jeg pludselige trække telefon, internetforbindelse, avis og bøger fra i skat. Hvis jeg køber en bog af den franske sociolog Pierre Bourdieu, så bruger jeg den både til at løse opgaver for kunderne og til at få en karakter. Jeg kan jo ikke ligge halvdelen af hjernen på Radar, når jeg tager ind på universitet.«

Større råderum
Ifølge Erhvervsfremmestyrelsen åbner den ny økonomi inden for IT og kommunikation op for en ny innovationskultur.
Og for Flemming og de andre studerende er det netop den fleksible arbejdskultur, hvor man er sin egen herre som free agent eller konsulent, samt optimismen i den ny økonomi, der trækker.
»Jeg havde ikke lyst til at forsøge mig på det traditionelle arbejdsmarked. Som samfundsfaglig ville et typisk studiejob for mig være i den offentlige administration. Så kunne jeg måske fortsætte der de næste 25 år. Men højt-uddannede i dag vil have større og større råderum. Det får man ikke i en stor organisation.«
»Lønnen mister betydning, og arbejdsvilkår, så som at kunne arbejde telebaseret, arbejde hjemme og være medejer af sin egen arbejdsplads, bliver mere og mere vigtigt,« siger Flemming Wendelboe.
Radar er i gang med at opbygge netværk bestående af andre virksomheder, som typisk også er startet af studerende, og af konsulenter med specialiseret viden inden for de felter, hvor Radar laver projekter.
»Det er ikke kun samfundsfaglige studerende, der har mulighed for at starte for sig selv. Væksten sker for øjeblikket inden for vidensvirksomheder, og der passer de studerende godt ind,« siger Flemming Wendelboe.
Erhvervsfremmestyrelsen vurderer, at omkring halvdelen af de 16.000 nye virksomheder, der hvert år ser dagens lys, overlever.

FAKTA
Råd før opstart
*Erhvervsfremmestyrelsen tilbyder 12 timers gratis rådgivning før og efter start af en virksomhed: www.efs.dk

*Erhvervslivets hotline. Virksomheders direkte linje – råd og vejledning om offentlige regler og tilbud: www.efs.dk/guide
tlf. 35 46 66 66

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her