Læsetid: 10 min.

Et nej giver krybespor i EU

22. september 2000

Hvad mener vores EU-kolleger om den danske euro-afstemning? Information har spurgt 14 journalister om, hvordan de tolker de skeptiske danskere

Dagens Nyheter
Sverige står på et endnu ikke fastlagt tidspunkt over for en folkeafstemning om euroen. Clas Barkman, korrespondent for Dagens Nyheter i Bruxelles, siger:
»Ind til nu har hele diskussionen om fleksibilitet og et EU i flere rum drejet sig om en kernegruppe, der vil gå hur-tigere med samarbejdet. Med et dansk nej, vil debatten måske også blive om de lande, der vil gå langsommere. Så at sige et krybespor – ikke bare en overhalingsbane – og en bane med normal hastighed.«
Det vil skabe problemer for EU, for det er ikke det, der ligger i planerne:
»EU-Kommissær Michel Barnier blev for nylig spurgt om muligheden for et krybespor, og han svarede med et ret brutalt nej. Men Romano Prodi bliver jo nødt til at acceptere et dansk nej. Og man vil være nødt til at skaffe en langsom gruppe en plads i »familien«. Et nej vil helt sikkert give fremdrift for den idé og skabe mulighed for at overleve i EU uden for euroen. Sverige får mulighed for at træde ind i det samme rum som Danmark, uanset at Sverige ikke har den samme formelle ØMU-undtagelse i traktaten.«

El Pais
Gør hellere som Norge
Spanien var med i euroen fra starten og har siden land-ets indtræden i EU i 1986 fået tilført meget store beløb fra EU’s kasser. Det har bidraget voldsomt til at modernisere landet. Walter Oppenheim fra El Pais siger:
»Teknisk set vil et nej ikke betyde noget for EU. Men lige nu vil det være et meget hårdt slag for euroen. Og det ser ikke godt ud at et lille land opfører sig, så det skader et fælles projekt.«
Oppenheim mener, at et nej vil være temmelig egoistisk: »I praksis er I allerede med i euroen ved at have låst kronens kurs fast til euroen. Så det er kun et politisk nej, og det må få Danmark til at gøre sig nogle meget dybe over-vejelser omkring, hvad man faktisk søger i EU. Norges position med at sige nej til Europa, forekommer mig mere legitim end den danske, der altid giver et ja, der følges af men, men og men. Det er mere reelt med et forbehold, hvis du faktisk stiller konkret spørgsmålstegn ved en EU-politik som briterne, der aldrig har ønsket den fælles mønt. Her virker Danmarks position derimod ret egoistisk. Men jeg tror ikke, der bliver tale om en hævn mod Danmark, som nogle EU-diplomater har hævdet,« siger Oppenheim.

En skam med Østrig
EU’s mindste land, der næsten lever af bankforretning alene, er en af EU’s grundlæggere. Og ideen om at stemme nej til euroen svarer i Luxembourg næsten til at stemme imod regnen.
Phillippe Neuray, korrespondent for Luxemborgs Republicain Lorrain, siger:
»Danmark er meget demokratisk land, der kan lære os andre noget – for eksempel det danske system med parlamentarisk kontrol med EU-beslutninger. Men det har altid været en mangel, at Danmark tilsyneladende kun gik med i EU, fordi briterne gjorde det, og kun af rent kommercielle grunde. Især på den baggrund synes jeg lidt, at det er en skam, at EU nu i hast har afviklet sanktionerne mod Østrig for at hjælpe et dansk ja igennem.«

NRC Handelsblad
Udvidelsen i fare
Ben Van Der Velden fra grundlæggernationen Holland er korrespondent for NRC Handelsblad. Han frygter, at et dansk nej vil be-sværliggøre vejen frem mod den ny traktat, der på december måneds EU-topmøde i Nice skal gøre EU klar til udvidelsen:
»EU har allerede svært ved at opnå resultater i traktatforhandlingerne. En fiasko i Nice er slet ikke udelukket. Et dansk nej vil influere på klimaet og påvirke både Danmark, Storbritannien og Sverige til at bremse for større brug af flertalsafgørelser i EU.«
Vand der Velden mener at et nej vil rejse spørgsmålet om Danmark er et rigtigt medlemsland i EU:
»Bortset fra når I bruger jeres vetoret, så er Danmark ikke et vigtigt land i EU. Storbritannien er uden for euroen, men har forstået, at det er nødt til at spille en rolle på andre områder, og briterne har derfor skubbet på med det fælles forsvar i EU.«
»Danmark har blot en håndfuld undtagelser, og det danske synspunkt er, at EU kun skal være et økonomiske samarbejde. Men kan man skille økonomi fra politik ? Jeg mener det ikke,« siger Van der Velden
»Stolt dansk ensomhed«
Isabel Arriaga E Cunha, fra den portugisiske avis Publico var i Danmark for otte år siden ved Maastricht-afstemningen og var overrasket over, at målet om en politisk union kom bag på danskerne:
»Det er et meget negativt signal, men et nej får ikke en stor betydning. Det vil blot bekræfte den undtagelse Danmark allerede har. Og alle, der følger lidt med, ved jo, at Danmark gik med i EU af de forkerte årsager: kun de økonomiske.«
»Det jeg hørte i 1992 – og nu – er, at man ikke på vilkår vil dele den sociale sikring med portugisiske gæstearbejdere. Det er ret egoistisk. I Danmark er der en stor opbakning til menneskerettighederne ude i verden, men hjemme hos jer selv, der vil I leve i »stolt ensomhed« – det er et udtryk, der i øvrigt stammer fra Salasar, den portugsiske diktator – det var hans holding til omverden.«
»Den store forskel på Danmark og de andre små lande i EU er, at Danmark ikke er bange for at være alene. Portugal er katastrofalt bange for at stå udenfor den hårde kerne i EU, der kommer før eller senere. Og det vil blive mellem de, der kun vil det indre marked, som Danmark og Storbritannien og resten,« siger Isabel Arriaga E Cunha.

Libération
Hold op med det præk !
Jean Quatremer fra det franske dagblad Liberation hører ikke til de mest EU- begejstrede. Men han mener alligevel, at Danmark står ved en skillevej med afstemningen:
»Et nej – hvis det kommer – vil vise i hvor høj grad Danmark er provinsielt, lukket og fuld af mistillid til omverdenen. Et land, der går rundt belærer andre om, hvad demokrati og åbenhed er, men som har et højreekstremt parti, der lige så stærkt som Le Pens i Frankrig, og som spørger sig om, hvor mange immigranter, man vil tage ind hvert år. Det er dette ret katastrofale billede omverden vil få af Danmark.«
»Et nej vil være meget vidtrækkende melding, og jeg mener Danmark bør drage konsekvensen og få en aftale med EU, som den Grønland har. Og hold så op med med at bremse integration i EU, som vi andre ønsker, fordi vi faktisk bryder som om de andre. EU er en ting, der har brug for entusiasme og fremdrift. Ikke en bremse fra et lille land på fem millioner. Heldigvis er et nej ikke alvorligt for EU.«
»Danmark vejer ikke tungt. Euro vil få et lille fald i nogle måneder måske, men den vil stige igen. Det vil være, som hvis Hawaii forlod USA.«

Ta Nea
Kommunister glæder sig
Georges Kouvaras skriver for det græske dagblad Ta Nea.
Han mener, at afstemningen kan få en særlig indflydelse på kommunistpartiets styrke i Grækenland:
»Det er første afstemning hvor et folk udtaler sig. Den første test på det store projekt. Det er meget vigtigt alene af den grund.«
»I Grækenland er det kommunistiske parti stærkt imod euroen og håber på et nej. Partiet har kun 7 procent af stemmerne, men de kan lamme landet med strejker via dets fagforeningsindflydelse. Ikke at vi forlader euroen, men at et land kan sige nej, vil styrke kommunisternes position.«
Nej skiller får fra bukke
Andrea Bonnani, korrespondent for den italienske avis Corriere della Sera, tror et nej vil skabe klarhed i EU og få de ivrigste lande til at træde i karakter. Han siger :
»På kort sigt vil hele viften af euroskeptikere i Sverige, Tyskland og Storbritannien få fremgang med et dansk nej. Men det gode ved et nej vil være, at det klargører billedet. De lande, der lige nu er de mest kritiske over for videre integration i EU, Storbritannien, Sverige og Dansk, bliver også dem, der står uden for euroen og bremser EU op. På længere sigt kan et nej blive godt for EU, for det vil give euro-landene bedre mulighed for at skabe en økonomisk regering i EU uden de fodslæbende lande,« siger Bonnani.

Frankfurter Allgemeine
Ny diskussion
Michael Stabenow fra den tyske avis Frankfurter Allgemeine Zeitung håber Danmark vil sige ja:
»Et nej vil blive respekteret, og på papiret er det kun en dansk beslutning. Men den psykologiske virkning af et nej vil være stor. I Tyskland vil det blive til et startskud på en diskussion om hvorvidt, integrationen går den rigtige vej – især en del af det konservative CDU og det bayeriske CSU vil gribe sagen. Det vil blive udlagt som et signal om, at folket ikke stoler på euroen og EU i det hele taget, og at EU er alt for fjernt. Her er det dog tankevækkende, at der, ved kommunalvalget i Köln i sidste uge kun var 40 procent, der gad stemme om borgmesterposten,« siger Stabenow.

Helsingin Sanomat
Mere finsk indflydelse
Finland kom med i EU for kun fem år siden og har siden kastet sig ind på scenen som et af de mest entusiastiske EU-lande. Helsingin Sanomats korrespondent, Anna Karismo, har lidt svært ved at forstå danskerne:
»Dansk indflydelse vil blive mindre i kommende dis-kussioner i EU. Og man vil spørge, hvad vil danskerne i grunden andet end det indre marked? For Finland var det hele tiden en politisk beslutning at gå med for at komme væk fra Rusland. Og vi kan se, at vi faktisk har fået mere indflydelse på omverdenen ved at gå med i EU. Langt mere end for 10 år siden. Man lytter til os. Når alt kommer til alt er vi jo det eneste nordiske land, der er med i alle kernepolitikkerne i EU,« siger Karismo.

Financial Times
Døren til to rum i EU
Peter Norman er fra den toneangivende avis Financial Times, der er en af de få britiske aviser, der ikke automatisk sparker ud efter EU. Et nej vil ifølge Norman gøre det ekstremt svært for Tony Blair at få Storbritannien med:
»Hvis vi antager, at det bliver et nej, må Danmark indstille sig på en ret besynderlig status i EU. For der bliver jo ikke et efterspil med en ny afstemning som i 1993, hvor Danmark med en blanding af trusler og bestikkelse kom med i Maastricht.«
»Det positive vil måske være, at det vil stå klart, at der er plads til et folks individualitet i EU. Men det vil også bidrage til at skabe et EU i to hastigheder til skade for de nye lande.«
»Så et nej vil nok være med til at institutionalisere et EU i to rum og give et skub til avantgarden,« siger Norman.
»EU vil blive nødt til at se på sig selv og sige: Hvis vi virkelig er et gode for den generelle befolkning, hvordan sælger vi så os selv bedre.«

Irish Examiner
Irsk opvågnen
Irland kom med i 1973, og har med EU-medlemsskabet gennemgået en kæmpe økonomisk vækst. Opbakningen til EU er først begyndt at falde lidt de senere år. Mark Hennessy fra Irish Examiner siger:
»Vi har set en vis ny euroskepsis på det seneste i Irland. Med et dansk nej vil en del af Irland vågne op og spørge sig selv, hvorfor Danmark sagde nej. Det bliver ikke et skred, men måske starten på en mere spørgende
irsk indstilling til EU,« siger Hennessy.
En hånd til Haider
Michael Jungwirth, korrespondent for den østrigske avis Kleine Zeitung, mener, at et dansk nej vil blive et løft for Haider:
»Frihedspartiets løfte om støtte til EU, som det måtte give i februar, da sanktionerne kom, er jo kun på papiret. Et dansk nej vil give Haiders parti en klar inspiration til at bremse udvidelsen med alle mulige detailspørgsmål internt i Østrig. Man vil sige, at der skete jo intet med den danske folkeafstemning – vi kan godt bremse op også,« vurderer Jungwirth.

Le Soir
Dansk bremse på EU
Le Soirs europaredaktør, André Riche, fra det meget EU-positive land Belgien i EU’s midte, er meget bekymret:
»Et nej vil forsætte den tendens, der startede i EU med det danske nej i 1992. EU-lederne bliver mere og mere angste for befolkningerne, og tør ikke gøre noget. Men hvordan skal EU nogensinde blive handledygtigt og attraktivt, hvis lederne er angste. Danmark har startet en ond cirkel i 1992, og den vil forsætte med et nyt nej,« lyder dommen fra André Riche i Bruxelles.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu