Som den enlige sherif i westernklassikeren drog statsministeren
ud for at føre sin kamp alene på de jyske landeveje
Dagen igennem forfølger det ham over den flade jyske hede.
Puster ham om ørerne som den stærke vind, der rusker den sorte ministerbil på turen fra flyvepladsen og rundt i Hernings forstæder og mindre byer i oplandet.
Brevet til de 14 EU-landes regeringschefer.
Et brev, der efter Poul Nyrup Rasmussens plan skal styrke chancerne for et dansk ja til euroen ved folkeafstemningen den 28. september og få regeringslederne til at love, at pensionen ikke bliver rørt.
Mens ja-sidens ubestridte leder, Poul Nyrup Rasmussen, er på vej fra Brøndby til Herning, efterlader middagsradioavisen ham som admiralen på en synkende skude, hvor besætningen for længst er gået fra borde.
»Både ja- og nej-siden ryster på hovedet af planen om et brev til EUs regeringsledere om folkepensionen (...) Kun Henrik Dam Kristensen (S) bakker fuldt op om Nyrups initiativ. Den radikale gruppeformand, Elisabeth Arnold, har ingen kommentarer og det er jo også en kommentar,« lyder det tørt fra radiojournalisten i indslaget.
»Det er Nyrups egen sag,« siger udenrigsminister Niels Helveg Petersen om det fornyede forsøg på at tage luften ud af folkepensionsdebatten, da SFs Holger K. Nielsen ikke vil skrive under på folkepensionsgarantien.
Om aftenen i Herning Kongrescenter kort før et offentligt duelmøde med samme Holger K. Nielsen, går Nyrup på direkte i TV2-Nyhedernes 19-udsendelse.
Vippende på fodsålerne i de blankpudsede sorte sko kigger han koncentreret ind i kameraet og lyset fra den kraftige lampe. Finder plads til par indforståede bemærkninger henvendt til journalisterne bag kameraet, som har ventet hele dagen på at spide ham på deres blokke.
Få sekunder efter afblæser statsministeren den brev-aktion, han selv spontant startede i en direkte tv-konfrontation med SFs formand søndag aften med ordene:
»Jeg kan skrive et lille brev, så kan vi komme ud over det også.«
Hvis statsministeren ser en anelse groggy ud efter dét, der trods den fattede mine, er et personligt tilbagetog, er det intet mod de hævede poser under øjne og den rødligt stressede ansigtskulør, han møder direktøren for NKT i Brøndby med klokken 8.30 samme morgen.
Dagens dugfriske Gallup-måling har vist, at nej-siden har øget sit forspring med en procent i forhold til den foregående dag. 49 procent vil stemme »nej«, mens 37 procent siger »ja« til euroen.
På podiet foran omkring 200 afventende NKT-medarbejdere og direktører genner han en pressefotograf ned, der vil for tæt på med sin af-slørende linse.
»Det der er for anstrengende, du,« vrisser han.
Men så er det, han tager en tur på fjernlageret.
Griber efter de ekstra ressoucer, som han gemmer bag det ulastelige, mørkeblå statsmandssæt.
For nylig beskrev han det selv i et sjældent åbenhjertigt interview med De 3 Stiftstidender & Jydske Vestkysten.
»Der er mange, der siger, at jeg er bedst i modstand. At jeg har en særlig Nyrup-energi, jeg kan trække frem, når tingene ser sortest ud. Jeg er ikke selv så bevidst omkring det, men det er rigtigt, at når jeg er dømt allermest ude i hele det danske samfund af forskere, eksperter, politikere og andre gode folk, så kan jeg mærke, at der bliver sat en proces i gang i mig: Så let får de mig ikke (...) Jeg kan ikke give op. Det er en del af min eksistens og mit arbejde.«
For andre minder maskinen Nyrup måske mere om en mand, der under pres udvikler tunnelsyn og går selv.
Forrige måned, da vælgerne i meningsmålingerne for alvor begyndte at melde sig under nej-partierne- og bevægelsernes faner, beklagede socialdemokratiske partifolk sig over deres formands egenrådighed i tilrettelæggelsen af partiets kampagne-strategi.
De radikale regeringspartneres manglende lyst til at kommentere brevet til de 14 EU-ledere de var øjensynligt slet ikke orienterede om statsministerens plan, der tog form mandag og reaktionen i den socialdemokratiske inderkreds, som ifølge Jyllands-Postens kilder mener, at Nyrup har bevæget sig ud på for dybt vand, tyder på, at statsministeren for alvor har indledt sit ensomme sololøb.
Et hektisk løb, hvor forhindringerne efter dagens politiske reaktioner at dømme i stigende grad lægges ud af regeringslederen selv.
Rygvind på NKT
Men tilbage i det lyse udstillingslokale hos NKT i Brøndby udgør Nyrup en stålsat figur i en klassisk western.
Statsministeren forklarer afdæmpet, nærmest hudløst om risikoen for spekulationer mod kronen, renteforskelle og finanskriser. Og om hvor presset på velfærdsstaten ifølge Nyrup Rasmussen kommer fra. Nemlig fra internationaliseringen, USA og Asien.
»Det pres bliver stærkere, hvis vi siger nej,« siger han med henvisning til SFs modsatrettede argument: At presset bliver stærkere, hvis Danmark siger ja.
Statsministeren er hjemme i sit stof. Han fylder salen, gestikulerer. Fremstiller de finansøkonomiske konsekvenser af et nej og fordelene ved et ja med en usynlig, men meget pædagogisk pegepind.
De små indlagte opkvikkere til publikum kommer aldrig til at virke naturlige. Men det er tv-skærmen og spaltningen i få sekunders sammenklip, der er Nyrups værste fjende. Det ser man her, når han får lov at tale.
Og de er med ham på NKT.
I hvert fald direktørerne med de veltrimmede frisører og mørke jakkesæt på forreste række og funktionærerne i skjorte og slips på de efterfølgende sæder.
NKT har som ingen anden virksomhed bevist, at et godt 100 år gammelt industriselskab kan omstille sig fra den gamle økonomi og skabe værdier i den nye.
Kun bagerst i salen, hvor medarbejderne i blåt arbejdstøj har sat sig, lyder der et oppositionelt spørgsmål. De arbejdere der kommer det frem i direktørens afsluttende tak til Nyrup også har måttet gennemgå mange forandringer.
Den klassiske modsætning mellem manden på gulvet og arbejdsgiveren fornægter sig ikke. Nu er det blot formanden for det gamle arbejderparti, som har overtaget pladsen i fjendes fortrop.
»Når nu det bliver et nej den 28., bliver du så fornærmet, eller arbejder du videre,« spørger en tæt herre i arbejdsbukser og vatteret vest over den røde t-shirt.
»Nej, jeg truer med at blive. Jeg vil fortsat gøre en indsats for Danmark. Men du og jeg er åbenbart ikke enige om euroen, så okay,« replicerer Nyrup.
Folkepensionens skæbne i euroland bliver ikke nævnt med et ord på tilhørerpladserne hos NKT. Heller ikke i Jylland, hvor statsministeren dagen igennem holder valgmøder, er de fremmødte synderlig interesserede i den pensionsgaranti, som siden S-kongressen i weekenden totalt har domineret euro-debatten.
Det voldsomme opgør om den danske pensionsmodel, udspiller sig i en anden verden mediernes, hvor signalværdien er størst mens den saglige, oplysende diskussion, hvor Nyrup er i sit es, føres ansigt til ansigt med folket.
Efter et stop hos unge tekstil-studerende i TEKO-centret uden for Herning, glider ministerbilen ind på parkeringspladsen foran LM Glasfiber i Engesvang. En giftig lugt af smeltet polyester hænger i luften uden for verdens største fabrikant af vinger til vindmøller.
På en dag, hvor statsministeren må have alt andet i hovedet, end de tekniske detaljer bag fremstillingen af de enorme, smukt svajende aerodynamiske vinger, lytter han opmærksomt til direktøren, der viser rundt i de store haller og stiller spørgsmål. Virksomheden er da heller ikke uinteressant for en mand, der er skal overbevise de resterende tvivlere om, at forandring ikke er proportionalt med utryghed. Virksomheden er opstået i ruinerne af det, der engang husede førende tekstilindustrier her i Ikast-området. Mange arbejdspladser er flyttet til billigere himmelstrøg, mens der i Engesvang blev skabt nye for to år siden. I dag er de omkring 500 medarbejdere på LM Glasfiber.
Det husker Nyrup, da han efter en af de pludselige indskydelser, han har så svært ved at gøre naturlige, vender tilbage til en af medarbejderne, han netop har hjulpet med at slibe en vinge.
Han spørger hende, om hun har været syerske. Det har Karen Svendsen, og hun er selvfølgelig glad for de nye arbejdspladser.
Men mødet med den entusiastiske statsminister får hende nu ikke bragt ud af tvivlen om, hvor hun skal sætte sit kryds. Hun er som det hedder i journalistjargon, en klassisk tvivler: midaldrende, kvinde og ufaglært.
»Jeg må heller gå over og høre ham,« griner Karen Svendsen, nærmest lidt flov over, at hun ikke ved, hvad hun skal stille op med den alvorlige beslutning.
Holger K. skal mules
»Ovre« er i Engesvangs nye forsamlingshus, hvor en stor rødbrun billedfrise pryder bagvæggen.
Her er fuldt hus. Selv byens teenagere er mødt op og står klar for at være på et øjeblik i den kendte statsmands nærvær. De fniser, mens Nyrup spørger dem, om de går til fodbold eller til håndbold. Benægtende svar. Så husker han, at han er på Herning-kanten, hvor han i øvrigt selv er opstillet og valgt til Folketinget.
»Så ishockey da?«
Statsministeren kan lide kontakten til folk. Derfra får han også ny energi, har han fortalt.
Inde i salen hiver Nyrup igen tre årstal op af posen. Han låner en 20 kroners mønt blandt publikum og giver sig til at illustrere, hvad der står på spil for kronen, når finansspekulanterne står på lur.
1982, 1986 og 1998. Ved de tre lejligheder i de senere år har en presset dansk regering været nødt til at beskytte kronen. I 82 måtte renten op på 23 procent.
Og så understreger han, at euroen ikke er elitens projekt. Men folkets. De »jævne« menneskers projekt, siger han og drager sin egen fattige barndom i Esbjerg frem for at fortælle om oplevelsen af krise, han som statsmand aldrig har glemt.
»Det er ikke dem på businessclass, det kommer til at gå ud over, hvis vi kommer und er pres. Det er lønmodtagerne,« argumenterer Nyrup.
Diskussionen om presset på velfærden er det underliggende tema på Nyrups valgmøder den dag.
Ikke et ord falder om det drama, der udspiller sig i pressen, hvor Holger K. Nielsen bl.a. kalder Nyrup »desperat«.
Men den lokale partiformand i Engesvang, Frank Heidemann Sørensen, føler alligevel trang.
»Du har travlt, for du har en Holger K. at mule i aften,« siger han forventningsfuldt til sin statsminister.
Bagefter mødet forklarer den lokale partiformand over for Information, at Nyrup ikke har kunnet gøre andet end at tage tyren ved hornene i debatten om folkepensionen selv om heller ikke Frank Heidemann mener, at afstemningen om euroen og folkepensionen har noget med hinanden at gøre.
»Det har været Pouls sure pligt at gå til angreb på de totalt udokumenterede påstande, som nej-fløjen er kommet med. Det er deres skyld, at den her debat, som slet ikke har noget med euroen at gøre, er kommet til at fylde så meget,« siger Frank Heidemann.
Ud i mørket
Klokken 17 kører historien om Nyrups brev stadig i Radioavisen.
»Nyrup har endnu ikke sendt et brev til de 14 eurolandes regeringschefer... Nemmere bliver det ikke af at statsministeren fører valgkamp i Herning hele dagen,« lyder det.
Dagen igennem har man kunnet iagttage statsministeren gennem ministerbilens støvede ruder, når han greb telefonen i det øjeblik, han rammer sædet og bevæger sig til næste punkt i det tætpakkede program.
Her på de jyske landeveje gør han sig sine overvejelser. Og når frem til, at han må opgive sit forehavende.
Han har ikke kunnet overbevise Holger K. Nielsen, som var formålet. Desuden har statsministeren »noteret sig«, at ja-siden ikke finder det nødvendigt med et brev.
»Dermed opnår jeg ikke at bygge bro mellem ja- og nej-siden, og jeg ser ingen grund til at ulejlige mine kolleger,« siger han.
Efter det to timer lange duelmøde med Holger K. Nielsen om aftenen i en tætpakket kongressal i Herning er Nyrup træt. Af en lang dag mere end de hårde personangreb, som de to herrer, har skudt afsted mod hinanden.
På podiet virker det som om, de får livgivende luft for vreden.
Journalisterne falder over ham, mens folk forlader salen. Nyrup synes ikke, han har brugt for store skud i kanonen i forhold til nej-sidens angreb på folkepensionen og dermed forlænget debatten om de omstridte velfærdsydelser.
»Sæt dig i mit sted. At tie er at samtykke.«
Men han indrømmer, at det er »et lille nederlag«, at det ikke lykkedes at få nej-fløjen overbevist om, at folkepensionen ikke er truet.
Om han har følt sig ensom i løbet af dagen, da alle vendte ham ryggen?
»Neej, det har ikke haft betydning... jeg har haft mine overvejelser mellem møderne her i Jylland,« siger han afmålt. Lidt efter begiver han sig ud til de tiljublende DSUere i forhallen.
»Vi har før overrasket meningsmålinger og valgeksperter,« lyder det opmuntrende fra statsministeren. Måske mere henvendt til sig selv end de ekstatiske unge socialdemokrater.
Så forlader han bygningen og kører ud i natten for at møde den ottende dag før afstemningen.
FAKTA
Nyrups dag
*Klokken 8.30-10.00
Euro-møde med medarbejderne på NKT
Udstillingscentret, Priorparken 515, Brøndby
*Klokken 13.00-14.00
Euro-møde med studerende på TEKO-Centret
Birk Centerpark, Herning
*Klokken 14.30-15.15
Besøg på LM Glasfiber (producent af møllevinger)
Fundervej 23-25, Engesvang
*Klokken 15.20-16.00
Offentligt møde i Engesvang forsamlingshus
Fundervej, overfor LM Glasfiber
*Klokken 16.30-17.00
Besøg i Herning Centret
Merkurvej 91, Herning
*Klokken 19.00-21.00
Duelmøde med Holger K.
Nielsen
Herning Kongrescenter
Østergade 37, Herning
