Læsetid: 2 min.

Jazz ved kornmarken

16. september 2000

Musikfyldt portræt af den herboende amerikanske pianist Horace Parlan

Ny film
Han har boet i Danmark i 28 år, og selv om han ikke spiller så ofte her i landet, er han kendt af alle rigtigt jazzinteresserede. Om ikke andet så for de berømte og ofte genudgivne indspilninger han gjorde med Charles Mingus i 1959 (Mingus Ah Um og Blues & Roots).
Så Horace Parlan var et nærliggende emne for den amerikanske filmmager Don McGlynn, der har boet halvt så længe i Danmark som Parlan og kan se tilbage på 15 tidligere dokumentarfilm med musikalske emner. Blandt dem Art Pepper: Notes From a Jazz Survivor (1982), Dexter Gordon: More Than You Know (1996) og Charles Mingus: Triumph of the Underdog (1997).
En begrænsning ved Parlan som filmemne (f.eks. modsat Gordon) er, at der findes så lidt (intet?) ældre filmmateriale med ham. Når McGlynn et sted indlægger et glimt af Dexter Gordon i det gamle Montmartre, er det således ikke Parlan, men kollegaen Kenny Drew, der ses i akkompagnementet.

Fra handicap til styrke
McGlynns portræt er derfor centreret om optagelser fra den sydsjællandske idyl, hvor Parlan i mange år har boet med sin danske kone, Norma. Det meste af filmen viser Parlan ved sit Yamaha-flygel, hvor han spiller en række af sine egne kompositioner, akkompagneret af den glimrende, men noget oversete danske bassist, Jimmi Pedersen.
Musikken har i det hele taget første-prioritet, i modsætning til så mange andre dokumentarfilm, hvor musik-optagelserne hakkes i stykker af stadige indklip. Den rastløse musiklytter vil muligvis finde de lange musikforløb for variationsløse, mens andre vil værdsætte, at det her først og fremmest drejer sig om musikken selv, fremført med velkendt ro og overblik af Parlan.
Om sit lange liv (han fylder 70 til januar) beretter Parlan kun det mest nødvendige, herunder at han som femårig fik den polio, der endnu i dag reducerer hans højrehånd til et supplement for venstrehånden. Et handicap, som han gennem ihærdig optræning fik vendt til en særlig styrke i sit rytmisk koncentrerede spil.
Parlans jazz-fortid ridses især op gennem en række still-billeder af forsiderne til de mange plader, han gennem årene har lagt navn til, og filmens administrative producer, Celia Mingus Zaentz, som aflægger besøg, mindes sammen med Parlan de år, da hun var Mingus’ kone og Parlan hans medspiller.
Ved Parlans harmoniske musik og livsindstilling og McGlynns koncentration om det væsentlige er denne film blevet et varmt og vedkommende portræt af en jazzpersonlighed, der måske er gemt, men ikke glemt.

*Horace Parlan by Horace Parlan. Instr.: Don McGlynn. 2000. 60 min. Distr.: Det Danske Filminstitut. Vises også i Filmhuset, København, den 27. september kl. 19

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her