Statens Museum for Kunst åbner i dag en fascinerende udstilling om symbolisme
Udstilling
Årene l870-1910 omspænder et tidsrum, som er blevet døbt fin de siècle, en periode med ny tvivl og ny viden, kvindesag og la femme fatale, dandyisme, opium og ædle arabesker.
Hele registret illustreres i Kunstmuseets nye udstilling med titlen Sjælebilleder, hvor begrebet Symbolisme endevendes. Det er en betegnelse, som mere dækker en periodes fælles, men meget forskelligt formulerede usikkerhed i forhold til tidens omvæltninger parret med en reaktion mod naturalismen.
Udstillingen er ordnet tematisk og ikke kronologisk og dansk og udenlandsk ses side om side. Det største afsnit er viet »Skønheden og døden« efterfulgt af »Menneskets og naturens storhed«, »Stilhed indtil døden«, »Eros og melankoli« og »Skønhedens profeter«, altså med stikordene: død, skønhed, storhed, elskov og melankoli. Dertil kommer et gigantisk katalog med væsentlige og selvstændige artikler af en række forskere.
Perioden domineres af fransk ånd, litteratur og maleri, og det var i Paris, med Mogens Ballin og Johs. Jørgensen som formidlere, at de fleste af symbolismens kunstnerne søgte forbilleder.
Symbolismen opfattedes i mange år som identisk med den franske forbindelse, og ikke uden grund, som dokumenteret af Charlotte Christensen i sin katalogartikel. Paris var mødestedet og især Paul Gauguin, Mogens Ballin, Johan Rohde og Johs. Jørgensen var omdrejningspunktet for den maleriske og litterære symbolisme med dens stærke tilknytning til den katolske kunstnergruppe, Les Nabi (Profeterne), stiftet l888. Desværre er Nabierne kun spinkelt repræsenteret og især sammenslutningens teoretiker, maleren Maurice Denis savnes stærkt; men der er smukke billeder, der varsler fauvismens flade og klart afgrænsede farver hos bl.a. hollænderen Jan Verkade.
Åndsslægtskab
Til gengæld er der lagt en del vægt på det germanske åndsslægtskab, som for Edvard Munch og J.F. Willumsen, var essentielt, hvilket påvises i en artikel af Loa Haagen Pictet.
For andre var Puvis de Chevannes store figurstil idealet, og det er lærerigt at se hans store gestus og personer uden individualitet side om side med Vilh. Hammershøjs lige så anonyme og apatiske kvinder i selskab med den androgyne mandsperson i det store billede af Artemis.
Der er et stort spring fra disse uforløste figurer til
James Abott McNeill Whistlers fortryllende orientalisme i »Tre figurer. Lyserødt og gråt«, malet med den letteste pensel, duftende af kirsebærblomster og silkepæon.
Den engelske ouverture til symbolismen var Prærafaelitterne, hvis Brotherhood stiftedes i l848 af Dante Gabriel Rosetti. Derom skriver Lene Østermark-Johansen. Sammen med Edward Burne-Jones repræsenterer Rosetti den quatrocento-inspirerede ornamentale skønhedskult.
Her til lands var det især Slott-Møllerne, som viste interesse for det engelske. Det var dog især Gustave Moreau og Arnold Böcklin, der, som påpeget af Anne Ring Petersen, i deres grænseoverskridende romantiske verden af myter og fortællinger skabte et udtryk for tidens overdådige materialisme og eksistentielle rådvildhed.
Der er et kvantespring til Vilh. Hammershøjs figurer eller Puvis »Fortabte søn« og Ejnar Nielsens rystende skæbnebilleder. »I hans øjne så jeg døden« og den fulbyrdede dom i »Døden og krøblingen« er også mere bevægende end den direkte terror i L.A. Rings »Den gamle kone og døden« eller finske Magnus Enckells »Dødens vandring«, en tilhyllet skikkelse, der traver som en bretagnekone over snemarken. Smukt, men realistisk malet er samme kunstners portræt af en nøgen dreng, som er opslugt af at betragte og røre ved et dødningehoved. Men for ikke helt at knuses af død og »Natten der vælder ud« (L.A. Ring) demonstreres periodens kompleksitet af Joachim Skovgaards troskyldige kæmpemaleri, »Kristus i de dødes rige«, hvis restaurering var en happening i museets regi i foråret.
Når det gælder den store orkestrering, er J.F. Willumsen uovertruffen, hvad vi godt ved, men smukt at se hans mindre kendte »Sol over sydens bjærge« fra Thielska Galleriet. Til gengæld gungrer Koloman Mosers »Vandringsmand« vitalistisk som et svastika over lærredet hvad skal han dog her, med mindre det er for at give et håndgribeligt bevis på, hvorfor symbolismen af mellem- og efterkrigsgenerationen identificeredes med fascisme.
Sjælens spejl
Det er meget stille, helt tyst, i salen med de forunderlige sjælsspejlende landskaber af L.A. Ring, Vilh. Hammershøj, Ejnar Nielsen, og Edv. Munch samt Ellen Thesleff og Akseli Gallen-Kallela fra Finland. Deres fællestitel er »Stilhed indtil døden«, ikke et blad bevæger sig, naturen venter som inden et tordenvejr, men der er ingen dramatiske skyer, intet drama, men kun fraværet af bevægelse og af tegn på liv. Samværet med naturen er totalt, for der er intet andet, og dog er den tom og urørlig som Hammershøjs kvinder. Som en fascinerende diskussion omkring begrebet Symbolisme har Ole Thyssen skrevet om »Symbol allegori- tegn« gennem historien og i et efterspil til udstillingen har den kurator, museumsinspektør Peter Nørgaard Larsen, også bedt Lise Serritslev Petersen skrive »Om symbolismens grænser«. Det er der kommet en yderst fornøjelig og inspirerende undsigelse af udstillingskonceptet ud af.
Ifølge hendes definition er symbolismen fransk og dens formsprog poetisk og bildende, men centreret om formen og placeret mellem romantik og modernisme. Hun tager afstand fra den temafikserede synsmåde og den danske quasi-symbolisme som hun mener er en blanding af ny- eller nationalromantisk stilkonvention. De rådvilde kan begynde her, men glem ikke Nørgaard Larsens indledning og Henrik Wivels afsluttende tekst om »Den metafysiske krop« med Vilh. Hammershøj og Ferdinand Hodler som Henrik Ibsens arvtagere.
Og til allersidst et længselssuk efter mere samarbejde museets afdelinger imellem. Hvor havde det været værdifuldt at kunne gå direkte til Kobberstiksamlingen og på væggene få suppleret sin viden og frisket sin hukommelse op med grafik f.eks. af den stærkt savnede Odilon Redon.
*Sjælebilleder. Symbolismen i dansk og europæisk maleri l870-1910. Statens Museum for Kunst, Sølvgade. 10-17, ons.10-20, man. lukket. 29.9.2000-14.1.2001. Katalog: Sjælebilleder. 336 s. Pris 299 kr.
