Læsetid: 3 min.

Kødets skrøbelighed

15. september 2000

Avantgardisten Egon Schiele indfangede den moderne fremmedhedsfølelse, længe før den blev erkendt

Udstilling
De skriger til os fra væggene i Gl. Holtegaard, disse tynde kroppe, hvis skeletter kun nødtørftigt er dækket af muskulaturen. De giver associationer til slagtehallernes offerblokke, de er rødmelerede, blodet synes på vej ud gennem den tynde hud. De er skrøbelige og alt, alt for modtagelige, disse degenererede, entartete skikkelser, der blotter skødet på ekshibitionistisk vi og samtidig ser ud til at have henlevet livet i de tyske koncentrationslejre, længe før disses etablering.
De stirrer på dig. Blikket er stærkt og holder dig fast. De indgår i en teaterforestilling, der finder sted på en scene uden rekvisitter, og de gør dig til voyeur i et højst bizart spil. Det er pinligt, det du ser. Det er som at kigge ind gennem nøglehullet til det allerhemmeligste. Vi ser noget, vi ikke burde se.
Schieles tableauer er en visuel realisering af Marquis de Sades monstrøse fantasier, Kafkas paranoide prosa og Lars Noréns menneskeskildringer fra Helvedes forgård.

Det tomme rum
Disse skikkelser er som regel alene i det infinitte, tomme rum. Uden referencer til noget som helst danner de – ofte fallos-lignende – dynamiske diagonaler på den hvide flade, og ofte er de beskåret på den mest rabiate måde, så kroppen – som i japanske træsnit – fortsætter uden for billedrammen. Det er blændende, hypersensitiv kunst, skabt med en sitrende streg og med en vovet, partiel kolorit. De kunne have været skabt i dag, hvis ikke de refererede så direkte til Jugendstilen med Gustav Klimt og konsorter, som den er udsprunget af. Kvindernes få rekvisitter og frisurer leverer dog også en fin de sciècle-æstetisk ramme.
Schiele går imidlertid videre og vildere til den, end hans ven, den ældre og mere dekorative Klimt. Ganske vist lærer han mere hos Klimt efter ganske få møder, end han lærer i løbet af sine tre år på kunstakademiet i Wien.
Vi er helt tilbage til optakten til det 20. århundrede med alle de konflikter og elendigheder, det senere førte med sig. Hos Schiele ligger det hele i kim. Som om han fornemmer den uafvendelige, grufulde skæbne, der venter Europa rundt om hjørnet. Det er en foruroligende kropslyrik, der nedskriver denne indre, psykiske terror og angst til det absolutte nulpunkt, en cocktail af dødsangst og lyst. Disse manieristisk udstrakte figurer, der henleder tankerne på El Greco og den meget senere Giacometti med de langstrakte fysiognomier, de abnorme hænder og – i de talrige, nådesløse selvportrætter – de behårede stankelben, der danser på fladen, giver til sammen udtryk for menneskets spirituelle krise. Kroppen er blevet metafor for den fremmedgørelse, som begynder at bemægtige sig det moderne menneske, der lever midt i værdinedbrydningen.
Holdepunkterne er revet væk. Tilbage er det nøgne kød. Hvad skal det ende med? Egon Schiele både stiller spørgsmålet og giver med rystende hånd et svar, der ikke kan trøste den søgende sjæl.
Trods sin tidlige død nåede Egon Schiele at frembringe et anseligt oeuvre. Han døde af den spanske syge i 1918 i Wien, kun 28 år gammel, tre dage efter hans gravide kone, som lægger krop til mange af hans nøgenstudier. Rune Gade skriver indsigtsfuldt i det smukke katalog, at Schiele udfordrede den seksuelle puritanisme, og det er der jo mange som har gjort i det 20. århundredes provokatoriske kunst. Schieles fortjeneste er dels, at han økonomiserer med midlerne i en sjælden grad, skriver Gade, og at de formale kvaliteter ved hans værk er uovertrufne. Men hans egentlige fortjeneste er, at han »viser konsekvent og uafviseligt den teatralisering af livet, som det tyvende århundrede førte med sig.«
Kulturbro 2000 har muliggjort lånet af 39 væsentlige figurmalerier, dvs. akvareller og malerier fra den i alt 150 numre store, ekstremt dyre samling, Sammlung Leopold, i Wien. Vi fik en øjenåbner på Louisianas udstilling Wien 1900 i 1991, hvor Schiele optrådte med sine samtidige åndsbeslægtede. Nu har vi en sjælden mulighed for at lære denne særegne kunstner bedre at kende og dykke ned i disse skrøbelige, fragmenterede kropsbilleder, som kun kan ydes retfærdighed, når de ses i original.
De har noget at glæde Dem til!

*Egon Schiele. Gl. Holtegaard, Attemosevej 170, Holte. Ti.-fr. 12-17, lø.-sø. 11-17. Ti. till. 17-20. Til 12. nov. Katalog med tekst af Rune Gade, farveill., 124 s. , kr. 120,-.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu