Læsetid: 3 min.

Lene ikke helt alene

20. september 2000

Den danske målvogter Lene Rantala gjorde – igen – forskellen i den anden danske OL-kamp

OL-håndbold
Situationen ved stillingen 23-19 i dansk favør er sådan set betegnende for hele kampen. VM-bronzevinderen Østrig får tilkendt et af – hvad der lige i den peridode af kampen virker som – 117 straffekast, fordi en dansk forsvarer igen har foden inde i feltet. Verdens p.t. bedste håndboldspiller Ausrele Fridrikas belaver sig på at kaste den røde Adidas-håndbold i mål bag Lene Rantala. De to har før stået over for hinanden til hverdag – Rantala tjener sine penge i Larvik, mens Fridrikas spiller i i en anden norsk topklub, Bækkelaget.
Et splitsekund før aftrækket fanger den danske målvogter Fridrikas’ blik og holder øjenkontakten gennem hele skudbevægelsen.
Fridrikas skyder ved siden af.
På den logiske kontra scorer Janne Kolling på et af de no nonsense-opspil, der altid har være dansk kvindehåndbolds adelsmærke.
Det ville ikke være helt rigtigt at sige, at den 32-årige Lene Rantala i går vandt over Østrig 30-26 i kvindelandsholdets anden OL-optræden, men det er heller ikke helt forkert.

Holdindsatsen
Selv om Rantala på bedste spejdermanér bagefter fremhævede holdindsatsen bag sejren, var det hendes spil, der gjorde forskellen. Hun havde vel en fem-seks redninger på såkaldte 100 procentschancer på afgørende tidspunkter, hvor den meget lidt velspillede, men uhyre intense kamp resultatmæssigt stod og vippede. Læg dertil tre klarede straffekast, en smittende ildhu og gode igangsætninger og vi har billedet af en målvogter, der får selv den mest roligan-bemalede nostalgiker til at glemme Susanne Munk Lauridsen.
Rantala kunne før virke lidt for let at hyle ud af den. Nu spiller hun med autoritet og afventende overblik af den slags, der er motivationsnedbrydende for enhver modstander. Selv en så rutineret af slagsen som Østrig.
Østrigsk kvindehåndbold har altid været det håndgribelige bevis på, at Nyrup og hans EU-kolleger skød forbi i deres sanktionsudløsende kritik af Østrig. Ikke et ord om fremmedhad og manglende integration her. I den østrigske trup er der kun to spillere, som er født i alpelandet. Resten er, takket være en meget resultatorienteret udlændingepolitik på i hvert fald idrætsområdet, lynnaturaliserede spillere fra Øst-europa, bl.a. 11-målsskytten Friderikas, som kommer fra Litauen.

Fremtiden bag sig
Omvendt er Østrig et hold med fremtiden bag sig. Det er et aldrende hold, hvilket på sportsdansk vil sige, at gennemsnitsalderen er nær de 30. Og fire-fem af spillerne er mødre, som DR-speakeren Holger Rasmussen sagde med en toneleje, som om han sagde noget frækt.
Til gengæld for den vigende hurtighed og dynamik i spillet har Østrig en fysisk styrke, som er til at tage og slå sig på.
Klogt nok valgte danskerne ikke at slås, men spille sig ud af de vanskeligheder, der aftegnede sig i de første ti minutter, hvor Friderikas havde scoret fire af seks østrigske mål. Cheftræner Jan Pytlicks modsvar var mandsopdækning ved Lotte Kiærskou, og fra 7-8 arbejdede Danmark sig ind i kampen og gik uhindret til 14-8.
Mandsopdækningen kostede imidlertid kræfter, og gav huller i det danske midterforsvar, og da østrigske Antic begyndte at fylde lige så meget i angrebet som i forsvaret, kom østrigerne ind i kampen igen på ren møverbold.
Efter pausen var der dog ingen reel spænding om udfaldet Det hullede østrigske 6-0 forsvar var sårbart over for kvikke kombinationer, og da Mette Vestergaard samtidig havde fået indstillet venstrehånden, havde Danmark væsentligt mere at spille med og på end i åbningskampen mod verdensmestrene fra Norge. På positivlisten står, at krumtappen Camilla Andersen med syv mål og en indædt indsats virker på vej til formkulmination på det rette tidspunkt.

Tålmodighed søges
Tilbage bliver, at det danske hold, trods enkelte spektakulære overspilsforløb, stadig mangler organisation og tålmodighed i de såkaldte lange angreb, som er lakmusprøven for ethvert håndboldholds bæredygtighed. Og fløjspillet er for afhængigt af Janne Kolling. Christina Roslyng brænder stadig for mange, helt oplagte chancer eller træder over.
I kulissen venter Anette Hoffmann Møberg på at blive klar til torsdagens kamp mod Australien, der bør blive en ren walk over down under.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu