Læsetid: 1 min.

Information beklager

5. september 2000

I Inger Holsts anmeldelse af Hans Rønnes teaterstykke, Makalu, var slutningen desværre faldet bort. Vi beklager fejlen og bringer her den sidste del af anmeldelsen:

Mesterens klo
I hele den lange forestilling er der kun to scener, hvor man aner mesterens klo. Det er i indledningen, hvor husets nye svigerdatter præsenteres – og mødes med en mur af pinlig tavshed. Det er en situation, Hans Rønne kan formidle, så man mærker det i maven.
I den anden gode scene hejses en lang gynge ned fra loftet. Her sidder hele familien, seks personer, og vugger sig til ro i foestillingen om den idyl, de nu skal til at leve i. Mens store skygger truer på væggen. Her er der endelig et af de visuelle elementer, Hans Rønne behersker så virtuost.
Mange gåder er afdækket, da stykket er forbi: Hvorfor familien er blevet boende sammen. Hvem der er Mads’ virkelige far. Hvorfor hverdagen ikke er nok for den unge mand. Hvorfor bjergbestigning er en nødvendlighed. Men der er et par spørgsmål, man brænder inde med, og de er mere væsentlige : Hvor er magien, poesien og den store, varme humor ? Hvad er der blevet af Hans Rønnes talent ?

*Makalu er et samarbejdsprojekt mellem Svalegangen, “Teatret” og Odense Teater. Urpremiere på Svalegangen 31.8. Premiere på Odense Teater/Sukkerkogeriet 6. 10. Instruktion: Hans Rønne. Scenografi: Claus Helbo. Komponist og kapelmester: Claus Carlsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her