Læsetid: 6 min.

Når elefanter elsker

18. september 2000

Elefanter kommunikerer ligesom hvaler med infralyd, der ligger udenfor, hvad det menneskelige øre kan registrere. En ny bog forsøger at lytte med i elefanternes liv

Kommunikation
I sin tid havde jeg en af mine mest fascinerende dyreoplevelser i en nedslidt zoologisk have i Kina. Egentlig tegnede besøget temmelig deprimerende, da vi blandt andet havde set den obligatoriske pandabjørn siddende indespærret i en bar betoncelle med neonlys i loftet. Vi havde også oplevet kinesere i de sædvanlige hobetal, hvor den ugentlige fridag syntes dedikeret til køb af usmagelig lyserød candyfloss. Pludselig ramte en voldsom sødladen og nærmest ulidelig stank mine næsebor. Næsten mod min vilje fulgte jeg lugten til en stor metal-indhegning proppet med halmballer, hvor jeg var ganske uforberedt på den storslåethed, jeg skulle til at opleve.
Lige foran os stod to elefanter med siden til os, hvilket gav fuld udsigt til de følgende begivenheder. Den ene elefant var væsentlig større end den anden, og hans mandshøje erigerede kønsorgan efterlod ikke megen tvivl om, at det virkelig var en han-elefant. Den mindre elefant, hun-elefanten, ventede passivt med ryggen til, mens han-elefanten blafrede vildt med ørerne og udstødte en serie af brunstkald, inden han løftede sine forben op på hun-elefantens ryg og lagde sin snabel langs hendes ryg og hoved. Med hovedvægten på bagbenene besteg han hende nu, mens hans penis foldede sig delvist sammen i form af et liggende ’s’ og forsøgte at finde indgangen, hvilket lykkedes efter en række forsøg. Derefter lod hun-elefanten sig passivt bedække i cirka et minut, hvorefter han-elefanten lod sig glide ud og forlod hende.
Nu begyndte hun-elefanten at udstøde en serie dybe lyde som steg og aftog i styrke igen og igen. Pludselig blev lydene forstærket af tilsvarende kald fra andre hun-elefanter, som stod inde under et nærliggende afdække. Kort efter begyndte hun-elefanten at vifte med sine ører og trompetere lidenskabeligt, hvilket igen blev besvaret med trompetkald af de andre elefanter.
Vi var fuldstændig målløse. Oplevelsen havde kun varet lige omkring fem minutter, men jeg havde oplevet noget, der bedst kan beskrives som en dyb rumlen eller skælven – som aldrig før eller siden. Først tilskrev jeg det øjeblikkets majestætiske karakter, men mange år senere, da jeg først hørte om elefanters kommunikation med infralyd, begyndte jeg at ane, hvorfra denne dybe skælven var kommet.

Matriarker
Bogen Silent Thunder af Katy Payne begynder med en beskrivelse af, hvordan Payne ved et tilfælde opdagede, at elefanter benytter infralyd til deres indbyrdes kommunikation. I 1984 var Payne på besøg i en zoologisk have, da hun pludselig følte en dyb skælven, som hun genkendte fra den tid, hvor hun sang i kirkekor og var med til at opføre Bachs Mattæus-Passion, hvor orglet spiller meget dybe basnoder. Efterfølgende videnskabelige akustiske analyser viste, at hendes intuition var rigtig, og den efterfølgende videnskabelige artikel »Infrasonic Sounds in Asian Elephants« blev udgivet i et anerkendt tidsskrift og skabte med rette begejstring.
Elefanters brug af infralyd betyder, at videnskaben ganske enkelt har overhørt meget af elefanters indbyrdes kommunikation. Det betyder også, at elefanter potentielt kan kommunikere over meget lange afstande, hvilket blandt andet åbner mulighed for, at forskellige elefantflokke kan koordinere deres bevægelser med hinanden.
Disse hypoteser giver naturligvis kun mening at teste på vilde elefanter, og Payne har derfor siden brugt meget af sin tid i Afrika. Hendes bog kommer for alvor til live i skildringerne af elefanternes komplekse familieforhold. Vi får indblik i, hvordan viise gamle matriarker styrer hver deres flok af elefantunger, unge mødre og tanter. Det er en fascinerende skildring af elefanternes rige liv og komplicerede indbyrdes forhold.
Foruden de fine beskrivelser af Afrikas fascinerende dyreliv har Payne også begået nogle sympatiske portrætter af de afrikanere, som hun har haft kontakt med. Siden tidernes morgen har elefanter levet i en form for balance med mennesker, hvor begge parter til tider har taget hinandens liv.
Menneskets nuværende massive destruktion af andre dyr –heriblandt elefanter – er i bedste fald baseret på uvidenhed eller svaghed, men desværre oftest en direkte udløber af de laveste menneskelige egenskaber: Grådighed og depravation.
I sidste del af bogen deler Payne sin smerte over, hvordan de elefanter, hvis familier og personlighed vi netop har lært at kende, er blevet »plukket« (culled). Hele familier er blevet slået ihjel, som led i hvad der kaldes »jagtpleje« og hævdes at skulle beskytte miljøet. Men det viser sig, at mange elefanter snarere er blevet slået ihjel af æstetiske grunde: Safarigæster bryder sig ikke om den måde, skoven ser ud, når elefanterne har passeret.
Dermed præsenteres vi endnu engang for europæernes lange skygge i Afrika. Ikke nok med, at afrikanerne er blevet skubbet væk fra den dyrkbare jord. Nu tvinges efterkommerne til at dræbe elefanterne for at kunne skaffe penge til at bevare naturreservaterne. Elefanterne er med deres elfenben en kilde til indtægt, men som Payne peger på, så må det være muligt at høste deres elfenben uden at høste elefanterne.

Hvad de dog siger
Paynes bog er dermed en bog, som fungerer på mange niveauer, og som leverer en nuanceret og renfærdig skildring af elefanters liv. Andre forskere har naturligvis tidligere skrevet lignende bøger, men Silent Thunder udmærker sig ved at fokusere på elefanternes kommunikation som en kilde til at forstå elefanternes komplekse adfærd. Grundlæggende ved vi stadig ikke særlig meget om, hvad elefanter kommunikerer med infralyd, og Payne forsøger sig kun med en række meget svævende svar.
Et mere præcist svar på, hvad der bliver kommunikeret mellem dyr, bliver tilbudt i Marc D. Hausers monumentale bog Evolution of Communication.
Hauser er professor i antropologi og psykologi ved Harvard Universitet og har skrevet om kommunikation mellem dyr på tværs af forskellige arter og evolutionhistorisk tid. Værket er uhyre ambitiøst og har krævet en imponerende syntese af interdisciplinær viden fra en lang række videnskaber.
Informationsudveksling mellem organismer er grundlæggende for alt liv. Gennem evolutionshistorien har organismer udviklet deres særegne kommunikationprocesser som led i en selektionsproces, der blandt andet har været begrænset af organismernes sensoriske systemer. Disse begrænsninger optræder på en lang række neurobiologiske, fysiologiske og psykologiske niveauer.

Fire perspektiver
Med udgangspunkt i arbejdet af nobelpristageren Nikolaas Tingbergens revolutionerende forskning anlægger bogen fire perspektiver på kommunikation: mekanistisk, ontogenetisk, funktionelt og fylogenetisk. Fuglesang er et godt eksempel på Tinbergens frugtbare ideer. Mekanistisk har man hos fugle fundet neurale kredsløb dedikeret til produktion og perception af sang.
Ontogenetisk er det blevet vist, at fuglesange udvikler sig over tid, dels begrænset af artsspecifikke auditive skabeloner, dels af miljøets akustiske egenskaber af både social og økologisk art.
Funktionelt har fuglesang mindst to væsentlige egenskaber til henholdsvis forsvar af territorium og som tillokningsmiddel af fremtidige parringspartnere. Endelig, fylogenetisk, er der meget stor variation mellem forskellige fuglearters sang – visse fugle synger for eksempel slet ikke.
Hauser når vidt omkring blandt dyrearters sindrige kommunikationssystemer og leverer et gedigent værk, som er forbilledligt i sin interdisciplinære bredde. Der er naturligvis altid interessante fænomener, der ikke nævnes – som for eksempel rotters høj-frekvente grinen og delfiners stærkt individualiserede kald.
Elefanters infralyds-kommunikation er heller ikke kommet med, men bogen giver en række redskaber til at finde ud af, hvad disse højt intelligente dyr egentlig fortæller hinanden, uden at vores ører kan høre det, men mens vores kroppe kan føle det.

*Katy Payne: Silent Thunder. The hidden voice of elefants. Weidenfeld & Nicholson.
*Marc D. Hauser: Evolution of Communication. MIT Press.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her