Læsetid: 2 min.

K'NYT

14. september 2000


Mellem byen og landskabet
*Arkitekten Carsten Holmgaard er gået sammen med billedhuggeren Jesper Christensen for at udforske ’grænsedragningen mellem byen og landskabet’. Deres fælles udstilling En linje mellem byen og landskabet, åbner i dag i Dansk Arkitekturcenter på Gammel Dok i København.

Glyptoteket udvider åbning
*I anledning af Kulturbro 2000, herunder udstillingerne Gloria Victis! og Født af ilden – bronzen i dansk skulptur har Ny Carlsberg Glyptotek fra 15. september-15. oktober udvidet åbningstiden til kl. 17. Torsdage aftener den 21. og 28. september og den 5. og 12. oktober holder man endog åben til kl. 21, så det vil være muligt at få en aftenoplevelse i det gamle kunsttempel med romantisk palmehave og café. Det er fortsat gratis adgang onsdage og søndage.lb

Landskaber fra Israel i Danmark
*Museet for Samtidskunst i Roskilde er et kontroversielt museum, der satser på de helt nye tendenser i kunsten. Den 20. september åbner man således dørene for en udstilling med
israelsk samtidskunst med titlen Landskaber fra Israel. Udstillingen sætter fokus på grænselandskaber (ydre såvel som indre) i en urolig del af verden. Her kan ses 10 forskellige kunstneres bud på grænselandskabet i både dets skønhed og dets udsathed. Udstillingens kurator, Nella Cassouto, holder foredrag om den israelske kunst den 20. september kl. 19:30.lb

Millionkunst i Ørestaden
*18 millioner kroner er blevet givet til kunstnerne Per Kirkeby, Bjørn Nørgaard og Hein Heinsen til at lave kunstværker i Ørestaden på Amager. Kunstværkerne skal stå i området ved Rigsarkivet station, midt i Ørestaden og i et stort boligområde ved Metroens kontrolcenter. De mange millioner kroner kommer fra Statens Kunstfond, Ørestadsselskabet og År 2000-Fonden.ritzau

Holmes-forfatter anklages for mord
*Den britiske forfatter Sir Arthur Conan Doyle, som skabte figuren Sherlock Holmes, stjal manuskriptet til Hunden fra Baskervilles fra sin ven Bertram Fletcher Robinson og myrdede ham derefter med gift. Det påstår forfatterkollegaen Rodger Garrick-Steele, der har efterforsket sagen i 11 år og har gennemgået gamle breve og testamenter. Robinson, der havde en gartner ved navn Baskerville, døde i 1907 som 36-årig, seks år efter bogen udkom. Den officielle dødsårsag var tyfus, men Garrick-Steele mener altså at kunne påvise, at han i virkeligheden blev forgiftet. Conan Doyle var selv læge – deraf kommer også Sherlock Holmes’ utrolige viden om medicin. Beskyldninger afvises pure af Sherlock Holmes Foreningen. En detektiv fra Scotland Yard er nu sat på sagen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her