Læsetid: 4 min.

Gennem ild og vand med Ibbermand

1. september 2000


Der er blevet sagt og skrevet meget om Ib Schønberg – at han også selv var mand for en morsom eller skarp kommentar fremgår af disse uddrag fra Morten Piils kommende leksikon over danske skuespillere

Karrusellen kører
»Den gang karrusellen ikke gik hurtigere end at jeg kunne springe fra, da havde jeg ikke lyst. Nu drejer den, så jeg ikke kan komme af, om jeg så havde aldrig så megen lyst.«
Ib Schønberg om sin arbejdsnarkomani, citeret af Rechendorff i dennes nekrolog i Berlingske Tidende.

Klassens tykke dreng
»Han var klassens tykke dreng, han blev drillet, og det tror jeg smertede ham resten af livet.«
Jørgen Stegelmann i Politiken, 1996

Ikke mange sandheder
»Vi havde en fælles bekendt, som senere blev en af Ibs svorne dyrkere. Han ytrede skuffet, at han ikke kunne huske nogensinde at have grebet Ib i en sandhed.«
Poul Sørensen (Poeten) i ’Ib Schønberg. En mindebog’ (1955).

Månen som grøn ost
»Møder jeg én jeg kan li’, og livet for ham er at få månen, siger jeg straks: Den er din, du skal få den på onsdag kl. 12. Og så gør jeg alt for at skaffe ham den. Mislykkes det, ja så kommer jeg med en grøn ost i stedet for, og den spiser vi sammen.«
Ib Schønberg i B.T., 1950.

De store overskrifter
»Jeg kan lide at være velunderettet. Jeg kunne være blevet en glimrende reporter, hvis jeg havde kunnet stave og sætte kommaer.«
Ib Schønberg i Politiken, 1942. Senere tilføjede han: »Dog måske ikke helt så sandfærdig, som jeg burde. For jeg har altid haft en svaghed for at skele til de store overskrifter.«

Råd og opmuntring
»Ib elskede at opfinde unge mennesker. Lige så trofast han var over for gamle venner, lige så levende optaget var han af de nye, der kom til. Ungdommens uforløste muligheder inspirerede ham (...) Ib opfandt også mig. Bag Ibs lystigt fremsatte, men ofte gentagne påstande om min opdagelse lå den alvorlige sandhed, at han flere år før min debut var mig en virkelig ven. Midt i sin hastige tilværelsesform gav han sig tit og ofte tid til samtaler, råd og opmuntring, som var mere end flygtige ord til en ung og lidt ivrig assistent. Han var mig en impulsiv fortaler og en usvigelig loyal støtte under min første selvstændige produktion.«
Mindeord af Erik Balling.

I begge ender
»Jeg tror ikke, at jeg bliver så meget ældre. Jeg har brændt mit lys i begge ender – heldigvis kun i arbejde.«
Ib Schønberg i Socialdemokraten, 1950

Bare en lille rolle
»Jeg synes det er tomt, når de drejer en film, jeg ikke er med i. Det behøver kun være en ganske lille rolle. Jeg skal nok gå ind med bakken, så folk ser det.« Ib Schønberg i B.T., 1950

Noget godt for alle
»Jeg ved nok, at jeg bruser op og siger så meget, men Gudskelov kan jeg tage mig selv komisk – to dage efter. I selve øjeblikket brænder jeg i flamme for sagen, og så siger man måske noget. Men fortræd, det vil jeg aldrig gøre. Tværtimod vil jeg allerhelst gøre det godt for alle mennesker – det eneste jeg ikke kan lide er, når mine venner foretager sig noget selv. Jeg vil helst ordne det hele for dem – og på det punkt skuffes jeg tit. For jeg har så mange kloge og begavede og dygtige venner, der kan selv – næsten lige så godt som jeg. Men jeg elsker den fornemmelse, at der er noget at ordne for dem.«
Ib Schønberg interviewet af Svend Kragh-Jacobsen i Berlingske Tidende, 1944.

Indefra
»Han kunne aldrig spille den samme scene ens to gange. Han kunne få sit ansigt til at skifte udtryk indefra, altid indefra, aldrig ved brug af ’mimik’. Det kom i øjnene, i et lille træk ved munden, et nervøst drag over panden, et besynderligt smil.«
Mindeord fra Peer Gudbrandsen, der instruerede ’Gengæld’, Schønbergs sidste.

Selv fra ryggen
»Filmskuespilleren arbejder mere hjemme end nogen anden skuespiller. For det meste arbejder jeg med mine filmroller, når jeg kommer hjem fra teatret. Når man har syslet med den slags i nattens stille timer, får man en mærkelig form for søvn; så ligger man med det altsammen inde i sig – det æder sig ind i sindet. Der kræves også større koncentration af en filmskuespiller. På scenen kan man bedrage, hvis man en aften er uoplagt, men det går ikke på film. Dér skal alt være ægte og sandt. Da Johannes V. Jensen engang skrev om filmen, sagde han, at man ikke kan fotografere tanken, men det kan man – selv fra ryggen.« Ib Schønberg i Socialdemokraten, 1950.

*Morten Piils ’Danske filmskuespillere fra A-Z’ kommer på Gyldendal i efteråret 2001

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her