Læsetid: 2 min.

K'NYT

29. september 2000


Blicher-pris til Henning Mortensen
*Henning Mortensen er især kendt for sin romanserie om Ib Nielsen fra Horsens, en familiekrønike, der nu er ved at være afsluttet med det 10. bind Raketter. Det udkommer senere på efteråret. Overrækkelsen finder sted ved en festlighed i Hofteatret på Christiansborg Ridebane søndag den 8. oktober.
Blicher-Selskabet har siden 1955 har uddelt prisen til danske forfattere – oftest dem, der har haft et tilhørsforhold til Jylland. Tidligere modtagere af prisen er bl.a. Knud Sørensen, Knud Erik Pedersen, Anne Marie Løn.
ritzau

Hidtil dyreste danske film
*Når den hidtil dyreste danske filmproduktion har premiere den 6. oktober, er stjernerne de tegnede fisk, børnene Svip, Stella og Plum samt professor Mac Krell, som har hovedrollerne i Hjælp! Jeg er en fisk. Budgettet for den ambitiøse satsning lyder på over 100 mio. kr., og 58 hjemlige biografer udgør første station på den animerede spillefilms vej ud i den store verden.
Bag filmens manus står Stefan Alvaro Fjeldmark, som har instrueret Hjælp! Jeg er en fisk
i samarbejde med animatoren Michael Hegner.ritzau

Åbne ører i Roskilde
*Onsdag d. 11. oktober kan man tage en smut forbi Roskilde Bibliotek og få åbnet sanserne med toner og ord. Peter Laugesen og Jan Kaspersen udgør duoen, som vil lade jazz og poesi genopstå i et frisk mix af kompositioner imellem boghylderne. Arrangementet foregår kl. 19.30

Grand Prix i Parken truet
*Overdækningen af Parken i København er stødt på modstand fra borgerne i lokalområdet, så der nu er mulighed for, at byggeriet ikke vil være klar, når det Internationale Melodi Grand Prix skal afholdes næste år.
Beboerne i Brumleby, der er naboer til Parken, samt medlemmer af bydelsrådet på Østerbro har klaget til Naturklagenævnet over overdækningen, som de frygter vil medføre flere musikarrangementer samt mere støj og møg. Naturklagenævnet har udbedt sig de relevante papirer i sagen fra Københavns Kommune, der har givet byggetilladelsen til projektet. På baggrund af dem vil der blive taget stilling til klagernes anmodning om, at sagsbehandlingen skal have opsættende virkning, oplyses det fra Naturklagenævnet.ritzau

Internet-kunst
*Kunstneren William Louis Sørensen er webmaster for et interessant kunstprojekt. Han har fået finansiel støtte fra Statens Kunstfonds udsmykningsudvalg til et internetprojekt, der involverer 11 kunstnere. Hermed udvides begrebet offentligt rum til også at omfatte det virtuelle rum. Kunstnernes projektoplæg er lagt ud på nettet, der kan søges på adressen http://www.stedet3.dk De involverede kunstnere er Eric Andersen, Niels Bonde, Jakob Brandt-Pedersen, Flemming Brandtbjerg, Michael Buchwald, Mogens Jacobsen, Kirsten Justesen, Thorbjørn Lausten, Björn Ross og Carsten Schmidt-Olsen.lb

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her