Læsetid: 5 min.

’Musik er storbyens frirum’

26. september 2000

Dj Joe Claussell får new yorkerne ud og danse hver søndag. I weekenden gæstede han Vega

Dance
Nede fra Vegas dansegulv ser det grangiveligt ud som om dj Joe Claussell har sex med pladespilleren. Hvilket han vel også har. På en måde. Lidt ensom deroppe på scenen er han helt væk i musikken bortset fra et par anerkendende blikke ud på forsamlingen. Gulvet er også godt gejlet op – der hujes, klappes, armene er i vejret og Ibiza-stemningen lige om hjørnet. Men Claussells lyd er langt venligere, blødere og især mere melodiøs end den hårdtslående Ibiza-tekno. Claussell er en pleaser, og dansegulvet er very pleased.
Et par timer tidligere ser den new yorkske super-dj ellers noget forkølet ud. Hans manager missede flyet, og Claussell er let desorienteret ved beskeden om, at han en time efter ankomsten skal interviewes af mig, lige før han køres ind i Radiohuset for at spille et sæt i Det Store Mix på P3.
Han er dog ikke længe om at tø op og giver sig med iver i kast med at definere hvilken type dj, han i hvert fald ikke er.
»Jeg er ikke en dj-dj, men en crowd-dj. Forskellen er, at en dj-dj først og fremmest står og imponerer med sine mix og sine talenter. Mens en crowd-dj står der for at videregive en energi til folk på gulvet. Jeg er der for deres skyld.«
Små ord fra en stor mand. Joe Claussell er den ene af tre hovedmænd bag den berømte søndagsklub Body & Soul i New York. Klubben har lige fejret sit fire års jubilæum og er kendt for at samle de seriøse dance-aficionados, der til gengæld bliver forkælet med nogle af de skarpeste dj’s og producere i verden. En af dem er Joe Claussell, som spiller house med melodi og rytme – og en solid bas, der går lige i mellemgulvet.
P3’s Thomas Madvig kalder ham ’opfinder af spiritual house’ – selv insisterer Claussell på at være en slags musikalsk altmuligmand. Bare musikken giver gåsehud, er han glad.

Musik i blodet
»Jeg kommer fra Brooklyn, hvor jeg voksede op med ti søskende og en mor, der elskede al musik. Så det var en naturlig udvikling, at jeg havde min egen pladeforretning på Manhattan i starten af 90’erne. Samtidig med, at jeg udvidede den til produktionsselskabet Spiritual Life Music, begyndte Francois Kevorkian (en anden af Body & Souls bagmænd, red.) at spørge, om jeg ikke ville med ud og spille. Jeg sagde nej et par gange, for konceptet var at tre dj’s skulle spille sammen, og med de egoer, der findes i musikindustrien, skulle jeg ikke blandes ind i noget. Alligevel sagde jeg ja til at spille til en fødselsdagsfest for Larry Levan, som er en slags godfather for hele New Yorks dansescene. Og da jeg først havde været der, kunne jeg ikke holde mig væk.«
Larry Levan var dj i den legendariske Paradise Garage, en Soho-klub der var med til at forme dancemusikken i 11 år, indtil klubben lukkede i 1987. Paradise Garage er stor inspirationskilde for Body & Soul, der som den har en næsten asketisk selvopfattelse og ingen udskænkning af alkohol. Bare åbningstiden – hver søndag fra kl. 15-23 – sender sit eget signal.
»Vores koncept er meget simpelt: vi vil være et tempel for alle, der elsker og vil høre og danse til musik. Et sted hvor de kan åbne op og glemme ugens stress. Ikke et egosted, ikke et scorested, ikke et narkosted – kun et dansested,« fortæller Claussell.
Min personlige test af Body & Souls dansegulv sidste sommer kan bekræfte, at Claussell mener hvad han siger. De fleste steder i verden danser blonde turister ikke ret længe alene – på Body & Soul tog det et par timer, før vi havde bevist, at vi var seriøst, men respektfuldt, ude for at danse. Derefter mærkede vi ganske rigtigt fællesskabet, og der blev gjort plads i udkanten af de svedige, koncentrerede insidere. 100 procent stoffrit er der næppe, men der bliver breaket på gulvet og brilleret i hjørnerne, og turisten kan glæde sig over for alvor at føle, at hun befinder sig i en ægte storby.
Claussell er også ægte new yorker: »Det utrolige ved den by er, at der er plads til så mange forskellige typer. På trods af alle andre problemer og alt det du ser på tv er New York et sted, hvor næsten alle helt automatisk kan føle sig godt tilpas med det samme – ingen stirrer. Det findes ingen andre steder.«
Claussell er slet ikke interesseret i en standard-sprutklub: »Det specielle ved Body & Soul er, at den udgør så stor en del af folks liv. Allerede mandag vågner de og begynder at glæde sig til søndag. For New York, på trods af sin åbenhed, er også et meget frustrerende sted at bo. For mange er det at overleve byen en daglig kamp. Derfor er det så vigtigt at have et sted med en god energi, hvor du kan give slip i et par timer. Det handler ikke bare om musik, men om at skabe et frirum.«
På den anden side er han ikke i tvivl om, at han har en mission.
»Jeg er kun en budbringer for musikken. For den kraft, der er i musikken. Musik adskiller sig fra alt andet ved at kunne samle folk på tværs af alle forskelle. Musik er den bedste måde overhovedet at komme i kontakt med andre mennesker på. Og i vores tid, hvor musikken bliver mere og mere eklektisk, åbner den så mange døre til andre kulturer. Tag drum’n'bass, der nærmest er en opspeedet udgave af reggae. Det skabte en helt ny opmærksomhed om reggaemusik. Eller housemix, der f. eks. bruger congaer og anden percussion. Det giver da folk lyst til at kigge videre efter, hvor de lyde kommer fra. Folk er blevet mere opmærksomme, mere sultne efter opdage nye ting. Og det har musikken æren for.«
På vej af sted til DR, når Joe Claussell lige at råbe, at vi skal sørge for at få en god placering for artiklen. Så er han væk, stadig noget bleg om næbbet, men lige entusiastisk. På Vega samme aften lader han pladerne tale. Og selv om Vesterbro ikke er New York, kan man lukke øjnene og lade som om man er der. Eller åbne dem og opdage, at København i virkeligheden er meget godt med.

*Læs mere eller chat med stamgæster på Www.bodyandsoul-nyc.com.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her