Den meget snævre, humanistiske dannelse, skal være en mulighed på universitetet. Men bestemt ikke et krav til alle, mener rektor på RUC, Henrik Toft Jensen
Rektor på Roskilde Universitetscenter (RUC), Henrik Toft Jensen, tror ikke på den forfaldstankegang, der præger debatten om det moderne universitet.
De studerende er ikke mindre vidende end tidligere og forfladiger ikke universitetets idé med deres moderne tilgang til det at studere.
Ej heller har universitetet solgt ud i overgangen fra at være et studium for de få til en uddannelse for de mange.
»Der er ingen grund til at græde over det forgangne. Verden udvikler sig. Universitetet og produktion af viden udvikler sig,« siger Henrik Toft Jensen, der netop er tiltrådt som formand for Rektorkollegiet et samarbejsorgan for landets universiteter.
I dag er der ikke brug for så mange rutiner og forelæsningstung videregivelse af viden som tidligere. Og læreprocesserne på universitet er ligeledes langt mere udforskende end læreprocesser var for 30 år siden, påpeger Toft Jensen.
»De studerende skal blive gode til at nærme sig problemstillinger, analysere dem og komme med løsningsforslag. Og det er der en masse, der skal kunne,« siger Henrik Toft Jensen,
Indadvendt ståsted?
Der er ingen tvivl om, hvor Toft Jensen stiller sig i debatten om universitetets rolle.
Han drømmer ikke om at genrejse institutionen i en klassisk universitetstradition med fornyet kraft efter masseinvasionen, der slog igennem i 1970erne, og medførte ændrede krav fra det omkringliggende samfund, fordi universiteterne dermed fik en større del af samfundskagen.
»Når man diskuterer, hvad universitetet skal være, kan man have forskellige ståsteder: Et meget indadvendt ståsted, der fokuserer på, hvordan universitetet arter sig inden for sin ramme. Og et andet, hvor man både har et ben i verden indenfor og et udenfor,« siger Henrik Toft Jensen.
Den sidste position er nødvendig, mener Toft Jensen, fordi videnssamfundet har udviklet sig, og universitetet derfor spiller en stor rolle i samfundets velstandsopbygning.
Samfundets behov
Tidligere i serien kritiserede tre studerende (Inf. 13.9.), hvoraf de to studerede på RUC, at der ikke blev levnet plads til fordybelse i bl.a. videnskabsteoretiske og filosofiske spørgsmål. I stedet er uddannelserne alt for målrettede imod, at produktet skal kunne bruges, mente de studerende.
»Jeg mener ikke, at der er en konflikt mellem kompetencer og videnskab. At man får opøvet en problemløsende metode er ikke i konflikt med at få en videnskabelig tilgang til stoffet. Det efterspørges endda fra virksomhederne, at en kandidat er i stand til at definere et problem, få problemet belyst og finde frem til løsninger,« siger Henrik Toft Jensen.
I hans optik er det klassiske universitet lig med en tæt kontakt mellem en professor og en mindre gruppe studerende.
»Det tog tid at blive dygtige nok til at opnå den tætte kontakt med de studerende. Inden det skete, var alt for mange studerende faldet fra. Det betyder ikke at, vi skal putte de unge i kuvøse. Nogen skal falde fra. Desuden vil samfundet heller ikke acceptere, at skulle finansiere institutioner, som agerer, som man gjorde for 30 år siden: Velkommen på universitet, og sæt dig så bare ned på 10. række og hør efter. Hvis en virksomhed udformede sin personalepolitik efter den model, ville den ikke være i stand til at tiltrække særligt mange medarbejdere i dag.«
Idéen om, at skille kandidatuddannelsen ad i to forløb en erhvervsrettet og en forskerorienteret med det formål at højne den videnskabelige kvalitet, som bl.a. rektor for Danmarks Pædagogiske Universitet, Lars-Henrik Schmidt, har foreslået, mener Toft Jensen ville være direkte skadelig for universitetet.
»Hvis man accepterer, at der er en modsætning mellem udannelsen af eliten forstået som de, der sigter på en forskerkarriere og massen, der skal ud og løse opgaver, som samfundet er afhængig af, har man gjort universitetet skade. Så tillader man en gruppe at gå i skole dvs. modtage undervisning der ikke foregår i dialog, men som rutinepræget forelæsning og en anden, der får lov at gå på universitet. Begge grupper vil tabe. Den sidste ved at blive for indadvendt og specialiseret,« siger Henrik Toft Jensen.
Lars-Henrik Schmidt mente, at man skal lave eliteuddannelse for alle. Er det en fornuftig målsætning?
»Det er der meget rigtigt i. Men det flytter ikke ved, at universitetet er forpligtet til at løse en stor samfundsmæssig opgave, og at de færdige kandidaters viden skal kunne bruges i de job, de får i administration, undervisning og ude på virksomhederne.«
Formanden for rektorkollegiet understreger vigtigheden af, at der findes mange forskellige universiteter. Hvis en studerende er fast besluttet på, at blive meget klog inden for et snævert defineret område, skal den mulighed være der. Samtidig skal der være tilbud til dem, der ønsker at afsøge et større territorium.
»Det interessante er, at de studerende i stigende grad faktisk skifter universitet, efter at de har afsluttet deres bachelorgrad, fordi de gerne vil prøve noget andet. Derudover tager mange studerende fra RUC f.eks. et kursus på Københavns Universitet (KU), og studerende på KU tager et sidefag på RUC,« siger Toft Jensen, der i øvrigt påpeger, at de to universitetsformer RUCs problemorienterede gruppearbejdsform og KUs mere klassiske undervisningsform har nærmet sig hinanden i de senere år.
I øjeblikket arbejder Undervisningsministeriet på at forbedre meritsystemet, så det bliver nemmere at overføre point fra en uddannelse til en anden. Og Henrik Toft Jensen mener, det er vejen frem.
Er der brug for at slå et slag for den almene dannelse på universiteterne?
»Det kan være en god idé f.eks. at genindføre filosofikum. Men indholdet skal være afhængigt af hvilket faglig felt bioteknologi, IT eller historie man beskæftiger sig med.«
»Men om de studerende nu er specialister i Treårs-krigen eller 30 års-krigen, synes jeg ikke er så vigtigt, med mindre det er deres speciale. Det betyder mere, at have en historisk fornemmelse for, at tiderne skifter og at vide, hvordan vores samfund og velfærdssystem er indrettet i dag,« siger Henrik Toft Jensen.
FAKTA
Selvdannelse
Har universitetet svigtet opgaven med at skabe almen dannelse og ladet selvoptagede studerende gøre studiet til et selvdannelsesprojekt?
*Tidligere artikler i serien blev bragt den 1., 6., 8., og 13. sept.
