Læsetid: 5 min.

Milosevic under hårdt pres

19. september 2000

Oppositionen i Jugoslavien står til at vinde valget, men alt kan ske i et land, hvor magtmisbrug, svindel og terror præger valgkampen

BEOGRAD – »Den, der endnu ikke er blevet gal her, er ikke normal,« proklamerer en illusionsløs graffiti på en mur i det centrale Beograd.
Det er en god illustration af stemningen forud for søndagens præsident-, parlaments- og lokalvalg i Jugoslavien (Serbien og Montenegro).
Ingen valgkamp siden det første flerpartivalg i 1990 har fundet sted i en så spændt atmosfære – et vidnesbyrd om, hvad der står på spil i et land, der er sunket ned i fattigdom og isoleret på den internationale scene.
Både magthaverne og oppositionen har allerede påberåbt sig sejren. Et gennemsnit af forskellige meningsmålinger giver oppositionen og dens præsidentkandidat, Vojislav Kostunica, 45 procent af stemmerne mod 38 procent til Slobodan Milosevic. Men mange frygter, at præsidenten ikke godvilligt vil vige sit sæde, selv om han skulle tabe.
Siden Milosevic i 1987 kom til magten i Serbien, har han vist, at han er parat til at bruge alle midler. Det har han også al mulig grund til at gøre i en situation, hvor han som den eneste siddende præsident er eftersøgt af Den Internationale Domstol i Haag, sigtet for forbrydelser mod menneskeheden i Kosovo.
Det tegner altså til et varmt efterår, uanset hvordan valget går. Hvis Milosevic vinder, vil oppositionen beskylde ham for valgsvindel og opfordre til demonstrationer. Hvis han taber, vil regimet måske annullere resultatet og derved vække befolkningens vrede, ligesom det skete efter kommunalvalget i 1996.
Nogle i oppositionen tror, at Milosevic vil finde et eller andet påskud til at indføre undtagelsestilstand lige før valget, så det ikke kan blive afholdt.
Pressens giftige angreb på regimets modstandere og politiets forfølgelse af dem fortolkes af oppositionen som et tegn på, at regimet føler sig truet. Denne opfattelse bestyrkes af, at den tidligere præsident for forbundsrepublikken Jugoslavien, Zoran Lilic, for nylig trådte tilbage som rådgiver for Milosevic.
Præsidenten selv har ikke vist sig meget under valgkampen. Nu har han imidlertid holdt to offentlige taler, hvor han fremhævede sin indsats for at genopbygge landet efter 11 ugers NATO-bombardement i foråret 1999. Han lovede også vælgerne mere i løn og en bedre levestandard.
Det statslige serbiske tv, RTS, har delt den bedste sendetid mellem Milosevic’ Socialistparti (SPS) og Den Jugoslaviske Venstreunion (JUL), som hans kone Mira Markovic er leder af.
Den tredje komponent i regeringskoalitionen, det ultra-højreorienterede Radikale Parti (SRS) med Vojislav Seselj i spidsen, har valgt at gå enegang i valgkampen og får derfor ikke så stor fjernsynsdækning. Det gør derimod hæren, som er loyal over for Milosevic.

Hæren klar til aktion
Ligesom alle de andre medier anklager RTS oppositionen for at være i lommen på NATO, EU og især USA. Forbundsregeringens informationsminister Goran Matic har netop hævdet, at man har afsløret en amerikansk plan om at hjælpe oppositionen med at svindle sig til sejren: 1.500 agenter forklædt som serbiske politifolk skulle være sendt ind i Serbien med den opgave at bilde befolkningen ind, at sikkerhedsstyrkerne er gået over i regimemodstandernes lejr.
Den jugoslaviske hærchef, general Nebojsa Pavkovic, bekræftede i sidste uge, at hæren vil gribe ind, hvis det skulle komme til gadedemonstrationer:
»Vi soldater forstår, at den 24. september er D-dag, og vi vil igen være fremme i første linje for at forsvare vort lands frihed. Den vil vi ikke lade nogen tage fra os med lumske midler,« sagde han.
For nylig præsenterede Pavkovic pressen og de udenlandske militærattacheer i Beograd for en veludrustet militær- og politienhed på 999 mand. Meningen er, at den på et senere tidspunkt – i henhold til FN’s Sikkerhedsråds resolution nr. 1244 – skal sættes ind i Kosovo, som siden juni 1999 har været administreret af NATO og FN.
Men den kan også, tilføjede generalen, tage kampen op mod en anden fjende, hvis det skulle blive nødvendigt.

Skræmmekampagne
Regimets propaganda suppleres med en skræmmekampagne, der bliver mere og mere brutal. Folk indkaldes til forhør, og flere er blevet idømt en eller to måneders fængsel.
Lokale organisationer med tilknytning til oppositionen får deres kontorer ransaget og deres udstyr beslaglagt.
Indtil for en måned siden gik det udelukkende ud over medlemmer af protestbevægelsen Otpor (Modstand), der især består af studerende.
Med sine aktioner – ofte med et humoristisk indhold – vil den bevidstgøre de mellem 30 og 40 procent af vælgerne, der er blevet apatiske efter ti års nederlag for oppositionen.
Og nu ser det altså ud til, at det er lykkedes.
Men den pludselige tilslutning til koalitionsbevægelsen Serbiens Demokratiske Opposition (DOS) og dens præsidentkandidat vækker undren hos nogle.

Meningsmålinger
Af 12 intellektuelle, som Libération har spurgt om meningsmålingernes pålidelighed, svarer kun tre, at de har fuld tilllid til dem.
En af dem er teaterinstruktøren Miljenko Dereta, der er leder af bevægelsen Borgerinitiativet. Han siger, at han tror på målingerne, »fordi regimet for første gang ikke offentliggør resultatet af sine egne undersøgelser«.
»Hvis tilstrækkeligt mange af os går til valgurnerne, får vi for mange stemmer til, at magthaverne kan stjæle dem,« gentager Kostunica på møde efter møde.
Da de 18 organisationer, der er gået sammen i DOS, valgte ham til at besejre Milosevic, var det først en skuffelse for mange, for den 56-årige jurist har slet ikke samme karisma som de to bedre kendte oppositionsledere Zoran Djindjic og Vuk Draskovic. Men efterhånden ser det ud til, at det var et klogt valg.
Kostunicas anti-amerikanske og nationalistiske udtalelser giver bonus, for uanset deres politiske holdninger er serberne enige om at fordømme NATO’s bombardementer.
De fleste anser domstolen i Haag for at være en politisk institution. De ønsker forandring, men de vil ikke udlevere Milosevic, og det har Kostunica erklæret, at han ikke vil gøre, hvis han bliver præsident. Han har også forsikret, at der ikke bliver tale om nogen heksejagt på de tidligere magthavere.
I modsætning til Milosevic går han imidlertid ind for en tilnærmelse til Vesten, som har lovet at ophæve Jugoslaviens isolation, hvis regimet bliver fældet.
Så selv om Kostunica ikke vækker den store begejstring hos vælgerne, repræsenterer han et håb om forandring. Mange vil først og fremmest stemme imod Milosevic.

© 2000 Libération & Information.

Oversat af Birgit Ibsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her