Læsetid: 4 min.

Et godt euro-råd: Hold kæft og vind

2. september 2000

Danskerne reagerer som Rasmus Modsat, når partiernes valgkampagner bliver alt for dominerende
i mediebilledet

Kampagnen
Partiernes euro-kampagner har i alt for stor grad været møntet på at overbevise det store flertal af vælgerne, som allerede har besluttet sig. I stedet for at forsøge at flytte tvivlerne, har valgkampagnerne cementeret de i forvejen skarpt optrukne frontlinjer i den danske euro-debat.
Ifølge flere kommunikationseksperter bliver situationen kun værre, når det store kampagnemaskineri rulles ud i den forestående slutspurt. Tvivlerne lader sig nemlig kun i yderst begrænset omfang påvirke af massive kampagner. Og i de sidste mange EU-folkeafstemninger har det netop været tvivlerne, som har afgjort udfaldet.
»Folk bliver skubbet i den modsatte retning, hvis politiske kampagner bliver alt for overvældende i mediebilledet. Der er mange, der reagerer som den berømte Rasmus Modsat, hvis de føler, at der ikke er balance mellem fløjene. Hvis man fornemmer, at der står nogle store interesser bag en kampagne, vil mange være tilbøjelige til at indtage det modsatte standpunkt,« siger lektor i strategisk kommunikation på Roskilde Universitetscenter, Jan Foght Mikkelsen til Information.

Ingen penge tilbage
Dansk Folkeparti har med vanlig sans for at navigere i det moderne mediebillede erkendt, at en alt for massiv eksponering kan have en negativ effekt på vælgerne.
Partiet annoncerede derfor i begyndelsen af ugen, at de vil holde en lavere profil op til selve afstemningen. Dansk Folkepartis gruppeformand, Kristian Thulesen Dahl, er bange for, at potentielle nej-sigere på venstrefløjen vil stemme ja, hvis partiets nationalistiske nej står for stærkt i mediebilledet.
Blandt kommercielle kommunikationsfolk vurderes det dog, at Dansk Folkeparti kun har trukket følehornene til sig, fordi de er løbet tør for kampagne-penge:
»Dansk Folkeparti har valgt at spare på krudtet – læs pengene – for også at kunne lave en storstilet kampagne op til næste folketingsvalg. Det er vigtigere for dem at få et godt valgresultat, end at stå markant i euro-debatten,« siger projektleder Jesper Schou Hansen fra PR-bureauet Waterfront, som tidligere har udformet Det Konservative Folkepartis valgkampagner.
Han bakkes op af reklamedirektør Frederik Preisler fra bureauet Propaganda, som tidligere udformede kampagnemateriale for Socialdemokratiet:
»Dansk Folkeparti har fyret så mange penge af i sommerens løb, at de nok har kigget på kontoudskriftet og erkendt, at der ikke er råd til mere. Og for at undgå at blive beskyldt for ikke at gøre nok, har de nu fundet på en snedig forklaring. Ja-siden burde dog have bedre argumenter, end at man som nej-siger sættes i bås med Dansk Folkepartis landsbytosser,« siger Frederik Preisler.

Fornuftig strategi
Dansk Folkepartis pressechef afviser blankt beskyldningerne om, at partiet er løbet tør for penge:
»De kender jo overhovedet intet til vores økonomi. Vi har et kampagnebudget på 3,5 mio. kr., og Dansk Folkeparti kan sagtens skaffe flere penge, hvis der skulle blive brug for det til sidst. Forklaringen er, at vi ikke vil gøre euro-debatten til et partipolitisk opgør,« siger Dansk Folkepartis pressechef Søren Espersen.
Professor i retorik på Københavns Universitet, Christian Koch, vurderer, at Dansk Folkepartis tilbageholdende strategi rent faktisk bunder i en kalkyle om, at det gavner nej-siden, hvis Pia Kjærsgaard ikke er overeksponeret i medierne:
»Dansk Folkeparti er meget bevidste om deres fremtræden i medierne. Og partiet har allerede overbevist deres egne vælgere. Det ved udmærket, at de ikke vil være i stand til at overbevise dem, der i dag overvejer at stemme ja,« siger Christian Koch:
»Der er nemlig en afgørende forskel mellem at samle stemme og flytte stemme. De fleste partier har lagt deres kampagner an på at overbevise de vælgere, som allerede er enige med partiets holdning. Socialdemokratiet er i særlig grad præget af en tradition fra fagbevægelsen, hvor man opfatter valgkampe som en krig, hvor man ikke skal give indrømmelser. Men dét er dumt i en moderne verden, hvor intelligente mennesker naturligt er i tvivl om komplicerede spørgsmål.«
De mange opinionsmålinger af danskernes holdninger til den fælles valuta har i løbet af året bevæget sig direkte modsat af budskaberne i de kampagner, som har stået mest markant i mediebilledet.
Da ja-kampagnerne blev sat i gang i foråret, blev det daværende ja-flertal vendt til et lille nej. Og i kølvandet på sommerens nej-kampagner er der atter begyndt at være et snævert ja-flertal. Noget tyder altså på, at kampagerne har en negativ effekt på de danske vælgere.
»Folk reagerer negativt, hvis de føler, de får trukket noget ned over hovedet. Når man skal sælge en vare – det gælder også for politisk kommunikation – er det afgørende, at man først får skabt en behovsfølelse hos forbrugeren over for produktet. Ja-partierne har nok ikke været gode nok til at skabe den behovsfølelse, som er nødvendigt, før mennesker kan blive modtagelige over for salgsargumenter,« siger Jesper Schou Hansen fra Waterfront.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her