Læsetid: 4 min.

Niels I. Meyers fidus

27. september 2000

Er afslørende. For flere nej-sigere end ham alene

FRIE ORD
NÅR Niels I. Meyer, Holger K. Nielsen og Ebbe Kløvedal Reich kan stemme nej, kan jeg også – og har faktisk gjort det. Når jeg denne gang følger Villy Sørensen, Margrete Auken og min datter i deres ja, skyldes det nej-sidens lunkenhed og smålighed, for at bruge Villy Sørensens kritik af den forleden i Politiken. Selv nøjedes jeg for en uge siden med at bebrejde »den anstændige nej-side« dens magelighed. Hvilket i går affødte et svar i Information fra JuniBevægelsens Niels I. Meyer, der i blændende elegance står mål med en hvilken som helst skolegårds dis-kussions-niveau: Det kan du selv være, svarede NIM. Altså magelig.
Det begrundede han med, at »vi (Holger K., Ebbe Reich og han selv) i årevis i skrift og tale og videnskabelige afhandlinger har kæmpet for større social lighed, for miljøhensyn, for en anstændig behandling af de fremmede, for at beskytte folkestyret mod pengestyret og for en bæredygtig udvikling generelt.« Da jeg skulle have på-stået, at de ikke havde gjort alt dette, var min kritik usammenhængende, ikke indsigtsfuld, forvirret, simpelthen for letkøbt og – magelig. Så det kunne jeg og mit ja altså selv være. Æ Bæ!
Nu gik min kritik bare ikke på det, som NIM med så mange skældsord tilbageviser. Kritikken lød og lyder: »Forgudelsen af evig økonomisk vækst og bestræbelserne på at opnå den åndelige almagts-beherskelse af tilværelsen fører til udstødning af (1) naturgrundlaget, (2) de fattige i verden, (3) befolkningsgrupper i vores egen rige del af verden og af forudsætningerne for (4) demokrati og for (5) fastholdelsen af forskellen på levende væsener og døde mere eller mindre genmanipulerede intelligente robotter. Og modvirkes kun af omstillinger så radikale, at det dejlige danske demokrati, modersmål og arvesølv inden for nationalstatens rammer ikke klarer det alene.« Hvad og hvem gør det så? Da hverken Juni-Bevægelsen, SF eller Kristeligt Folkeparti kræver Danmark (helt) ud af EU, måtte man tro, at NIM m. fl. ville kæmpe energisk for, at netop denne europæiske kraft tog de fem udfordringer eller trusler på dagsordenen. Det er ikke sket. Tværtimod lyder parolen: »Rul EU tilbage«! Og da »den anstændige nej-side« heller ikke anviser andre realistiske midler, synes dens EU-kampagnes hovedsigte alene at være nationalstatens bevarelse. På linje med den uanstændige Pia Kjærsgaards nej-kampagne. Det kaldte og kalder jeg for mageligt.
Hviket Niels I. Meyer ikke besvarede med et ord.
DET gjorde derimod Drude Dahlerup fra også JuniBevægelsen i også gårsdagens udgave af Information. Konfronteret med akkurat spørgsmålet om, hvad hun da ville satse på, når det ikke er EU, svarede hun:
»En model på FN-plan, hvor man for mig godt kunne lave nogle overstatslige regler. Og når FN er svag i dag, er det jo fordi EU og USA tror, at de kan køre verden uden at bruge FN.«
Det er altså derfor vi skal stemme nej i morgen. Et dansk nej til ØMU’en vil medvirke til at EU og USA bruger FN i stedet for sig selv.
Det skal stå helt ukommenteret og klart.

HAR debatten op til afstemningen i morgen ikke medført andet, har den dog i allersidste øjeblik fremkaldt et forslag fra Venstres leder, Anders Fogh Rasmussen, om »at Danmark – sammen med bl.a. Tyskland og Frankrig – i stedet for den sædvanlige defensive og nølende holdning til alting nu går offensivt frem med et udspil om klare regler for, hvilke opgaver der skal løses i EU og hvilke medlemslande selv skal tage sig af.«
Disse regler er nøjagtig, hvad den tyske udenrigsminister Joschka Fischer ønsker indført i en grundlov for den kommende EU-forbundsstat til afløsning af det nuværende EU-statsforbund, så den nye europæiske forbundsstat ikke bliver en afspejling af USA men en aldrig før set kraftfuld politisk union.
Poul Nyrup Rasmussen erklærer sig i Politiken enig med Anders Fogh Rasmussen. Men det gør JuniBevægelsens Jens-Peter Bonde også! Med naturligvis den tilføjelse, »at vi så skal diskutere, hvilke beføjelser EU skal have, og hvilke vi selv skal beholde.«
Det er for at deltage i netop den diskussion, jeg bliver nødt til at stemme ja i morgen.
Er JuniBevægelsen med Niels I. Meyer, Drude Dahlerup og Jens-Peter Bonde i spidsen da i virkeligheden skabs-ja-sigere? I så fald er det måske lige lovlig sent, det kommer frem.

ENDNU stærkere sættes »den anstændige nej-side« i relief af dens udtalelser til Jyllands-Posten i går: »Hvis euroen udvikler sig demokratisk, kan det da godt være, at vi skal være med på et senere tidspunkt,« siger Holger K. Nielsen. Jens-Peter Bonde fra JuniBevægelsen forudser, at danskerne kommer til at stemme igen om ØMUen, hvis Storbritannien og Sverige kommer med.
Altså: Hvis andre står til søs og kæmper ØMUen og euroen igennem til demokratisk succes, vil nej-siden ikke længere betragte den som det store dyr i åbenbaringen, men som en mulig gevinst for Danmark. Nej-siden skal bare ikke risikere at få våde tæer.
Hvis det ikke er mageligt, er det i hvert fald lunkent og småligt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu