Læsetid: 3 min.

Friheden er en af de smukkeste gaver

25. september 2000

Mere end 100.000 demonstrerer i San Sebastians gader imod ETA og udtrykker støtte til Spaniens demokratiske forfatning. Baskiske nationalister kalder demonstrationen en provokation

SAN SEBASTIAN – »Det er meget bevægende det her. Det er en manifestation, der markerer en forskel på før og efter i kampen for friheden i det her land.«
Direktøren for Spaniens Nationale Bibliotek, den baskiske intellektuelle Jon Juaristi er lykkelig og smiler over hele ansigtet.
Det er lørdag, aftenmørket er ved at sænke sig over San Sebastians Boulevard. Over højtaleren kan jeg høre José Antonio Labordetas Canto a la Libertad, hvor han med sin rustne stemme synger om, at den dag vil komme, hvor vi vil se det land, hvor der er frihed.
Mere end 100.000 personer er på vej op ad boulevarden, og Jon Juaristi kan se dem komme. De har vandret gennem San Sebastians gader ved borgerbevægelsen Basta Ya!’s demonstration under sloganet ’For livet og friheden. Vi forsvarer det, der forener os’ – de baskiske selvstyreregler og den spanske forfatning.

Fri af frygten
»Når vi er sammen her, så kan vi befri os fra frygten,« siger Esther, en 55-årig kvinde med et kraftigt rødfarvet hår, der holder et lille skilt med ’ETA no’ i hånden.
Son assesinos, no son vascos!
»De er mordere, de er ikke baskere!,« råber Basta Ya demonstranterne taktfast, så ekkoet forplanter sig mellem byens solide ejendomme, der udstråler velstand.
Folk er ikke bare mødt frem for at protestere imod terrororganisationen ETA’s seneste attentater mod demokratiet, men også for at udtrykke positiv støtte til den demokratiske forfatning i Spanien, der giver Baskerlandet udstrakt autonomi.
Det sidste opfatter de baskiske nationalistpartier, som PNV og Eusko Alkartasuna, som en fornærmelse.
»Det er en fælde for at begrave den baskiske nationalisme,« mener en harmdirrende formand for PNV, Xabier Arzalluz, og han har kritiseret de partimedlemmer, der har trodset ledelsens anbefaling om ikke at deltage i Basta Ya!’s arrangement.
Søndag ved den årlige partifestival ’Alderdi Eguna’ i Vitoria gik han foran omkring 80.000 begejstrede og flagende tilhængere i rette med Basta Ya-bevægelsen: »De der fra Basta Ya har alle de mediemæssige våben på deres side, men vi har kun nogle få håndvåben fra husets medier.«

Orange og ofre
Nogle kilometer vest for San Sebastian i den lille baskiske by, Zarautz havde ETA’s politiske arm Euskal Herritarok lørdag samlet 4.000 personer i en demonstration for baskisk suverænitet – under sloganet ’Leve et frit Baskerland’. På mødet fordømte partiets leder Arnaldo Otegi ’Basta Ya!’s mobilisering. Det er syvende kolonne-virksomhed, og de provokerer på samme måde som Orangeordenen gør med sine marcher i Nordirland, mener han.
Filosoffen Fernando Savater, der er en af hovedkræfterne bag Basta Ya!-bevægelsen, mener, at sammenligningen er hårrejsende.
»Vi har ingen militær arm som Orangeordenen. Det er os, der leverer ofrene,« siger han.

Mange enker
Familierne til ofrene for ETA’s terrorisme går forrest ved Basta Ya!’s demonstration, og flere af dem fælder tåre, da de symbolsk lægger korsskilte med navnene på deres pårørende på en grøn, grøn græsplæne for enden af boulevarden.
En ung hvidklædt og ligbleg pige går som et spøgelse bag sin mor, der har mistet sin mand. Her er mange enker. Forrest går boghandler Maria Teresa Castells, hvis mand socialisten José Ramon Recalde fornylig overlevede et mordforsøg fra ETA.
Lidt længere nede i rækken kan man se en stribe kendte kulturpersonligheder som filmdirektøren Pedro Almodovar, kunstneren Augustin Ibarrola og forfatteren Antonio Muñoz Molina. Spaniens konservative viceministerpræsident Mariano Rajoy, og socialisternes leder José Luis Rodriguez Zapatero gik med og fra hele verden havde intelletuelle og nobelpristagere som Günter Grass og José Saramago i solidaritet skrevet under på Basta Ya!’s erklæring. Men det store flertal i San Sebastians gader er ganske almindelige borgere.
»Jeg er ikke fra noget som helst parti, men jeg ønsker fred for mine børn og mine børnebørn, så der ikke er flere, der skal dø her i San Sebastian,« siger en lille gråhåret dame, der går i yderkanten af folkemængden med sit Basta Ya!-skilt.
Klapsalverne bryder ud, da de når frem til udgangspunktet på Boulevarden, og de intellektuelle anført af Fernando Savater, Augustin Ibarrola og Jon Juaristi bestiger en lille smuk scene.
Og her fra mindes demonstranterne de ord, som Cervantes lagde i munden på sin Don Quijote: »Friheden, Sancho, er en af smukkeste gaver, som himlen gav mennesket. Hendes lige findes ikke blandt de skatte, som omfavner jorden og dækker havet.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her