Læsetid: 5 min.

Hul igennem til oldemor

6. september 2000

Sorten Muld bygger landskab til længslen efter at høre til. De er lidt trætte af altid at skulle tale om deres ’koncept’

Interview
»Jeg kan ikke holde ud at høre pladen!«
Fyren i den blå træningstrøje og det kulsorte hår ser ned i græsset og vender derefter ansigtet mod den anden.
»Jeg er også først lige begyndt at kunne høre Mark II nu,« svarer han ham.
Og så åbner de en sodavand fra posen og sætter sig i græsset i Kongens Have. Henrik Esben Munch og Martin Døssing Ottosen. De musikalske skabere af bandet Sorten Muld.
Martin og Henrik har siddet i pladeselskabets lokaler og har givet interviews hele formiddagen. Det handler om Sorten Mulds nye plade Sorten Muld: III, der udkommer i dag.
Pladen de to har brugt så mange timer på, at det tager tid, inden de frivilligt vil sætte den på pladespilleren derhjemme. Det samme var tilfældet med Mark II – bandets debutalbum, der blev udgivet i 1997, og som gav Sorten Muld sit hul til verden.
Et hul til verden er også, hvad Kongens Have er lige nu efter en hel dags interview til diverse radioprogrammer.
»Det er faktisk godt at komme lidt ud,« siger Henrik, »i stedet for at sidde oppe i det samme lokale på SONY og fiske frem, hvad det egentlig var, der skete, da vi lavede den plade. Alt dét omkring og i.«
»Ja, vi bærer jo rundt med det her åg af et koncept«, siger Martin, »så det er som oftest dét, vi bliver spurgt om, når vi bliver interviewet af journalister. Det starter ved konceptet. ’Og hvad er så historien?’«
Informations udsendte gisper lydløst og skynder sig at lægge armen diskret over blokken med spørgsmål. Alligevel går der ikke lang tid, før middelalderviserne alligevel sætter sig i græsset.
Det to-hovede uhyre
»Teksterne er en god inspirationskilde til at lave musikken,« siger Martin.
»De er ligesom en tegneserie,« siger Henrik.
»Men der er også mange andre måder at skabe på,« siger Martin.
»F.eks. har vi lavet en sang ved at tage en gammel melodi, som Ulla har sunget, og så inde i computeren – det går jo stærkt nu om dage – der siger man: ’Vend den lige om’, så den spiller baglæns. Så har vi taget nogle brudstykker af det baglænse og har klippet det sammen på ny,« siger han.
Ulla Bendixen, der er stemmen i Sorten Muld, er ikke med i Kongens Have. Hun er hjemme i kollektivet uden for Århus for at tage sig af sit og Martins barn, der kom til verden, mens bandet eksperimenterede med viser og elektronik.
»Det spændende er, at give sine egne evner og begrænsninger modstand,« siger Martin.
»Og det samme med teksterne. Det, som de her gamle tekster giver, er en mulighed for at få fortalt noget om sig selv, tror jeg. Mellem linjerne.«
Men selv om bandet leger mellem technorytmer og gamle, knuste middelalderhjerter, er der ting, der bliver for voldsomme.
F.eks. da sangen Lørdagskvæld på den nye plade, blev piftet op med tivoli-rytmer. Det holdt ikke, fortæller musikerne.
– Hvad er det, der ellers afgør, om det holder?
»Hvis Ullas stemme ikke passer ind, så er det det, der afgør det,« siger Henrik.
»Og så er der selvfølgelig det der tohovede monster, der sidder på skulderen af en, og som hvisker dig et eller andet ind i øret.«
– Hvad hvisker det?
»’Hvad mon folk vil sige?’ Det er forventningsuhyret,« siger Henrik, »forventningerne fra det virtuelle publikum. Specielt på en efterfølger.«
– Hvad ville du være bange for, at de ville sige?
»Addd!!,« siger Henrik.
»Det går begge veje,« siger Martin.
»På den ene side kan man føle et vist krav om nyskabelse og fornyelse. På den anden side kan man føle et vist krav om genkendelighed.«
»Det er derfor, det er tohovedet,« siger Henrik.

At komme hjem
»Jeg tror faktisk, det er sværere at gøre det, som vi har gjort: At stå ved at lave en plade, der ligger så tæt op af den forrige,« siger Martin.
»Det er sværere, end hvis man havde sagt: Slut med det gamle pis. Nu laver vi pakistanske musikere udsat for tyrolerrytmer... nu kommer der noget nyt og helt anderledes.«
– Hvorfor gjorde I ikke det?
»Det kunne vi ikke. Vi kunne ikke slippe det. Det er tydeligt nu, hvor vi har fået lavet den, at det er godt, vi fik det gjort. For mange af de fangarme, der stak ud fra Mark II, har vi fået behandlet. Nu er de kommet ud. Vi var ikke klar til at tage det spring.«
– Nu nævner du pakistansk tyrolermusik... skal jeres musik være grænsesøgende?
»Nej tværtimod,« siger Henrik.
»Når du har været ude at rejse, så har du også lyst til at komme hjem.«
– Hvad mener du?
»At selv om det her er vores rødder, så er det ikke en del af os selv, det er noget, vi finder frem,« siger Martin.
»Derfor så er det at kigge på noget, der er udenfor én selv.«
– Men der er jo netop mange, som godt kan lide jer, fordi de føler, at det er deres danske rødder I tager fat i.
»Ja, det er som at besøge dine oldeforældre,« siger Henrik, »men de er ikke nødvendigvis som dine forældre eller dig selv.«
– Hvorfor har folk det så sådan med jeres musik?
»Det er fordi, de savner det. Fordi man har en længsel efter at blive til,« siger Martin.
»Der er nogle store hjul, der kører i tiden. Der er jo en bølge i Europa som helhed, hvor man griber fat i traditionerne.«

Danskhed
– Hvordan har I det med at lave musik, der taler til længslen efter danske rødder – set i forhold til udlændingedebatten?
»Det har vi ikke noget forhold til,« siger Henrik, »vores musik har intet at gøre med Danmark og danskere – jeg tror lige så meget, at det, vi forsøger, er at skabe en længsel, som mere er en nysgerrighed end en længsel. Mod på at tage imod noget fremmed.«
»Det, man kan misunde fremmede kulturer, er netop, at de har en stærk kultur,« siger Martin, »hvor den danske kultur jo er underligt diffus, fordi den er påvirket gennem århundreder af kulturer andre steder fra.«
»Jeg vil nærmere sige, at det er medierne, der markedsfører vores musik som noget særligt dansk,« siger Henrik.
Sorten Muld har dog oplevet at blive hyldet af vikinger med viftende sværd til en koncert.
»Men man kunne jo faktisk være fræk og sige det modsatte: Når vi blander så meget internationalt musik med det danske stof, så er vi med til at udvande det danske,« siger Martin.
De mange interviews har efterhånden lagt sig på musikernes øjenlåg.
»Det er godt nok et langt bånd,« bemærker Henrik pludselig og kigger skeptisk på Informations båndoptager.

*Sorten Muld: III. Producer: Sorten Muld. Udkommer i dag. Anmeldt i Informations studiestartsavis 1. september

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu